Lasse Gammeljord er 40 år og uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 2002 med sidefag i retorik og politisk kommunikation. Inden han etablerede BullsEye Communications i 2009, arbejdede han fire år som kommunikationsrådgiver hos Waterfront Communications i Hellerup. Før da var han kommunikationsmedarbejder hos PFA Pension og journalist hos Nykredit.
Fokus på rådgivervirksomheder
Lasse Gammeljords speciale er at rådgive kunder indenfor de liberale erhverv, bl.a. advokater, ledelsesrådgivere og arkitekter.
"Mange kunder indenfor rådgiverbranchen har en enorm viden, men deler den typisk med få. Ofte nedprioriterer de kommunikationen så meget, at de bliver usynlige for omverdenen. Jeg hjælper dem med at forstå, hvordan de kan blive mere synlige indenfor relevante forretningsområder og styrke deres netværk og herigennem hente nye kunder," siger Lasse Gammeljord.
Lasse Gammeljord er gift og har ét barn.