Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger du en frivillig skribent?

Side 3 ud af 4 (37 indlæg)
Tilmeldt 30. Jun 12
Indlæg ialt: 120
Fra  Tekstforfatter Skrevet kl. 22:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hans Stokholm Kjer:

  • Vi har masser af gode, faste kunder, hvorfor hun stort set vil kunne få alle de opgaver, hun orker at påtage sig - præcis når hun selv har lyst.
  • Vi giver vores skribenter en ordentlig afregning, som typisk er bedre end hvad hun kan forhandle hjem på egen hånd.

Generelt er jeg enig i nogle af punkterne, men det her er simpelthen en løgn. Hvis hun skulle fungere som mellemled hos dig, så får hun - går jeg i hvert fald ud fra - ikke fingrene i hele udbyttet. Du skal jo også have noget at leve af :) Derudover består dit team højst sandsynligt af en lang række skribenter, der alle skal konkurrere om at få fat på opgaverne først. Sagt med andre ord vil der altså være kæmpestor konkurrence ,hvorfor det ville være svært for hende at komme til at svømme i opgaver, der i sidst ende giver en favorabel betaling.Hvis hun derimod selv fanger kunderne, får hun både hele udbyttet, der garanteret er noget højere end det, du kan tilbyde, og samtidig førsteret til opgaverne. Dét tror jeg ikke, vil kunne lade sig gøre, hvis hun var under dine vinger. 

Hans Stokholm Kjer:
Hun slipper for at skulle sammenlignes med de dårlige SEO-skribenter, der faldbyder guld og leverer elendigheder.

Synes også, du provokerer lige en tand for meget her, Hans. Nok flyder der med mange inhabile SEO-skribenter på internettet, men at generalisere og sige, at hun automatisk bliver opfattet som " uduelige SEO-skribenter, der faldbyder guld og leverer elendigheder", hvis hun arbejder freelance alene, er altså lige at stramme den lidt... Der findes sgu mange kompetente selvstændige tekstforfattere, der kan levere fejlfrie tekster selv om, du ikke er meget for at indrømme det. 

vh.

Kristian 

Fra København Ø
Tilmeldt 30. Aug 08
Indlæg ialt: 1601
Skrevet kl. 22:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hans, jeg håber, det er i orden, at jeg lige springer ind her.

Kristian :
Generelt er jeg enig i nogle af punkterne, men det her er simpelthen en løgn. Hvis hun skulle fungere som mellemled hos dig, så får hun - går jeg i hvert fald ud fra - ikke fingrene i hele udbyttet. Du skal jo også have noget at leve af :)

Det er nogle ting, du ikke helt forstår. For at få fingrene i hele udbyttet, som du udtrykker det, så skal hun først og fremmest have kunder i butikken. Og det er ikke nemt at få kunder til de priser, Hans og jeg kører med, selvom de synes lave nok i forhold til det produkt, der bliver leveret.

De lave priser er et resultat af, at der, siden vi hver især startede, er kommet en kødrand af nye "tekstforfattere", som udelukkende konkurrerer på prisen. Og mange af de folk, der køber tekster, har ikke altid kompetencerne til at gennemskue, om en tekst nu også er grammatisk korrekt og sprogligt fængende i forhold til publikum. Men det er måske en diskussion, vi kan tage i et andet forum. 

Min pointe er blot, at Hans leverer kunderne, mens Anne faktisk bare skal koncentrere sig om at skrive. Markedsføringsomkostningerne (målt på tid, materialer og alt muligt andet) er med andre ord lig nul. Og det er værd at tage med i betragtningerne, når Anne skal beslutte sig. Du skal også huske på, at der med en selvstændig virksomhed følger en masse administrative pligter. Herunder, men ikke begrænset til, momsindberetning, årsregnskab, ordrestyring, fakturaskrivning, eventuelle inkassosager og så videre. Men du er sikkert godt klar over, at de administrative opgaver er tidskrævende, for du betaler både skat og moms af dine indtægter, ikke?

Kristian :
Derudover består dit team højst sandsynligt af en lang række skribenter, der alle skal konkurrere om at få fat på opgaverne først.

Det er ikke korrekt. Som jeg forstår Hans' forretningsmodel, så udvælger han nøjsomt de skribenter, der passer bedst til de pågældende opgaver. Nogle skribenter er gode til at skrive om it-relaterede emner, så de får tildelt ordrer fra de kunder, der gerne vil have skrevet it-artikler. Hans skal selvfølgelig være velkommen til at byde ind, hvis min opfattelse ikke stemmer overens med virkeligheden.

Kristian :
Synes også, du provokerer lige en tand for meget her, Hans. Nok flyder der med mange inhabile SEO-skribenter på internettet, men at generalisere og sige, at hun automatisk bliver opfattet som " uduelige SEO-skribenter, der faldbyder guld og leverer elendigheder", hvis hun arbejder freelance alene, er altså lige at stramme den lidt... Der findes sgu mange kompetente selvstændige tekstforfattere, der kan levere fejlfrie tekster selv om, du ikke er meget for at indrømme det.

Du misforstår Hans. Han skriver sådan set bare, at hun slipper for at skulle bekymre sig om at blive sat i bås med mindre kompetente SEO-skribenter, fordi hun bliver en del af en virksomhed, der allerede har et etableret brand, som både kunder og Amino-brugere forbinder med kvalitet og rettidighed. Der findes mange kompetente tekstforfatter her på forummet, det har du ret i, men jeg mener faktisk, at de kan tælles på én hånd. 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kristian :
men det her er simpelthen en løgn.

Det var da ellers en skråsikker udmelding, men du tager ganske fejl.

Kristian :
Hvis hun skulle fungere som mellemled hos dig, så får hun - går jeg i hvert fald ud fra - ikke fingrene i hele udbyttet. Du skal jo også have noget at leve af
 

For det første er det mig, der kommer til at fungere som mellemled - ikke hende. Og du har ganske ret i, at jeg skal tjene penge på det.
Enlige skribenter udbyder ofte tekster til en lavere pris end Tekstspot.dk's. Hvis de skulle have succes med at tage den samme pris, som vi tager, skulle de først opbygge den samme grad af troværdighed, som vi har. Det er et arbejde, som tager lang tid. Desuden er flere af de tillidsskabende faktorer, som vi bruger, netop afhængige af, at vi er et stort hold. Vi gennemgår det hele på vores hjemmeside, så jeg vil spare dig for det her. 
Men Anne den kage, som Anne og jeg skal dele er altså større end den kage, som Anne kan bage selv (formentlig).
For det andet skal Anne ikke beregne sig tid til kundehåndtering. Det vil sige, at hun får honorar for hele den tid, hun bruger på at skrive. Hvis enlige skribenter skal regne deres reelle timeløn ud, skal de medregne den tid, de bruger på at håndtere kunderne og på at markedsføre sig. Som skribent hos Tekstspot skal Anne jo ikke bruge tid på dette. Det giver hende tid til at påtage sig flere opgaver - eller til at gå ud og shoppe for sit nyvundne guld.

Kristian :
Derudover består dit team højst sandsynligt af en lang række skribenter, der alle skal konkurrere om at få fat på opgaverne først. Sagt med andre ord vil der altså være kæmpestor konkurrence ,hvorfor det ville være svært for hende at komme til at svømme i opgaver, (...)

Holdet består af rigtig mange skribenter. Nogle af dem skriver meget, andre skriver ganske lidt. Som leder af holdet er det min opgave at sørge for, at der er en rimelig balance mellem holdets størrelse og antallet af opgaver. Det er desuden min opgave at holde alle mine skribenter tilfredse med deres indtjening - ellers mister jeg dem, og så er den tid, jeg har brugt på at lære dem op, spildt. Derfor fordeler jeg kun sjældent opgaverne efter først til mølle-princippet. Jeg har registreret mine skribenters interesse- og ekspertområder, så jeg altid kan nøjes med at udbyde en opgave til de skribenter, der er i stand til at løse den bedst. Så har jeg selvfølgelig nogle "darlings" blandt mine skribenter. Det er dels de dygtigste og dels de, der altid er klar til at tage en opgave, uanset hvor absurd ligegyldigt et emne den omhandler. Af og til belønner jeg disse skribenter med en opgave, som kun udbydes til netop dem. Hvis Anne er dygtig - og sådan virker hun - kan hun let arbejde sig op til at blive "darling". Men hvis Anne over nogle måneder generelt siger nej tak til opgaver og leverer noget, der skal rettes, når hun endelig laver noget - ja, så får hun ikke så meget at lave hos mig. 
Som leder af holdet er det vigtigt for mig at rekruttere de skribenter, som jeg tror på vil være hos os i lang tid, mens de udvikler sig til at blive endnu bedre. Jeg har heldigvis kun haft brug for direkte at sætte to af holdet.

Kristian :
(...) udbyttet, der garanteret er noget højere end det, du kan tilbyde, og samtidig førsteret til opgaverne.
 
Som sagt er hendes udbytte pr. time formentlig højere hos mig af de grunde, jeg nævner ovenfor. Den enlige skribent har ikke blot førsteret til opgaverne. Hun har PLIGT til at udføre ALLE opgaverne - uanset om hun har tid eller ej. Ellers kommer kunderne nemlig kun en enkelt gang, og så går der for megen tid med markedsføring. Tid, som hun kunne bruge på at skrive for mig. Det er indlysende, at hun ikke får førsteret til opgaverne hos mig med mindre hun er ekspert på et område, som vi skriver meget om. 
Desuden blander jeg mig ikke i, om hun har sine egne kunder ved siden af. Adskillige af mine skribenter har selv virksomhed ved siden af, og nogle af dem kender du endda her fra Amino. En gang i mellem er der endda én af dem, der kommer med en kunde, som er for stor til at skribenten selv kan klare den. Så er vi selvfølgelig klar til at bakke vores skribenter op. Det er jo ren win-win.

Kristian :
Synes også, du provokerer lige en tand for meget her, Hans
 

OK. Det er du i din gode ret til at mene. Jeg skriver ikke noget, som jeg ikke kan stå inde for. Når man lader sig provokere er det i reglen sundt at kigge indad og undersøge, hvorfor man ikke kan tåle det, man lader sig provokere af - hvis man altså tør erkende svaret.

Kristian :
Nok flyder der med mange inhabile SEO-skribenter på internettet

Inhabil betyder i følge Den Danske Ordbog "uegnet til at behandle en bestemt sag pga. personlige interesser, følelser el. forudfattede meninger;(...)" Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad du mener med at internettet flyder med skribenter, der lever op til det. Jeg tror, du mener noget andet, og er kommet til at bruge et ord, som du ikke kendte den præcise betydning af.

Kristian :
men at generalisere og sige, at hun automatisk bliver opfattet som " uduelige SEO-skribenter, der faldbyder guld og leverer elendigheder", hvis hun arbejder freelance alene, er altså lige at stramme den lidt...

Det påstår jeg heller ikke. Jeg siger udelukkende, at hun slipper for den mistanke, hvis hun arbejder hos mig.

Kristian :
Der findes sgu mange kompetente selvstændige tekstforfattere, der kan levere fejlfrie tekster selv om, du ikke er meget for at indrømme det. 

Det behøver jeg slet ikke at indrømme, for det kunne jeg ikke drømme om at benægte. Bortset fra, at der i min oplevelse kun findes ganske få, der magter at levere helt fejlfri tekster uden at have en korrekturlæser på. 
Men generelt har jeg svært ved at have tillid til 18-årige, som påstår at de har stor brancheerfaring. Hvad hedder det så, når man har været i en branche i 10 eller 20 år?
Jeg har købt tekster hos rigtig mange af de, der udbyder billige tekster, for at holde lidt øje med markedet. Det er endnu ikke lykkedes mig at købe en tekst for mindre end 50 øre pr. ord, der lever op til den kvalitet, jeg kræver af mine egne skribenter. Det er et faktum.  

Venlig hilsen

Hans

 

 


 

Fra De Meern
Tilmeldt 7. Mar 13
Indlæg ialt: 67
Fra  Mobilbiz Skrevet kl. 23:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Kære Trådgutter og gutinder. Sorry - Gutinder. Nu har jeg i løbet af 6 dage oplevet noget jeg troede var løgn. Flere dubiøse tilbud om skriverier og hurtigt, her og nu og i en fart og ud over markerne-agtigt. Det er ikke lige sådan at jeg igennem 6 år har oplevet skrive/journalist/kommunikationsbranchen. Det handler om selvagtelse, integration, indlevelse, interesse, ansvar, samvitttighed og meget mere.

Hvis nogle lige her og nu - i en fart - er i stand til at levere supertekster til underpris, så lad dem om det. Jeg har ghost-writed for borgmestre, direktører og andre prominente - og aldrig, and again: never, forhastet noget som helst. En god tekst kræver noget ekstra. Ofte livsnerve. Nerve, der viser forståelse for kompleksitet, budskab, realisme, surrealisme, i morgen, og meget mere. Det kan Anne ikke. Derfor "kunder" - I sælger jer selv for billigt, og Anne - du skal slappe af. Godt nok er SU én på vej i en forkert retning, men derfor behøver du ikke at smadre en god journalistisk, kommunikativ og medrivende indgang til helt basale tekster. Og jo - Jeg har set dine/jeres tekster. Og dem har jeg nævnt et andet sted. Det gav sgu max stjerner.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

BZR:
Hans, jeg håber, det er i orden, at jeg lige springer ind her.

Det er OK. Du kunne jo ikke vide, at jeg samtidig sad og skrev stort set det samme. Big Smile

BZR:
Der findes mange kompetente tekstforfatter her på forummet, det har du ret i, men jeg mener faktisk, at de kan tælles på én hånd. 

Min umiddelbare optælling når til fem. Men jeg er sikker på, at der er mange flere, som bare larmer lidt mindre.

Hans

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15000
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 23:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Anne Vium:

Jeg har altid fået topkarakterer i skriftlig såvel som mundtlig dansk (og engelsk), og er en velformuleret, pligtopfyldende og ambitiøs pige.

Du skriver også på engelsk formoder jeg? Laver du også oversættelser? Hvis ja hvad er prisen?

Send gerne en PB med info og priser, da jeg står og mangler en til at oversætte en del + en del løbende arbejde...

Billige designer Solbriller hos Customfit.eu

Tom Ford Solbriller -- Lacoste -- Carrera - Oakley - Chloe mm. Alt er på lager! Leveringstid 1-3 dage til DK.

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

Link til Amino ekspertbloggen, hvor jeg skriver om lidt af hvert...

Fra De Meern
Tilmeldt 7. Mar 13
Indlæg ialt: 67
Fra  Mobilbiz Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans. Luk du bare ned for tråden. Vi er en del der allerede har bemærket det fantastiske. Det er de samme igen og igen, der prøver at score. Det er allerede videre. Og øv. For det gennemtærer seriøsiteten hos skide dygtige skribenter rundt om i landet. Jeg fik 1 stjerne for mirt indlæg fra BZR, men fem fra Martin T.  Dus - Geen Paniek.

Fra De Meern
Tilmeldt 7. Mar 13
Indlæg ialt: 67
Fra  Mobilbiz Skrevet kl. 23:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Glemte lige et godt råd fra Martin og som er et must. Intet "Plus", ingen salgsannoncer eller lignende tilbud. Profiler kan oprettes af alle og enhver. Welterusten en slaap lekker!

Fra København Ø
Tilmeldt 30. Aug 08
Indlæg ialt: 1601
Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Frank Louens:

Hej Hans. Luk du bare ned for tråden. Vi er en del der allerede har bemærket det fantastiske. Det er de samme igen og igen, der prøver at score. Det er allerede videre. Og øv. For det gennemtærer seriøsiteten hos skide dygtige skribenter rundt om i landet. Jeg fik 1 stjerne for mirt indlæg fra BZR, men fem fra Martin T.  Dus - Geen Paniek.

Du fik én stjerne af mig, fordi du argumenterer i øst og vest. Jeg kan ikke forstå, hvad det er, du vil opnå med dit indlæg. Og jeg synes, at der i det faktum hviler et paradoks, når du i tæt på uforståelige gloser revser branchens tilstand og generelle niveau, Annes evner og så videre. Det er ikke videre konstruktivt for den ellers fine debat, vi har set her i tråden. Normalt afholder jeg mig fra diskussioner, der kører alt for langt ud på et sidespor, men Anne har allerede skrevet, at hun har fundet det, hun ledte efter. Dermed må tråden være åben for enhver debat, som tager afsæt i trådens oprindelige formål.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Frank Louens:
Det handler om selvagtelse, integration, indlevelse, interesse, ansvar, samvitttighed og meget mere.


Hej Frank
Jeg forsøger inderligt at forstå, hvad du mener.
Men jeg tror måske, du kommer til at blande tingene lidt sammen.
De tekster, som tilbydes meget billigt er ofte tekster, som på den ene eller anden måde skal tilføre en virksomhed værdi i forbindelse med søgemaskineoptimering. Disse teksters pris skal selvfølgelig afspejle den værdi, de tilfører den pågældende virksomhed. Jeg kunne sagtens bruge timer på at skrive et "perfekt" blogindlæg om glæden ved at cykle eller fremgangsmåden ved udlægning af rullegræs. Men den pris, som det koster at have en "rigtig" tekstforfatter til at skrive sådan en tekst, vil ganske sjældent modsvare den værdi, som teksten kan tilføre.
Det er en helt anden sag med f.eks. salgsbreve eller produktbeskrivelser på en eksklusiv webshop. Dér vil det sjældent kunne betale sig at nøjes med en uerfaren skribent, som ikke har styr på sprogets håndværksmæssige og kunstneriske greb og virkemidler. Ganske enkelt fordi den erfarne og bevidste tekstforfatter vil være i stand til at få teksten til at konvertere bedre.
De mange tilbud om billige tekster er udtryk for, at der er et stort behov for store mængder indhold på nettet.
Så der er ikke tale om "supertekster til underpris". Der er tale om mere eller mindre gode tekster til lav pris.

Frank Louens:
En god tekst kræver noget ekstra. Ofte livsnerve. Nerve, der viser forståelse for kompleksitet, budskab, realisme, surrealisme, i morgen, og meget mere. Det kan Anne ikke.
 

Det ser vi nok forskelligt på. 
Hvis Anne er dygtig nok til at bestå min test, er jeg helt sikker på, at jeg kan lære hende det "ekstra", som det kræver at lave gode tekster. Måske er hun endda allerede godt på vej.

Frank Louens:
Og jo - Jeg har set dine/jeres tekster. Og dem har jeg nævnt et andet sted. Det gav sgu max stjerner.
 
Er det tekster fra Tekstspot.dk, du har set og kommenteret. Så er jeg da meget interesseret i at vide hvor, så jeg kan diskutere med.

Venlig hilsen

Hans 

Side 3 ud af 4 (37 indlæg)