Ændret dit syn på Danmark efter bo i udlandet?

Rasmus Lindgren:

Fordi man bruger flere penge betyder det jo ikke at vi får mere "velfærd". 

Fx. synes jeg at det er en falliterklæring at jeg bliver nødt til at have en privat sygeforsikring for at kunne blive behandlet hvis jeg bliver syg (og ikke gider venter i 3 måneder på selv basale ting).

Er der ikke behandlingsgaranti? Så skal behandlingen være begyndt inden for en måned?

Før sundshedsforsikringer var det kun de rigtig rige, der kunne komme på privathospitaler - for der skulle man betale hele regningen selv - nu kan også vi andre "almindelige" borgere komme på privathospital, hvis ikke det offentlige leverer hurtigt nok.

Jeg har 99% af mine firmaer i udlandet, og min hustru er udlænding og vi har boliger i flere lande.

Jeg kan simpelthen ikke genkende det billede udlandsdanskere tegner af Danmark. Jeg synes tværtimod at desto mere erfaring jeg får fra udlandet, desto gladere bliver jeg for at bo i Danmark.

Jeg kan heller ikke genkende at skattetrykket i Danmark skulle være noget specielt problem hvis man er velhavende. I udlandet skal jeg betale for security i en eller anden form, og sygeforsikringer er iøvrigt kun én blandt mange forsikringer der er nødvendige i udlandet og ikke ville være det i Danmark - og så ikke at forglemme udgifterne til korruption selvom vi ikke snakker højt om det. Ikke noget eksotisk rockeragtigt, men helt alm. ting som telefon og elektricitet. Også indenfor EU, iøvrigt.

Som Rasmus Lindgren beskriver, så har vi danskere nok affundet os med for ringe en service på nogle områder, fordi vi er spist af med skattestop på f.eks. ejendomsskatter og får små lunser som det nylige fradrag på 15.000 kr. for visse arbejder i hjemmet.

Det skyldes efter min mening at middelklassen i Danmark ligger på et relativt højt niveau hvor det er et ret komfortabelt liv, men ikke så højt at vi er egentligt velhavende. Så vi er hverken fugle eller fisk, men desværre villige til at lade de mindrebemidlede i stikken for en ussel betaling. Jeg tror at Nettochefen er ret ligeglad med lukkedage og blot trækker i lønnen, - mens de der har et godt job jo blot arbejder hjemmefra eller lign.

Jeg sætter mit kryds på stemmesedlen efter de danske værdier som at de bredeste skuldre bærer de største byrder, og ikke efter min tegnebog. Som Lars Larsen fra Jysk engang sagde - "Skat, - det er jo noget man betaler af det man har tjent og det er ikke så ringe endda når man har en forretning"

Mads:

Er der ikke behandlingsgaranti? Så skal behandlingen være begyndt inden for en måned?

Ok to historier fra det virkelige liv:

CASE 1

En person i mit netværk går med stærke smerter i ryggen og det går ud i armene. Egen læge henviser til en scanning. Der går en måned inden vedkommende kommer til visitation på hospitalet. På trods af at egen læge allerede har henvist til scanning, skal lægen på hospitalet altså også lige undersøge først.

Efter dette går der så ca halvanden måned før man kan få en tid i scanneren. Efter dette står der højt og tydeligt på hospitalets hjemmeside at man får svar indenfor X uger (jeg mener at huske at det var enten 3 eller 5). Da patienten så ringer en uge efter deadline for dette (uden at have hørt noget iøvrigt) bliver vedkommende spist af med en sur oversygeplejerske der reelt bare siger "ja ja, vi arbejder jo så hurtigt vi kan". 

Alt i alt går vedkommende med stærke smerter i over tre måneder inden man overhovedet begynder på bare at kigge på eventuelle behandlingsformer! Alt i alt gik der ca. et halvt år inden vedkommende begyndte et egentligt behandlingsforløb. Er det godt nok?

Kunne man have tænkt sig at når ens egen læge havde henvist til scanning på et hospital at journalerne så blev overført automatisk og personen bare blev indkaldt til en tid en uge efter at journalerne var overført elektronisk?

Kunne man tænke sig at der rent faktisk blev kigget på resultatet af scanningen indenfor en uge eller man i det mindste fik besked hvis det trak ud? Kunne man tænke sig en mere service minded person der skulle snakke med "kunderne"?

(jeg kender en dansker der i en periode var bosat i USA, han blev scannet - en anden del af kroppen - samme dag som hans egen læge havde henvist ham - og kunne få resultatet med til sin egen læge som så kunne kigge på det!)

CASE 2

En anden person i mit netværk der ligeledes arbejder med IT fik problemer med sit ene øje. Mener at det var gråstær lignende symptomer. Reelt så det ud til at han hurtigt mistede synet på det ene øje. Da han arbejder med computere er synet en vigtig del af hans arbejde. Efter at have været i kontakt med det offentlige sygehusvæsen der hurtigst ville kunne operere ham efter 3 måneder (bare prøv at få en tid hos en øjenlæge i hovedstadsregionen indenfor en måned!) opgav han dette og kontaktede sit forsikringsselskab (han har en privat sygeforsikring). 

Han var opereret indenfor en uge!

Hvem ved hvad der var sket med hans syn var han ikke blevet opereret så hurtigt? Hvem ved hvor meget den danske stat havde mistet hvis han skulle sygemeldes i en periode og derfor ikke kunne arbejde?

Konklussion?

Tjah... jeg synes ikke det lyder lovende, og selv er jeg glad for at have en privat sygeforsiking.

Rasmus Lindgren:

Konklussion?

Tjah... jeg synes ikke det lyder lovende, og selv er jeg glad for at have en privat sygeforsiking.

Jeg er sikker på at jeg ville dumpe da jeg gik på universitetet, hvis jeg konkluderede noget ud fra bare to hændelser. Og det virker som et tyndt empirisk grundlag.

Men du har helt ret i, at der er noget helt galt i din første case. Jeg er ikke sikker på at det er penge, der er problemet - men nok mere attituden og indstillingen.

Michael:

Jeg kan simpelthen ikke genkende det billede udlandsdanskere tegner af Danmark. Jeg synes tværtimod at desto mere erfaring jeg får fra udlandet, desto gladere bliver jeg for at bo i Danmark.

Tak, Michael, Tak :-)

Selvom man forlader landet, så flytter "nissen" med i form af danskernes favoritsport par excellence - brok, jammer og kritik. Og det er måske de færreste udlandsdanskere som vil indrømme, at Danmark trods alt er helt godt?

Men vi bliver nok aldrig helt enig, så jeg vil gå tilbage til at arbejde hårdere for at arbejde mindre og pensionere mig selv tidligere.

Rasmus Lindgren:

Det er helt pointen ikke.... Der bliver snakket statistik og tal (og brugt store ord som empirisk :)), men når vi kommer ned til det lagpraktiske og vi skal i kontakt med sygehusvæsnet så er det denne slags historier der kommer frem (og jeg har flere af dem). 

Når vi kommer til dem der har kontakt med sundsvæsenet, så er det de personer, der synes bedst om sundhedsvæsenet. Men vi kan sagtens diskutere på niveau som at: "Min bedstefar blev 90 år, og han røg hele livet. Ergo er det sundt at ryge, for man bliver gammel."

Der er jeg nok mere til nuancer, og at man forholder sig mere til fakta end til følelser. 

Rasmus Lindgren:

Istedet for at hæve skatterne burde man langt hellere se på hvordan de blev brugt. Bare se på en stor kommune hvor man skulle tro at der var styr på tingene. Og hvor mange sager der så sejler (ud over det i pressen har jeg også et par bekendte der før i tiden har arbejdet på kbh rådhus).

Jeg tror faktisk at vi er langt mere enige end du tror - jeg synes bare at man skal nuancere sit billede lidt, og gå mere efter fakta, end efter følelser. Og gå mere efter det store billede, end at man lige tilfældigvis kender en, hvor tingene ikke har kørt, som de skal være.

Og så er vi fuldstændig enige om, at det her har noget med kultur og arbejdskultur at gøre.