Indledningsvis vil jeg lige vise en tabel over alle danmarks afgifter på 300mia hvoraf knap 200mia er moms. Jeg vil lige holde mig til nogle relativt nemme tal for at kunne vise princippet. Danmark har et BNP på ca. 2200 mia kr. Danmarks statsbudget er på ca. 1100 mia. kr. eller 50% af BNP Jeg mener at huske at offenlige lønninger/pension udgør ca. 800 mia kr. Øvrige udgifter er ca. 300mia kr. Prøv at læs færdigt før du opgiver, det vil give mening... ----------------------------------------------------------------------- Hvis vi først nedsætter alle offentlige lønoverførsler med 25% til 600mia så vil staten indtægter falde til ca. 1000mia. Hvis vi så kun udbetaler nettolønnen på 1/2 så udbetaler vi kun 300mia kr. og statens skatteindtægt vil derfor falde til 750mia. Hvis vi så fjerner 100mia fra statens indtægter som de tidligere fik i afgifter så får de kun 650mia kr i indtægter, men udgiften til løn er faldet til 300mia kr. og de offentlige udgifter er stadig på 300mia kr. - dermed er statens budget i balance på 600mia i udgifter og de har 650mia i indtægter. Dermed udgør statens budget 650mia ud af et BNP der er faldet fra 2200 mia til 1750 mia kr. eller blot 37% af BNP mod tidligere 50% af BNP!! De offentligt lønnede vil have ca. 100 mia mindre i hånden end i dag 800 x 0,66 minus 50mia (deres andel af besrelsen) = knap 480mia idag mod 350mia med mit system (man jo så lige kan rette til!). Til gengæld vil alle kunne købe energi til 35% af prisen i dag, 50% på vand, 33% på biler plus alle de billigere forbrugsafgifter som chokolade, øl osv. Hvis vi siger at de 200 mia fra moms, går bort fra BNP og samlede udgifter de private skal betale så svarer det til at BNP falder til 1550 mia kr. og udgiften til offentlige lønninger falder til 450mia. Dermed svarer det til at de private vil have 1100 mia kr. til deling, præcis som idag. Men idag har de 1100 som de skal betale skatter og afgifter af. Med mit skattesystem vil de få langt mere til sig selv. Ved at fjerne skatter og afgifter vil vi spare ca. 5% af BNP besparelsen på 450mia kr. ca 20 mia årligt på vores faste udgifter til EU, Nato og ulandshjælp. Dem udenfor arbejdsmarkedet vil få meget mere ud af at tage et lavtlønsarbejde, fordi udgifterne er lavere, og der derfor er mere at leve af. Jeg kan naturligvis ikke tage hensyn til hele landets økonomi på en gang, og der kan jo være fejl i dette også, men prøv at se det med åbne øjne, jeg mener alle vil få langt bedre vilkår at leve efter. F.eks. vil en pensionist kunne leve for meget mindre, derfor skal folk ikke lægge helt så meget til side til at leve for i alderdommen, og man kan så betale mere af på lån og leve et rigere liv. Er jeg ikke inde på noget af det rigtige uanset hvilket parti man stemmer på? |
Spændende indlæg, MEN:
1) 800 mia. er nok ikke offentlige lønninger udelukkende. Det er nok også alle overførselsindkomsterne. Mon dem der er på SU (ca. 6000kr / måned) vil bryde sig om at få barberet sit rådighedsbeløb (25% af ydelsen men måske 50%-100% af folks rådighedsbeløb)? Samme gælder alle pensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, offentlige ansatte, folk med børn (børnecheck)... Vi er faktisk på over halvdelen af befolkningen (mener jeg nok), og så er det svært at få i gennem i et demokrati.
2) Du tager 600 mia. og regner med 300 mia alligevel er skatteindkomst. Personligt tror jeg det er nærmere 20%-33% der er skat af de penge. På SU betaler man næsten intet skat, og det samme på mange overførselsindkomster med lav indtægt. Så der mister du lige 100-200 milliarder i din beregning.
3) Vi aner ikke hvad konsekvenserne af disse forslag er eller hvor mange år man ville skulle implementere dem over. Nuværende velfærdsstat er f.eks. implementeret over ca. 30 år mener jeg, hvor væksten var meget stor i det offentlige.