Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er en leverandør?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. DIVERSE
  4. Hvad er en leverandør?
Hvor mange stjerner giver du? :

En leverandør er en virksomhed som leverer produkter eller ydelser til en anden virksomhed eller privatperson.


Er du på udkig efter en ny leverandør? 

Er du selvstændig, og på udkig efter ny leverandør? Så scroll længere ned i teksten på denne side og læn dig op af vores populære huskeliste til valg af ny leverandør - og gør for din egen skyld endelig også brug af Amino-debatten. 

Der sidder rigtig mange søde Amino’er som gerne vil dele brugbar viden med dig, om hvor du kan finde en, eller måske endda introducere dig til en leverandør som de kender. På den måde kan du spare rigtig meget tid, da de gode leverandører ikke altid er nemme at finde på nettet, men nogen som du skal finde frem til, via dit netværk


Hvad er en leverandør? 

Som virksomhedsejer har du højst sandsynligt brug for en, som kan levere produkter, varer eller ydelser til din virksomhed, som du kan sælge videre til dine kunder. Virksomheden som leverer varen til dig kaldes for en leverandør. Det kan være, alt fra komponenter til et produkt, som du skal færdiggøre eller et helt færdigt produkt, som er direkte klar til salg. Varen du får leveret fra leverandøren kan altså være helt eller delvist færdiglavet. 

For en bedre forståelse af hvad begrebet leverandør betyder, kan du her se et eksempel på en  værdikæde her, hvor du nemt får et overblik over hvor mange steder fra start ved producenten (altså den som producerer produktetet) og frem til forbrugeren af produktet, en leverandør spiller ind.


 Producent (leverandør) → grossist (leverandør) → butik (leverandør) → forbruger 


Som du kan se i ovenstående eksempel, er en leverandør ikke blot en bestemt virksomhed, men mange virksomheder som leverer varer / ydelser til næste trin i værdikæden og frem til slutbrugeren. 


Skal jeg have en leverandør? 

Nej, ingen stiller krav til dig, at du skal have en eller flere leverandører. Det er dog de færreste virksomheder som står for alt selv, men har i stedet outsourcet en del af deres leverandørydelser, så de netop kan koncentrere sig om det som virksomheden er bedst til, og som skaber mest værdi. 


Hvad er outsourcing

Lad os forklare det med et eksempel:

Hvis I drikker kaffe på kontoret, så køber du kaffen fra en leverandør, eksempelvis Nespresso til dig og dine medarbejdere. Det gør du fordi I ikke selv ønsker at producere kaffen → så det sørger din leverandør Nespresso for. 

Ydermere, er mange danske virksomheder blevet klar over, at de ikke kan konkurrere på timelønnen. Derfor kan du med fordel uddelegere tidskrævende opgaver til arbejdspladser i f.eks. Østeuropa, Indien eller Kina. Da det er blevet meget lettere at kommunikere over internettet, er det ikke besværligt at udveksle informationer og data over landegrænserne. Såvel fysisk produktion som intellektuel produktion kan med fordel outsources til billigere lande.


Hvad er insourcing? 

Incourcing er det modsatte af outsorcing, kort og klart forklaret betyder det at du trækker dine outsorcede leverandørydelser tilbage i din egen virksomhed. Det kan eksempelvis være, at du har fået syet dit designertøj hos en østeuropæisk systue, men nu har ansat din egen syeriske - så har du altså insourcet den leverandørydelse, som du i første omgang havde outsorurcet.


Kan det betale sig for mig at få en leverandør eller skal jeg gøre det selv? 

Din virksomheds direkte indtjeningskilde, bør du som udgangspunkt ikke outsource, da det er vigtigt at du har fuld kontrol over den del i forhold til overlevelsen af din virksomhed. Er du fx et webbureau som sælger hjemmesider, vil det være trist at have outsourcet din webudvikling til Indien, da du nemt kan komme til at stå på bar bund, hvis noget skulle gå galt. Gør derfor først og fremmest op med dig selv, hvor i din organisation du er mest sårbar, og behold det inhouse. 


Huskeliste ved valg af leverandør

Her får du en hurtig gennemgang af overvejelser du bør gøre dig inden du vælger en leverandør.

  • Købt billigt og sælg dyrere
    Det er først og fremmest vigtigt, at du kan købe billigt og sælge dyrere, når du videresælger til dine kunder.
    En god ide er, at sammenligne den pris du kan sælge produkterne videre til, med andre webshopssom sælger det samme som dig, og se om prisen giver mening.

  • Mindstebeløb for bestilling
    En del leverandører har et mindstebeløb for bestilling, så vær opmærksom på det.

  • Kvalitet
    Der kan være stor forskel på kvalitet, så vær forsigtig her.
    For at kvalitetsteste din leverandør, kan du evt høre om du må komme på besøg og se produkterne inden du bestiller.
    En anden mulighed er at bestille en prøve eller et lille parti hjem, inden du fylder hele dit varelager op.

  • Leveringstid
    Du skal også lige tjekke op på leveringstiden.
    Der er næsten ikke noget mere ærgerligt, end en kunde der gerne vil købe en varer du ikke har på lager.

  • Er leverandøren inden- eller udenfor EU?
    Husk! At der er forskellige regler i forhold til om leverandøren er inden- eller udenfor EU.
    Er leverandøren uden for EU, skal du blandt andet importregistreres hos SKAT.
    Du kan læse mere om hvordan du bliver importregistreret og hvilke regler der er på området i vores wiki hvad er import.
    Du kan også læse mere på SKAT’s hjemmeside, og finde mere information der.

  • Dropshipping leverandør
    Dropshipping leverandør er en smule anderledes, end en almindelig leverandør.
    Med en dropshipping leverandør har du nemlig ikke selv noget varelager.
    Når en kunde køber et af dine produkter på din webshop, hjemmeside eller telefonisk, behandler du eller dit ordresystem ordren og sender besked til din leverandør, som så sender den bestilte varer direkte til kunden.

    Fordelene er:
    - Du sparer lageromkostninger
    - Du sparer fragten fra din leverandør til dig

    Ulemperne er:
    - Du kan ikke selv kvalitetstjekke varen inden den sendes afsted til kunden
    - Det kan være dyrere
    - Fragten kan være længere tid undervejs

    Læs mere om dropshipping i vores wiki hvad er dropshipping.

 

Hvor mange stjerner giver du? :