Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Markedet både fjerner og skaber ufaglærte jobs.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København (*)
Tilmeldt 24. Jun 10
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Der har været en del diskussion mellem Martin Thorborg (+ andre) og 1-2 læsere på Amino om hvor vidt der vil være nogle ufaglærte jobs i fremtiden. Eksemplerne som blev brugt var bl.a. at sprætte grise op, og bygge huse.

Hvorvidt det er fysisk muligt at partere grise med robotter er sådan set ligegyldigt. I fremtiden vil kød blive produceret i laboratorier, fra celler. Dyrehold vil gå bort. Du kan blot Google "meat produced in lab" og se selv. Det er allerede igang. Kød produceret i et laboratorie kan helt sikkert automatiseres meget bedre end dyrehold og slagteriarbejde, og kødet kan kvalitetssikres meget bedre, når man har 100% kontrol med hvilken næring kødet får. Farvel slagtere og kvæg- /kylling- /grise-farmere. 

Ikea bygger huse på fabrik i dag, som de kan køre ud og stille op på bare en enkelt dag. 

Markedet fjerner masser af ufaglært arbejde hele tiden. Der er også masser af faglært arbejde som forsvinder pga. markedet. Der er mange færre som i dag har brug for en hjulmager til hestevogne, eller en skrædder. 

Til gengæld skaber markedet også hele tiden ufaglært arbejde. Det er et fænomen vi har tendens til at overse. Maskiner og værktøjer gør opgaver som før vanskelige og krævede uddannelse, til opgaver enhver kan udføre.

Som skrædder var der mange ting man skulle lære. Men i dag syes tøjet på fabrikker. En syerske på en sådan fabrik har helt sikkert ikke brug for den samme uddannelse som f.eks. en skrædder havde i gamle dage. Det skyldes alle de maskiner og processer som vedkommende har til sin hjælp i dag.

I gamle dage skulle man sikkert have en længere uddannelse for at redigere film. I dag kan enhver installere et videoredigeringsprogram på sin computer, og lære hvordan man bruger det, og redigerer video i det hele taget, via YouTube

For 10-12 år siden krævede det en del viden at lave en hjemmeside. I dag kan man blot gå til f.eks. squarespace.com, og klikke sig frem til domænenavn, hosting, design, og hjælp til at lave indhold. Nu kan enhver lave hjemmesider.

Og sådan kører det i ring. Svære jobs gøres lettere, og lette jobs automatiseres.

Jeg tør vædde på, at der er masser af arbejde som udføres på kontorer i dag, som kunne udføres af ufaglært eller lettere trænet arbejdskraft. Redigering af videoer til YouTube, svare emails, organisere møder, teste software (i hvert fald bugertest) osv. Det er altså ikke rocket science der foregår overalt i en moderne virksomhed.

Unge i dag kan alle sammen bruge smart phones, tablets og laptops. Det her med, at nogle kun kan bruge hænderne, det er sgu nok lidt en skrøne. De kan måske ikke alle sammen udføre den samme abstrakte tankeproces, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan bruge simple computerprogrammer. Hvis man kan finde ud af Facebook, Twitter, Google+, Dating.dk, Skype, Whatsapp, Pinterest, Instagram, Snapchat, Vine og hvad de unge ellers bruger af software og websites i dag, ja så kan man nok også lidt mere end det.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)