Det er der nok ikke mange der er uenige i. Det er også trist, hvis et ægteskab opgives fordi der er uenighed om det, så det væsentlige er, at man er enige. Konen der måske som beskrevet kommer til at tjene mest og bidrage mest til hus og dagligdag, kan ha lige stort behov for at være sikret ved skildsmisse. Der hvor i alle fald jeg var uenig var når du skrev: Dit helt primære ansvar er over for den virksomhed og de medarbejdere du har ansat/ansætter i den og det er uansvarligt vanvid at æventyre den virksomhed på dit ægteskabs alter... Du kan med statistikken i hånden se i øjnene, at der er 67% chance for at dit forhold bringes til ophør Det primære ansvar når man indgår ægteskab er ægteskabet og de børn der måtte komme i det - herunder villighed til at tro, at man ikke bliver en del af de 67%. Det forhindrer så slet ikke, at man ofte bør indgå fornuftige ægtepagter - men at ha det som primært ansvar ved indgåelse af ægteskab, lyder juridisk og empatiløst. Jeg kender bestemt eksempler, hvor forretningen er mandens, men hvor begge ofrer mindst lige meget på at den OG på at, hele hverdagen skal fungere, (faktisk flere hvor manden kun kan drive sin forretning under opbygning, ved at konen tjener pengene ved sit daglige arbejde) og der ville en ensidig ægtepagt ikke nødvendigvis være det eneste rigtige vh |
Først vil jeg gerne takke alle jer der kommer med gode indlæg. Jeg følger spændt med i debatten.
Advokat Jacob Berner Rue:... hvor en mindre virksomhed på grund af ejerens eller ejernes skilsmisse pludselig skal enten opdeles eller optage et så stort lån til dækning af et boslodskrav i en skilsmisse - at virksomheden i realiteten er på vej mod lukning. Hvis der er talt om en talentfuld lille virksomhed, der opfylder genuine behov hos sine kunder, er det i mine øjne trist - og situationen kunne være undgået ved rettidig omhu...
Det er præsis denne situation jeg gerne vil sikre mig imod. Jeg er egentlig ikke interesseret i at sikre værdien af virksomheden som sådan, men kun beskyttelse mod at skulle optage kæmpe lån eller evt blive tvunget til salg af dele eller ligefrem lukning af virksomheden.
Fandt lige en artikkel på business.dk som fortæller at den selvstændige kan stå med håret i postkassen pga skilsmisse. Det er pga at skilsmissereglerne ikke tager højde for at den selvstændige virksomhed i mange tilfælde er den selvstændiges "pension" og eftersom pensionsordningerne som udgangspunkt er særeje så kan man komme ud for at partneren har pensionsordninger som særeje og f.eks. manden bliver tvunget til at dele hans "pension" i form af virksomheden.
- Såfremt man skulle sikre andelen, så ville jeg nok vælge skilsmissesæreje for andele, men ikke udbytte og ellers fællesøkonomi. Herved er partneren sikre bedre ved død som nogle af jer også har nævnt.
- Såfremt man ikke skulle sikre andele, så vil det vel kun være rimeligt at man deler alt, også pensionsordningerne, såfremt virksomheden er den ene parts pension.
Det er et kompliceret emne. På den ene side så kan man sige at hvis man tror på forholdet så burde man ikke bede om særeje, men man kan vel også vende den om og sige at hvis den anden part tror på forholdet så er særejen ligegyldig da man ikke får brug for den?