Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Genstart af CVR, når man har gæld til SKAT?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Aug 07
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino'er

Jeg lukkede i foråret mit CVR nummer, da det ikke kunne løbe rundt i firmaet, (Enkeltmands).
Jeg har nu siden hen fået et godt job som giver mig en sikker base for indtjening. jeg tør nu godt starte mit firma op igen, ved siden af. Dog skylder jeg ca 40.000 i moms fra det tidligere firma og jeg har fået en afdragsordning med SKAT.

Men er der nogen der kan svare på om dette er en hindring for at starte mit gamle firma op igen?

Mange hilsenr
Bent

Illustration og grafisk design
Fra Tversted
Tilmeldt 26. Apr 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bent.

Det kan du sagtens :-) Dit gamle CVR nummer er lukket, hvorfor du laver et nyt. Men der er ingen problemer i at genbruge hverken navn eller logo mv.

Jeg lukkede selv en virksomhed for to år siden - det var et byggefirma - grundet vi havde bygget et rigtig fedt projekt, hvor hovedentreprenøren bare lige "havde glemt" at fortælle mig at han to dage efter vores opstart havde drænet sin virksomhed, og ladet denne gå konkurs, hvorfor mit tilgodehavende på dét byggeri var 772.000 ekskl. moms. Vi havde på samme tid lagt ud for materialer og div. til det byggeri, samt det næste for ham, som blev opstartet halvejs inde i det første.

Som lille virksomhed var jeg ikke i stand til at agere bank for ham, og måtte lukke, med 10 mand ansat. Grundet en del investeringer blev min samlede skyld/underskud 1.200.000kr. fordelt på 8 kreditorer.

Jeg tog fat i en rigtig god advokat - der nok gør ting på en anderledes måde end andre, hvilket absolut kom til min store fordel.

Jeg havde som dig en gæld på moms og skat, men fik lavet akkord ordning på 30%. Det betyder at alle mine kreditorer ville acceptere en straks betaling til fuld og endelig afgørelse på 30% af skyld. 

Det skal siges, at jeg selv valgte at lukke - længe før der var tale om konkurs, betalingsstandsning mv.!

Efter et par års flittig arbejdes har jeg betalt hele min gæld, og har i år købt en campingplads. 

Det jeg vil frem til er, at blot fordi du har været uheldig og endt med lukning og gæld, er det ikke noget der nødvendigvis spænder ben for dig senere - så længe du har lavet aftaler.

Du afdrager til SKAT, og så længe du overholder dette, og eventuelle andre afdrag, er du udenfor "begrænsning".

Du kan betragte det lidt som et "banklån". Så længe du overholder aftaler, blander de sig ikke.

Du kan til enhver tid starte påny - og jeg ved at du har lært en masse mere nu efter din lukning. Men din viden nu, vil du nok også sikre dig selv lidt bedre.

Tag fat i dit lokale iværksætter netværk - i nordjylland hedder det NIN (Nordjyllans Iværksætter Netværk) - de hjælper dig gerne med rådgivningstimer hos evt. revisor, advokat ell. lign.. Det er en rigtig god idé at have en god revisor med fra starten. Er du for Nordjylland vil jeg meget gerne henvise (jeg har haft hele 3 forskellige) til den bedste jeg har kendt.

Revisoren hjælper dig med opstart, og sikring... Enkeltmandsfirma er ok, så længe man spiller safe, men er du ude at gamble, sjonglere med store penge, eller har gang i større forretninger, skal du sikre dig!

Det kan være som aps, as eller i den dur.

Go´ fornøjelse - og giv den så gas med din nye virksomhed.

Kasper Wæhrens.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Kasper Wæhrens:
Du kan til enhver tid starte påny - og jeg ved at du har lært en masse mere nu efter din lukning. Men din viden nu, vil du nok også sikre dig selv lidt bedre.

Så enkelt er det desværre ikke helt for alle. Her er trådstarter heldig og har en gæld til det offentlige på under 50.000 kr. Hvis gælden var større kan SKAT nægte registrering med mindre  der stilles sikkerhed for fremtidige krav.

/Henrik

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik det er ikke helt korrekt

Har gæld til SKAT på over 100,000 og kan sagtens starte virksomhed op uden sikkerhed

Og der skal også nævnes at der ikke har været afdraget på gælden i den tid.

Lige pt tjener jeg ikke nok til cvr nr, men igen er jeg sikker på jeg sagtens igen kan åbne op.

Åbnede mit sidste efter jeg havde denne gæld !

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel :
Henrik det er ikke helt korrekt

Jo, det er skam ganske korrekt. Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2. Du skal bemærke at jeg bruger ordet "kan". Det er ikke det samme som at SKAT "vil" kræve sikkerhed.

Der er så nogle muligheder for at komme uden om kravet om sikkerhedsstillelse - eksempelvis ved at acceptere forkortet afregning af moms og afgifter.....

Min pointe var og er stadigvæk at have have restance til SKAT gør det ikke altid lige let at starte op igen.

Tilmeldt 2. Aug 07
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 13:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak skal du ha' Kasper, for det meget lange svar. Det giver ihvertfald ro i sindet, og helt afgjort lyst til at gå videre med registreringen.

Jeg ved også at jeg har gode muligheder for at tjene penge ind, så man må jo også tro at SKAT vil ha interesse i at kunne få deres penge hurtigere ind igen!

Hilsen
Bent Holm
Illustration og grafisk design
Tilmeldt 2. Aug 07
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 13:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Og.. tak til jer andre også. Det er bestemt også rart at få flere vinkler på sagen! :-)

Hilsen
Bent Holm

Illustration og grafisk design
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)