Jeg blev tidligt i mit professionelle liv opmærksom på, hvad IT kan gøre for forretningen og jeg har været "first mover" indenfor mange tiltag:
- i 1987 var jeg med til at udvikle software som gjorde det muligt for en alm. pc at fungere som kasseapparat i butikkerne. En software som blev valgt af Lego Kids Wear, ECCO sko og Hugo Boss. Det smarte var, at kasseapparatet modtog data om nye varer pr. EDI om natten og selv oprettede nye varenumre m.v. så personalet næste morgen nemt kunne udskrive nye prismærker og gøre klar til salg. I 2001 udviklede vi et af de første shop management systemer som ligeledes udvekslede data med butikkerne via EDI.
- i 2004 ville jeg udvikle mig personligt indenfor HR og startede med et konsulentjob hos AS/3. Det førte mig videre til en anden privat aktør og medførte, at jeg kom til at udvikle datidens mest intelligente cloudbaserede outplacement, rekruttering og "anden aktør" platform.
- fra 2006 til 2020 har jeg været primus motor i udviklingen af IT og især e-commerce løsninger til den frie autobranche. Tidligt troede jeg på mobilitetsløsninger - altså bil inkl. alle omkostninger men til fast månedlig pris og se blot, hvordan denne branche udvikler sig.
Mange år i spændingsfeltet mellem forretning og IT og mange år som first mover, har betydet at jeg - som mange andre uden min baggrund- har været tæt på den del af IT industrien, som beskæftiger sig med online marketing. Og det er mere på ondt end godt. Jeg har ikke tal på, hvormange løfter jeg har modtaget gennem årene om, seo eller kundekonverteringer - 90% af dem blev aldrig opfyldt og alle leverandørene fik penge månedsvis forud. Dette fænomen eksisterer desværre stadig og det fik mig i 2020 ind i branchen "online marketing".
Hvordan kan en en iværksætter eller SMV virksomhed uden IT kundskaber og marketing personale komme "rigtig" online og positionere sig ved egen kraft?
Under denne overskrift vil du fra oktober 2021 finde mange indlæg på min ekspertblog.