Hej Kristoffer
Du kan undersøge om din ide allerede findes i følgende gratis database:
http://dk.espacenet.com/advancedSearch?locale=dk_DK
Prøv at vælge nogle fornuftige søgeord, som kunne optræde i titlen eller sammendraget på de patentansøgninger, som kunne omhandle din ide.
Når du har fundet nogle relevante dokumenter, vil jeg anbefale, at du noterer deres IPC-klasser (international patentklassifikation) og herefter søger videre med udgangspunkt i de relevante IPC-klasser.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for yderligere oplysninger.
Med hensyn til pris på at få udarbejdet en professionel patentansøgning, skal regne med at prisen afhænger af opfindelsens kompleksitet.
Prøv at kigge på Patent- og Varemærkestyrelsens link til at simulere patentomkostninger gennem et patents levetid:
http://www.iprcostbenefitguide.dk/patent-cost-benefit-guide/patent-kalkulator.aspx
bemærk, at prisen på at få udarbejdet en patentansøgning sættes til 60.000 kr. Prisen kan variere meget og afhænger af opfindelsens kompleksitet.
Jeg kan ofte lave en ansøgning til omkring halvdelen af prisen hos di større patentbureauer. Jeg tilbyder i øvrigt et gratis orienterende møde, hvis du skulle være interesseret. I forbindelse med et møde, kan jeg ligeledes give dig nogle kontakter til økonomiske støttemuligheder og kontaktpersoner, der kan hjælpe dig videre med dit projekt.
Jeg er uddannet ph.d. fra Aarhus Universitet og har otte års erfaring fra patentbranchen, herunder godt fem år fra patentafdelingen hos Grundfos. Nu driver jeg mit eget rådgivningsfirma, med speciale i patenter, varemærker og design.
Jeg ser frem til at høre fra dig
Venlig hilsen
Niels Uth
www.tropa.dk