Nej, Jeg har set denne diskussion adskillige gange i aviserne den seneste tid, og vil derfor gerne vende situationen lidt om... Hvis to ægtefæller på bistand med to børn hver får 12000 før skat og 1500 for hvert barn, giver det dem i runde tal 17000 efter skat at leve for. Hvis 8000 går til bolig og 2000 til el varme. så har de 7000 tilbage til mad tøj og transport, gaver og erstatning af ting der går i stykker (for 4 mennesker!!). Jeg kan derfor ikke se at bistanden er for høj. Får de ufaglærte så for lidt? Nej, de er de højest lønnede ufaglærte i EU og vi vil miste vores konkurrence evne hvis vi øger lønnen. Hvis de to ovennævnte voksne begge tog et ufaglært arbejde til 22000 så ville de incl. børne penge have 47000 før skat - dette ville incl. lønmodtagerfradrag give familien ca, 27500 udbetalt hver måned. Årsagen til at det ikke kan betale sig for den ene ægtefælle er udelukkende det forhold at man ikke kan få bistand når ægtefællen har et arbejde, dvs. den arbejdende ægtefælles løn og børnepenge skal dække alle familiensomkostninger - udfra de vilkår skal ægtefællen tage et højtlønsarbejde for at familien ikke skal gå ned i indkomst. Løsning: Hvis man udbetaler halv bistand til den ledige ægtefælle ca. 6000 så vil den ledige få udbetalt ca. 4500 kr. og familien ville dermed få udbetalt en smule mere selv om den arbejdende ægtefælle tager et job til 22000. Det er fanme utroligt at politikerne ikke kan løse de problemer de selv skaber!!! Hvad siger I andre, er jeg helt ude i skoven?
|
Diskussionen omkring "at det ikke kan betale sig at arbejde" er helt ude i skoven, - ikke dig.
Der er ikke nogen arbejdsduelige på kontanhjælp der kan bestemme om de vil arbejde eller ej. Står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og tager et anvist arbejde uanset om lønnen er lavere eller ej, -fratages du kontanthjælpen og overgår til en anden og betydeligt lavere sats.
Så, jo det kan faktisk bestemt betale sig at tage et arbejde, - og nej man kan ikke selv vælge om man vil blive hjemme på sofaen med regnemaskinen i skødet.
I øvrigt kan man jo bare spørge erhvervslivet om de kan overtage kontanthjælpsmodtagerne hvis de får 50% af hvad det koster Staten - inkl. administrationsomkostningerne - så ville landet være støvsuget for kontanthjælpsmodtagere i en ruf. Jeg vil nemlig tro (et slag på tasken) at en kontanthjælpsmodtager koster i omegnen af en million kroner når vi indregner alle de offentligt ansatte der skal kontrollere, indberette og administere.