Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er selskabsformer

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. ADMINISTRATION & PENGE
  4. Hvad er selskabsformer
Hvor mange stjerner giver du? :

Når du skal til at starte virksomhed, skal du registreres med et selskab hos SKAT

Der findes forskellige selskabsformer I Danmark, med
 specifikke regler til hver selskabsform, så som kapitalkrav, omsættelighed og hæftelse.

Der er ikke en der er mere rigtig end en anden, men der findes selvfølgelig nogle som er mere populære end andre.

I nogle af selskabsformerne hæfter man får alt hvad man ejer og andre hæfter man kun for det indskudte beløb i firmaet.


Forskel på selskabsformer og virksomhedsformer

Der er forskel på selskabs- og virksomhedsformer som er:

  • Selskabsform -> Der er begrænset hæftelse

  • Virksomhedsform -> Her hæfter ejeren personligt for virksomheden.

 

Oversigt over selskabs- og virksomhedsformer

Her kan du se en oversigt over de forskellige selskabs- og virksomhedsformer vi har i Danmark.


1.           Enkeltmandsvirksomhed:

Er en virksomhed med kun en ejer.

Ingen direktion eller bestyrelse, dog kan der godt ansættes medarbejdere.

Ejeren hæfter personligt for alle virksomhedens forpligtelser.

En enkeltmandsvirksomhed kan stiftes uden at investere penge i virksomheden og er den mest enkle virksomhedsform at stifte.


2.           Iværksætterselskab (IVS)

Iværksætterselskabet er til iværksættere, der ikke vil investere et større beløb til start. Det kan nemlig stiftes for kun 1 kr.

Et iværksætterselskab kan stiftes af en eller flere personer, og ejer(ne) hæfter kun for de penge som er investeret i virksomheden.

Når man stifter et iværksætterselskab skal man have stiftelsesdokument, vedtægter og egen-erklæring.


3.           Anpartsselskab (ApS)

Denne virksomhedsform er den mest benyttede i Danmark.

Der kan også være en eller flere ejere, og anpartsselskabet skal stiftes med minimum 50.000 kr.

Her hæftes ligesom i iværksætterselskabet kun for det beløb, der er investeret i virksomheden.

Der skal ligeledes være et stiftelsesdokument og vedtægter.

I et ApS kan man selv bestemme om der kun skal være en direktion, eller om der også skal være en bestyrelse.

Vil du gerne vide mere om selskabsformen ApS, så læs vores uddybende wiki hvad er et ApS


4.           Aktieselskab (A/S)

Et A/S kan stiftes af en eller flere ejere, og skal have en startkapital på 500.000 kr.

I et A/S kræver det også en bestyrelse samt en direktion.

Endvidere kræver det også et stiftelsesdokument og vedtægter.

Ejer(ne) hæfter kun for det beløb der er investeret i firmaet, og hæfter ikke personligt.


5.           Interessentskab (I/S)

I et I/S er der minimum to stiftere der både hæfter solidarisk og personligt med egen formue for selskabets forpligtelser, da der er intet indskudskapitalkrav er, hvilket gør det mindre attraktivt at stifte et I/S.

Et I/S kan mere eller mindre anses som en enkeltmandsvirksomhed med flere ejere.


6.          Holdingselskab

Et holdingselskab er i sig selv ikke en selskabsform, men en måde at anvende et eksisterende selskab.

Det kan eksempelvis være et ApS eller A/S man laver til et holdingselskab.

Formålet er at eje andele i andre selskaber, dermed er der som sådan ikke nogen egen-drift.

Formålet kan agere ”bank” for andre selskaber, dette medfører bl.a. skattemæssige fordele.

Det er lovpligtigt at en revisor udarbejder årsregnskabet, og ikke kun en anbefaling, dette er lovpligtigt hvad enten der har været aktivitet i løbet af et år eller ej.


7.          Selskab med begrænset hæftelse (SMBA)

Et SMBA kan stiftes af to eller flere stiftere, og der er begrænset hæftelse med indskudskapitalen, som f.eks. kan være 1 krone, hvis man opretter selskabet korrekt.

Det kan være attraktivt for iværksættere grundet den begrænsede hæftelse og som ikke har økonomi til at oprette et ApS eller A/S.

Desværre er der den ulempe at SMBA’en ofte benyttes af fuskere og luskede foretagender, dermed kan det ske at nogle virksomheder ikke ønsker at handle med et SMBA, endvidere er det meget få der ønsker at give kredit til disse.

Dermed er det sjældent anbefalelsesværdig at stifte et SMBA.


8.           Kommanditselskab (K/S)

Et kommanditselskab stiftes med mindst en komplementar og en kommanditist, som hæfter på hver deres måde.

Kommanditisterne hæfter begrænset med deres indskud i virksomheden, hvor komplementarerne hæfter ubegrænset for virksomhedens forpligtelser med deres personlige formue (som i en enkeltmandsvirksomhed).

Dog kan man undgå en personlig hæftelse ved at indsætte et ApS som komplementar.

For at etablere et K/S kræver det: Vedtæger, en direktion eller bestyrelse samt en direktion eller tilsvarende ledelsesorganer.


9.  Societas Ourvata Europaea - SPEselskab

Dette selskab blev en mulighed i 2010 og er groft sagt et europæisk ApS hvor stiftelsesindskuddet skal foretaget i euro.

Formålet med selskabet er at facilitere en mulighed for små og mindre virksomheder i Europa til at udøve grænseoverskridende virksomhed inden for EU.

 

Annonce

Hvis du sidder med tankerne om at åbne et firma, bør du måske overveje om du skal have ansatte i den nærmeste fremtid Eller er du nået til et sted hvor du skal ansætte din første medarbejder? Så gør det nemt med Danløn

Hvor mange stjerner giver du? :