Jeg ved ikke om dette indlæg er en smule malplaceret i dette forum, men det er mit bedste bud :-).
Jeg er medejer af Danmarks største håndboldsite, www.hbold.dk, og vores primære forretning er salg af annoncer på vores side.
Vi er stadig så relativt små, at det er rigtigt svært for os at få skovlen under mediebureauerne, der jo sidder og laver aftaler for de fleste af de virksomheder der er rigtigt interessante for os.
Vi har også kontakter hos mediebureauerne og har også lavet nogle aftaler med dem, men det er tydeligt for os, at vi er langt nede på listen over dem de henvender sig til, når de skal planlægge nye kampagner.
Er der nogen herinde der har erfaringer med at få foden ind hos mediebureauerne, jeg har blandt andet hørt om at der afholdes mediedage, hvor man kan komme ud og præsentere sin side.
Det der kunne være interessant at snakke om, er hvordan man bedst muligt kan få foden indenfor hos mediebureauerne? Om der findes dage hvor mediebureauerne "åbner sluserne" og har open audition for alle interesserede medier?
Først og fremmest tak for roserne, det er jo dejligt at høre :-), muligvis kunne jeg sende dem tilbage, men nu ved jeg jo ikke hvad det er for et site du står bag :-).
Der er flere grunde til at jeg synes det kunne være interessant at komme ind hos bureauerne.
1. Mange af de store virksomheder smider en stor procentdel af deres annoncekroner til bureauerne, så går man direkte til virksomheden er det små budgetter de har at arbejde med. 2. Det handler meget om ressourcer, optimalt set gjorde vi jo alt selv på sitet, men det er ressourcerne desværre ikke til og så kan det være en god ide at outsource nogle af de ting der er ressourcekrævende, eller hvor man ikke har sine kernekompetencer.
Det der kunne være interessant at snakke om, er hvordan man bedst muligt kan få foden indenfor hos mediebureauerne? Om der findes dage hvor mediebureauerne "åbner sluserne" og har open audition for alle interesserede medier?
Hej Jens
Jeg kan sagtens følge din tanke, at gå til bureauerne, da det er dem der styre størstedelen af reklamekronerne. Problemet er at der er rigtig mange medier som vi have del af gysserne, og første prio for mange er tv.
Dengang jeg var i branchen, der var der ikke noget der hed mediedage eller lign. Vi lavede en del forskellige ting, 1. deltog i reklame arrangementer som f.eks. kampen om klatten (ved ikke om de stadig har dette), diverse forpremiere, kørte en super reklamekampagne som var et samarbejde med et af reklamebureauerne og endelig tog vi et par dage i december hvor jeg og en ven udklædte os som julemænd og tog turen til de største af bureauerne i Kbh med posen fyldt med slikposer. Det stunt vil jeg skyde på gav os ordre for ca. en kvart mio ekstra.
Ud og gør jer bemærket, prøv at hør dem hvad der kan gøres anderledes for at komme med i mediebudgetterne. Er i en del af en pakkeløsning...(vi lavede en aftale med City Reklame, som kunne bruge en kampagne hos os istedet for at give kunden x% rabat).