Jeg har kigget mig omkring og fundet ældre tråde med dette emne, men ikke noget, jeg føler at jeg kan bruge til noget - da tingene muligvis er ændrede. Desuden ser vores situation måske lidt anderledes ud end andres, da vi ikke bor i lejlighed og har andre muligheder. Vi har i øjeblikket et gæstehus på 35m2 stående 2 meter fra vores hovedhus. Indtil nu har det været brugt som opmagasinering af møbler, og er inddelt med en indgang med et lille 'rum' på 5m2 med 4 trin op til et større rum på ca. 30m2. Der er indgang fra vores baghave og ud til bagdøren til huset og skuret. Gæstehuset er altså et selvstændigt hus uden direkte adgang til hovedhuset. Vi har tænkt os at separere gæstehuset, så de 5 m2 beholder nuværende indgang - men bliver lukket af med en væg til det store rum. Dette vil vi bruge til opbevaring. Og fra det store rum vil vi lave en ny dør ud til vej og gårdsplads - som indgang til virksomheden. Der vil altså ikke længere være forbindelse mellem det lille og det store rum. Virksomheden er et enkeltmands-deltidsfirma - IT, og der vil være udstyr som tilhører virksomheden + skrivebord, computer, printer osv. i 'gæste'huset - hvorimod vores egne private computere vil stå i stuen i hovedhuset. Nu er spørgsmålet, hvad kan vi trække fra? Og kan det betale sig? Hvor henvender vi os for at være sikre på, at vi gør det rigtigt? Og hvad med strøm, el, telefon og internet? Er ked af, hvis dette er blevet besvaret en million gange før, håber så at det kan besvares en million+1 gange =) Tak! |
Bump Bump - nogen der kan/vil hjælpe? Har forsøgt at kigge på SKAT, men det er ikke helt ligetil, så er der nogen med erfaring vil det være dejligt at høre om.
Tak =)