I min virksomhed ser jeg igen og igen, hvordan mine kunder sætter alt deres lid (og budget) til det SEO bureau, som laver deres SEO. Og det er også super fint, for SEO er rigtig vigtig for din virksomheds synlighed - På Google. Men noget som mange glemmer, og som jeg lige vil nævne i dette indlæg er, at din hjemmesides udseende faktisk også har en eller flere fingre med i spillet, når det kommer til salg. For det er jo sådan, at vi har med rigtige mennesker at gøre. Dem der både er af kød og blod, og har hår og hjerner. Og selvom de finder din hjemmeside siddende med rank ryg og krone, som nummer 1 på deres søgeord, så er det altså ikke den eneste faktor der spiller ind. For faktisk er det indtrykket af din hjemmeside, der spiller den største rolle. SEO er skide godt til, at få folk ind på din hjemmeside. Men derfra skal du selv tage din mulige kunde i hånden, og skabe et salg. Og det er ofte her, hvor det går galt! Jeg plejer at sige, at du har mellem 5-10 sekunder til, at fange den besøgende, inden han går tilbage og tager den næste i rækken. Og her er det alt der gælder! For at ramme de besøgende, skal du sørge for at have: - Tekster der fanger de første 3 linjer - Call-to-action, som leder den besøgende videre - Billeder/grafiske elementer i fantastisk kvalitet - Farver der passer sammen - Enkel og overskuelig hjemmeside Du skal simpelthen fodre din besøgende med kvalitet, og smække budskabet helt derop, hvor de ikke kan undgå at se det. Og kampsælg nu ikke produktet som produkt, men kampsælg det istedet som et behov, din kunde har brug for! Gør dét, og du vil pludselig se mange flere resultater i din virksomhed :-) |
Super fine pointer du har, Cecilia :-)
Det er SEO og konverteringsoptimering, der giver succes