Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Simpel sundhed Er du under eller over 25?

Er du under eller over 25?

947 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 January 2011

...........og her er der ikke tale om fødselsår men om Body Mass Index. Med andre ord er spørgsmålet, jeg nu trænger mig på med, om du er overvægtig? Har du for mange kilo på sidebenene? Slæber du rundt på overflødig vægt, der slider på din fysik?

De nyeste tal fra Regionerne konkluderer, at Danmark aldrig har været federe. 50% af den voksne danske befolkning er moderat til svært overvægtige. Billedet er det samme mange andre steder på kloden. Vi tramper samlet set rundt med al for mange tons hængende på os. Måske er det slet ikke vandene, der stiger på grund af klimaforandringer, måske er det bare menneskeheden der trykker kontinenterne ned! På grund af fedme!

Uanset om du er under eller over 25, så er det tid til at sætte sundhed på dagsordenen. Vi bliver nødt til at stoppe fedmen, før den stopper os! Og hvor skal vi så starte? Der er kun ET sted, der virkelig kan rykke noget, og det er hos os selv. Jeg starter med at se på mig selv, og du starter med at se på dig selv. Ikke mere snak, nu skal der handles. Hvis vi skal bremse fedmeudviklingen, så skal vi holde op med at planlægge mere, holde op med at udskyde starten på de sunde tiltag, holde inde med vaneundskyldningerne, holde op med at tænke over det. GØR NOGET! OG GØR DET NU!

Hvad kan du gøre lige her og nu, der kan forbedre din sundhedstilstand?

Rejs dig op og hop i 1 minut.... eller .... drop sukkeret i teen .... eller .... snup et æble og drop wienerbassen .... eller .... aftal med dine mødedeltagere at det bliver et walk 'n talk møde .... eller .... drop den halve time på sofaen og tuml med dit barn på gulvet .... eller .... sæt snor på hunden og gå en tur fremfor at lade den skide i haven .... eller hiv kæresten med i soveværelset og drop avislæsningen .... kast dig ud i 10 armbøjninger med kollegaen ved siden af .... udfordr din chef på trappen .... indfør pausegymnastik .........

Sundhed er ikke særlig kompliceret, det er noget vi selv gør den til. Det tager kun få sekunder at få en sund tanke, så hvis det bliver svært at udføre, så er det ikke den sunde tanke, der er noget galt med, men derimod den tanke, der kommer lige efter!

SÅ ER DET TID. IKKE FLERE ORD. VI KAN IKKE TRÆKKE DEN LÆNGERE.

Jeg snupper lige 1 minut med mavebøjninger, hvad gør du?

For din succes & sundhed

Susanne

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Susanne skriver Skriv dig op