CVR er en forkortelse for Det Centrale Virksomhedsregister.
Dette er et register, hvor stamoplysningerne på alle danske virksomheder er samlet.
Et CVR-nummer er på samme måde som et CPR-nummer et identifikationsnummer, bare for en virksomhed.
Et CVR-nummer indeholder 8 cifre, og er unikt for hver enkelt virksomhed. Det bliver brugt i situationer hvor virksomheden har brug for at identificere sig selv overfor myndighederne, kunder, SKAT, m.v.
Alle danske virksomheder, som har en omsætning på over 50.000 kroner om året, skal være momsregistreret og dermed også have et CVR-nummer.
Såfremt man omsætter under 50.000 kroner om året, har man ikke pligt til at blive momsregistreret, og man er derfor heller ikke forpligtet til at få et CVR-nummer.
Med en virksomheds CVR-nummer vil man få adgang til følgende oplysninger på virksomheden:
-
Navn
-
Adresse
-
Antal medarbejdere
Hvad kan man bruge et CVR-nummer til?
I erhvervsmæssig sammenhæng kan man bruge et CVR-nummer til at finde stamoplysninger på en given virksomhed.
Blandt andet har man mulighed for at finde information om, hvor mange ansatte der er beskæftiget i den pågældende virksomhed, og man kan derudover også finde netop de oplysninger, som man måtte have behov for.
Det kan blandt andet være praktisk at have en virksomheds CVR-nummer, hvis man skal sende en faktura til den pågældende virksomhed, da man ved at have firmaets CVR-nummer selv kan gå ind og finde de øvrige oplysninger, der skal fremgå på fakturaen – eksempelvis virksomhedens adresse mv.
CVR.dk som er ejet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, giver dig adgang til European Business Register, som du kan bruge hvis du har brug for at få oplysninger om virksomheder og selskaber i andre europæiske lande.
P-numre og SE-numre
Ligesom et CVR-nummer har virksomheder også et P-nummer som står for Produktionsenhedsnummer.
Et P-nummer er en identifikation på enhver fysisk beliggenhed, hvorfra virksomheden opererer fra.
SE-numre kan benyttes som et CVR-nummer, hvis du har en større virksomhed, kan du nøjes med at have et CVR-nummer men flere tilhørende SE-numre.
Hvad er et VAT-nummer?
Hvis du har udenlandske samarbejdspartnere og skal opgive et VAT-nummer, betyder det egentlig bare at du skal oplyse dit CVR nummer, da VAT (Value-added-tax) er den engelske oversættelse af CVR.
Skal du oplyse dit VAT-nummer skal du sætte DK foran dit 8-cifrede CVR nummer.
Ex: DK12345678
Vedligeholdelse af stamdata
Hvis du får brug for at opdatere dine oplysninger, kan du gøre det på www.virk.dk, det er virksomhedens pligt selv at vedligeholde sine oplysninger.