Dennis er inde i den rigtige gænge - så den lader vi bare stå og hoppe videre til teknikken.
Mht teknikken er der 2 måder. Den ene er hvis du har lidt kapital og meget tid, den anden er hvis du har meget kapital men ingen tid. :)
Tid>Kapital
1) Find en hostingpartner. Du kan få alt fra de helt billige hostingpartnere, til dem der koster a-lot-of-money. Afhængig af hvad du forventer af besøgende skal du nok finde en mellemting, i den billige ende. Hosting kan ske ved at du køber en server (billigste er Hetzner.de), eller ved at du køber et webhotel - der er flere herinde der har et seriøst bud.
2) Køb et domænenavn. Det kan ofte gøres gennem hostingpartneren - ellers så brug gratisdns.dk - det er særligt hvis du har købt en ren serverinstans.
3) Find et produkt der understøtter dit system. De fleste klare sig med én af de 3 systemer: WordPress, Joomla eller Drupal. WP er det nemmeste at komme igang med, men også det mindst fleksible, Joomla er mere avanceret og mere fleksibelt, Drupal er det mest avancerede men også det sværeste at komme igang med.
4) Så kommer det tekniske, find et theme, og konfigurér sitet til det du vil. Alle 3 systemer, nævnt højere oppe er komponentbaseret, så det er altså noget med at finde komponenter der understøtter det du vil og rette dem til så sitet ser lækkert ud.
5) Content og publicity. Tro mig når jeg siger det her...det er her dit rigtige arbejde kommer ind, og det er et langt sejt træk. Skrive sider, og udfylde sitet med info. Og begynde at oprette reklame-indslag eller indgå i debatter hvor dit site kan komme i spil, namedroppe, adsense etc.
Tid<Kapital
1) Sæt dig ned, og beskriv dit site i detaljer. I detaljer mener jeg præcis hvilke skærmbilleder der skal være, hvilke funktioner de skal have. Lad være emd at gør det for avanceret - at styre IT-projekter, uden at have decideret IT-kendskab er ren gift for mange opstartsvirksomheder, og ender ofte i katastrofer.
2) Find en virksomhed der består af mere end 1 mand, check deres renommé, ring eventuelt til deres reference (vær opmærksom på du aldrig hiver de dårlige projekter frem som referencer)
3) Gå i dialog med virksomheden, er du utryg, så lad være med at brug dem.
4) Betal ved kasse 1.
5) Se punkt 5 i ovenfor.
Mit bedste råd er...find en partner, nogle der kan hjælpe dig, sparre med dig og medfinansiere. Når du leder, så husk "You gotta bring something to the table". Din ide er blot en tanke blandt millarder, og den tjener du altså ikke på. Derfor, hvis du finder en partner, så er det ikke nok med din ide og så kan han lave implementeringen.