Velkommen til min profil på Amino.
Navnet er Martin Hegelund og jeg har beskæftiget mig med internettet siden jeg var 13 år.
Min mor var så rar at registrere et CVR-nummer for mig indtil jeg var myndig. Jeg bl.a. rodede med affiliate marketing, et internationalt annoncenetværk og et webbureau med fokus på online marketing.
En uge efter jeg fyldte 18, fik jeg mit eget CVR-nummer - *** det var stort! :-)
Jeg hjalp iværksættere og virksomheder med online marketing og strategi - alt fra den lokale yogainstruktør til store virksomheder som FLSmidth og Nordea.
Gennem mit virke som "online schweizerkniv" stiftede jeg hurtigt bekendskab med en række IT-startups, som jeg begyndte at rådgive - én af dem var Få Det Gjort, som jeg blev medejer af.
Det var en spændende tid - vi knoklede 18 timer i døgnet på at opbygge en markedsplads længe før dette overhovedet var et buzzword, herunder at opbygge et forsikringsagentur med en revolutionerende (og knapt så profitabel) forretningsmodel.
Vi udnyttede vores unge alder og at vi ikke havde nogle forpligtelser til at give den MAX gas. Worst case ville være et par år bag kassen i Netto for at knokle gælden af.
Efter at have have opbygget en kæmpe bankgæld og brugt alle vores penge måtte vi indse, at det ikke ville blive en en kommerciel succes foreløbigt, selvom vi til dato har formidlet over 10.000 jobs.
Sammen med min kompagnon fra Få Det Gjort, Rico Andersen, og de erfarne iværksættere Martin Thorborg og Nicolai Frisch, stiftede jeg i 2012 virksomheden Ageras, der hjælper iværksættere med at finde en revisor eller bogholder. Dette er blevet en stor succes, og vi er nu rullet ud i både Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland med en tocifret millionomsætning.
Nu kunne vi endelig betale vores gamle bankgæld tilbage.
Da vi i 2017 ramte +100 medarbejdere efter bare 5 år og stadig ikke havde fået nogen ekstern investering, solgte vi majoriteten til den prestigefulde kapitalfond Investcorp.
I dag bruger jeg det meste af min tid på at bygge regnskabsprogrammet Meneto, som leverer en komplet regnskabsløsning inkl. automatisk bogføring, moms og årsregnskab til en fast lav pris.
Herudover investerer jeg i spændende tech start-ups.
Du kan connecte med mig her:
- Min blog
- Facebook
- Twitter
- Linkedin
- Instagram