Google er min personlige bibliotikar. Vi har indgået en aftale om, at jeg stiller mit materiale til rådighed for Google mod at hun leverer nogle brugere til mig. Det er egentlig meget simpelt, hvad vi ønsker fra Google og vi har fortalt hende det. Den type trafik vi helst vil have er fra andre lande end Indien, indeholder ordene holiday, tour, travel, visit, trip sammen med India eller et bynavn/attration. Derudover kan der i samme sætning forekomme ord som Cheap, Luxury, Packages osv. Denne type trafik er der flere der ønsker, så mange at Google faktisk vil have betaling for den. Men Google er jo ikke dum. De kan se, at vi har over 400 artikler og derfor har vi selvfølgelig skrevet om en lang række områder, som ikke har nogen kommerciel værdi. Al denne trafik losser Google hen på os. Men hør hov, Google. Det var ikke aftalen. Vi har klart og tydeligt skrevet i vores metatags, hvad vi ønsker at vores besøgende skal finde os på. Du bliver ved med at sende trafik til os fra Indien og på søgeord, som vi aldrig kan konvertere på. Vi kan også se, at det er helt tydeligt at disse ord ikke får brugerne til at blive længe på vores site (1 minut mod 5 minutter på gode søgeord). Så kære Google. Byttehandlen må være, at jeg leverer godt materiale til dig. Du leverer kvalificeret trafik til mig. Hvis du kun insisterer på at levere den dårlige trafik til mig, så vil jeg kalde det udnyttelse, for så leverer jeg bare serverplads til de af dine kunder der ikke vil købe noget. Måske er du kære Google bare blevet så stor, at du nu føler, at du er hævet over dem som leverer indholdet til dig? At byttehandlen kun fungerer for dig, når du ikke selv kan tjene penge på brugerne? |
Metatags bliver som regel ikke brugt til ranking af dine sider - heller ikke meta description :-) (og meta keywords er ubrugelige)