Hjælp til at komme UD af systemet og videre i mit liv, tak :)

B. Hvarregaard:

Jeg synes det ser godt ud det du laver, faldt lige over dig link i din signatur. Jeg er sikker på at du kan få lidt ud af at sælge dine malerier. Jeg ved godt at det er krævende at komme i gang med at kontakte nogle købere - men her kan du jo sagtens få lidt hjælp fra Amino. Måske vi kunne appellere til at nogle virksomhedsejere i dit lokalområde ville være interesseret i at have et "lokalt værk" hængende. Så er det vel bare at kontakte dig?

Ellers synes jeg du skal acceptere at du ryger ud af systemet snart. Se om der er noget du skal have styr på inden da, så det kan løbe rundt - eller hjælpe til med det. 

Nu er du vel ude af systemet så? Så har du vel en "frihed" du ikke har haft længe? Jeg tror det er sundt (har set det fra egen familie) og måske hjælper det i det lange løb. Ellers synes jeg du skal se om du kan få malet noget mere, det lyder til at det er ren meditation for dig og noget som du bliver glad af. Så hold fast i det.

Hej tak for svaret og din ros samt løsningsforeslag :)

Ja, det ville da bestemt være dejligt at kunne komme mere ud med mine ting.

Og det er jo også det jeg stiler mod i det lange løb....

Lige nu så har jeg fast udstilling, der hvor min kæreste arbejder og skal udstille 5 små malerier i "Huset i Magstræde" i starten af September, men det er jo ikke nogen garanti for salg ...

Sådan er det jo i denne her verden, man aner aldrig hvad og om man kan sælge.

Og det er lidt der i problemet ligger ...

Og derfor jeg indtil videre har følt at jeg er blevet nød til at følge kommunen plan og tidsfrister.

Men jeg skal op og snakke med min socialrådgiver ( ikke kommunen ) på Torsdag om mulige løsningsforeslag, hvad vi gør osv.

Håber hun kan hjælpe mig, til at få en yderlige afklaring.

jeg er lidt i den situation at behovet og ønsket om videre udvikling er meget stor, men det kræver OGSÅ kapital.

Det er ganske dyrt, dels at købe male materialer og workshops osv. hos kompetente og højt udannede kunstnere ....

Og alt ande dur ikke for mig, det er enten eller i min verden ...

Måske det blot er min personlighed på det punkt, men jeg ville være ret utilfreds med at lave såkaldt amatørkunst resten af mine dage.

Ikke for berømmelsen, men jeg ville gerne føle og mærke at jeg udvikler mig.

Har SÅ mange idéer og visioner for en række serier af malerier osv. men ved endu ikke hvordan jeg rent teknisk udfører mine visioner ....

Michael_N:

har du i det hele taget gjort nogle forsøg til at sænke jeres faste udgifter?

feks indhente tilbud på forsikringer, el, telefoni osv.. ?

Hej Michael.

Ikke på det sidste, indrømmet.

Tror blot ikke det batter ret meget.

Vi har en basis indoforsikring, der udelukkende dækker brand eller indbrud. Vores mobil kan ikke gøres lavere, vores internet er vi afhængige af :)

Licens, ja det er jo hvad det er, el, måske en mulighed der, vi har DONG lige nu og føler det er dyrt, men vi bor til leje hvor man vist i hele bygningen bruger Dong, så ved ikke om vi overhovedet kan søge på andre muligheder.

Varme, ja vi prøver at spare på vores fjernvarme hver vinter, men får alligevel altid ekstra regninger.

Vi har ingen bil, bruger det offentlige, månedskort, ingen børn, skylder penge i banken som vi ikke kan slippe for at afdrage på, + et dumt gammelt forbrugslån, jeg har som følge af medicin fået dårlige tænder, så der ryger hurtigt mange penge på tandlæge regninger, jeg får noget medicin som min kronikker tilskudsordning ikke dækker.

Har så endda lige i dag, været hos psykiater, for det er ved at ramle for mig pg.a. dette pres og vi fik en lang snak + jeg skal på ENDNU mere medicin, noget stemningsstabiliserende medicin og nu går de måske endelig med til at jeg om nogle måneder vil kunne få psykolog behandling pg.a. ubearbejdet sorg og traumer igennem hele mit liv.

Åh ja, nemt er det IKKE :(

Asger Folmann:

Hej Lone

Jeg skrev først følgende:

Ja, det lyder temmelig hårdt det hele. Jeg har det (som andre også skriver) meget dårligt med at give dig konkrete råd, hvis de viser sig at være forkerte/ubrugelige. Jeg har efter mange år i Københavns Kommunes socialforvaltning et ret indgående kendskab til hvordan tingene kan blive trukket ud i det uendelige. Det er ganske enkelt ikke altid godt nok at have retten på sin side, - det betyder blot at du i teorien har ret til et eller andet, men hjælper dig jo ikke med at betale regningerne i de måneder/år det tager at fastslå at "Ja, hun havde ret til dette eller hint", eller endnu værre "Ja, måske har hun ret til dette, men vi mangler yderligere dokumentation for et eller andet"...

Jeg ville klart også satse et hundrede procent på kunsten, hvis jeg var dig. Du har i hvert fald en ægte kunstner-profil, og modsat de fleste andre fagområder pynter dine vilde oplevelser/lidelser jo faktisk på kunstnerens CV... Drop systemet, meld dig ud af kommunen (siger den kommunalt ansatte...), lav den virksomhed, gør din kunst til dit levebrød, - det vil også automatisk motivere dig til at udtænke nye veje til at leve af den.

Så nemt at sige, - sikkert kompliceret at udleve.

Bagefter skulle jeg lige til at trykke "ok", men kom så til at læse dit indlæg igen. Jeg vil derfor gerne skrive følgende i stedet:

Hej Lone

Jeg opfanger en ambivalens i det du skriver. Jeg vil prøve at forklare hvad jeg oplever at du skriver:

Du har haft en masse personlige kriser og nederlag. Du er omsider kommet ud på den anden side af disse kriser, - men de fylder stadig meget i dit sind. Derfor tvivler du nogle gange på om krisen egentlig er overstået.

Er det rigtigt forstået?

Du har endelig fundet en aktivitet der giver dig ro og tilfredsstillelse. Du kan mærke at du bliver bedre til denne aktivitet og tror at du måske kunne blive rigtig, rigtig god til den. Det er terapi for dig at male. Men det er også risikabelt at male, fordi du ved at du har behov for tryghed og stabilitet før alt andet. Din kæreste giver dig dette, - du er tryg hos ham i jeres fælles hjem - dit gamle barndomshjem. Du frygter at du kan miste alt dette, hvis du ikke først og fremmest bidrager til jeres økonomi, så du kan beholde grundlaget for dit nye, gode liv. Maleriet kan således - indirekte - komme til at stå i vejen for dette.

Er det rigtigt forstået?

En gang følte du skyld overfor de patienter som du ikke havde tid til. Nu føler du skyld over ikke at kunne bidrage til jeres økonomi, - bidrage til det gode i livet.

Er det rigtigt forstået?

Du føler dig splittet mellem at lege med på systemets spil (og således måske bidrage til jeres økonomi) eller at trække stikket og blive din egen herre/frue. Du føler en ambivalens fordi det som letter presset mentalt (at male) samtidig er med til at stresse dig (via jeres pressede økonomi). Du bliver glad indeni blot ved tanken om at blive fri fra systemet, - men du tøver med at tage skridtet. Du elsker at male, men fremlægger en lang række ting der står i vejen for det. Du vil have frihed til at male, - men tør ikke ikke tro at den dag kommer, hvor kommunen giver dig denne frihed.

Er det rigtigt forstået?

KH
Asger

Hej Asgar.

Ja du har ret i det hele du skriver.

Altså det jeg er ambivalent i forhold til at sige nej tak til systemet er ikke fordi jeg er bange for at male, men jeg er bange for utryghed generelt. og Ja, at gå 8.000 kr ned om måneden i indtægt, det gør både mig og min kæreste utryg.

Ja, der er så muligheder for at de 8.000 ville blive til mindre vi ville stå og mangle, hvis vi formåede at finde frem til forskellige løsninger, men behøvet for at komme ud af systemet, IKKE konstant være bekymret og ligge søvnløs om natten fordi jeg føler mig som blandt Danmarks mest uønskede element, ja det vil være en enorm lettelse og giver mig et smil på læben.

Jeg havde aldrig troet i min vildeste fantasi at jeg skulle sidde her i denne situation lige nu som snart 42 årig, føler jeg sidder i skammekrogen og venter på at Lærerinden giver mig lov til at få en plads i klasseværelset igen.

Jeg HAR ambitioner, jeg vil mere med mit liv, men jeg ved også at tingene bliver nød til at foregå i mit eget tempo, på mine præmisser.

Jeg hader følelsen af at andre har mit liv i deres hænder....

I forhold til skyld over økonomien i hjemmet, er det mere bekymring om det nu vil gå os ok.

Min kæreste siger, at han ikke valgte mig pga penge men fordi han så et vidunderligt menneske, når jeg havde det godt.

Og når jeg har det godt, så er det fordi jeg er kreativ, jeg udvikler mig og bare bliver helt opslugt af processen.

Du skal have mange tak for dit svar, du er nok den der rammer mest hovedet på sømmet, i forhold til hvad det er jeg prøver at forklare ......

Se om du kan få din mand med på vognen med det kunst. Hvis han er en dygtig sælger som du siger, så kan han sikkert hjælpe med at få kontakt til nogle virksomheder eller lign. og få bare eet billede ud. Så kan du tjene lidt til at få købt nogle materialer, så du i det mindste ikke skal trække dem ud af budgettet. Bliv fælles om det med din kunst, han skal hjælpe til udstillinger, han skal hjælpe med at tage kontakt til virksomheder (mail eller lign på vegne af dig).

godt gået Boysen

Cookie - John Hannover:

godt gået Boysen

Tak John

Anders S:

Hej
Du laver nogen fede malerier. Det skal nok blive til noget. Hvis du skal blive til noget inden for kunstens verden gør det bestemt ikke noget at døje med diverse ting, hvis du forstår ;). Alle de store er/var lidt kuk kuk oveni ;)

Jeg har lige set aftenshowet og der brugte de tid på 2 gl. venner fra Folkeskolen som har fundet sammen igen via facebook efter 20 år.
så kontakt aftenshowet, jeg mener at din historie og malerier er squ mere interesant end to venner som har fundet sammen igen via FB, hvor herre bevares.

Held og lykke

Anders tak, men mener nu ikke at jeg pt. er noget særligt indenfor det med det kunst :)

Og ville da hellere have de tog ting op som, hvad de nye reformer og kommunernes arbejdsgange gør ved i forvejen syge og skrøbelige mennesker ...

For at lægge pres på den regering vi har ....

men det gør de ikke og kommer ikke til det, mundkurv hedder det vist :)

Men hvor om alt er, vil jeg altid male idet jeg elsker det, det kan godt være rigtigt frustrerende også, men når man så endeligt føler man har gang i noget godt, ja er glæden endnu større :)