Op til 4.000 kr. alt derover hænger butikken selv på. Men hvorfor er der så ikke samme sikkerhed i en online forretning?
Den kan så ikke være så meget værd, hvis politianmeldelser om kortmisbrug bliver afvist "i døren":o)
Du har givetvis ret, selvom det er meget svært at få den fornemmelse i vores ende af kæden. Dankort misbrug er dog et mindst lige så stort problem for danske webshops, og her er der en meget åbenlys interessekonflikt, som der bør findes en løsning på. Ligesom der ikke er nogen mulighed for at sikres sig med 3D secure eller lignende sikkerhed. Man kan så vælge at indføre NemID validering, men så er det nok lettere bare at lukke butikken med det samme. Vi kan nok ikke forvente at Nets og pengeinstitutterne selv synes at det er interessant at løse det problem, og da der ikke kan høstes stemmer på det, er det heller ikke noget der interesserer politikerne. Jeg savner en stærk og indflydelsesrig organisation til onlinehandlen, men det kan være at det kommer med årene, efterhånden som største delen af al handel ender der. |
igang:Op til 4.000 kr. alt derover hænger butikken selv på. Men hvorfor er der så ikke samme sikkerhed i en online forretning?
Min fejl jeg tænkte på kopierede og falske kort som der tidligere har været store problemer med. Det er fuldstændigt rigtigt at de første 4.000 er dækket ved Chip/PIN transaktioner da disse har en større sikkerhed end de gamle magnetspors transaktioner. Man kan vel sammenligne det lidt med 3D secure, hvor forretningen tilbyder høj sikkerhed og derfor overgår risikoen til kortudstederen. At 3D så ikke understøtter Dankort og kan have en negativ indvirkning på konverteringsraten, det er så en anden historie.
igang:Den kan så ikke være så meget værd, hvis politianmeldelser om kortmisbrug bliver afvist "i døren":o
Nu er de jo først kommet i gang i januar under ledelse af danskeren Troels Ørting som tidligere var ansvarlig for PET. Det tager selvfølgelig tid at få organisationen på plads, men umiddelbart har jeg et meget positivt indtryk af dem. Men når det så er sagt, så hjælper det jo ikke meget hvis anmeldelserne stadigt bliver afvist ude i kredsene. En af mulighederne kunne selvfølgelig være, at have en gruppe specialister som udelukkende arbejde med betalingskortmisbrug. Det har man for eksempel i Malmö, hvor "Skimming-gruppen" arbejder med alle former for kortsvindel. Et andet eksempel er DCPCU (The Dedicated Cheque and Plastic Crime Unit) i London som også udelukkende arbejder med økonomisk svindel herunder også Internet bedrageri. En lille interessant ting ved DCPCU er at det er en politienhed som er 100% finansieret af den finansielle sektor, men det er helt sikkert noget vi aldrig kommer til at se herhjemme.
igang:Du har givetvis ret, selvom det er meget svært at få den fornemmelse i vores ende af kæden. Dankort misbrug er dog et mindst lige så stort problem for danske webshops, og her er der en meget åbenlys interessekonflikt, som der bør findes en løsning på. Ligesom der ikke er nogen mulighed for at sikres sig med 3D secure eller lignende sikkerhed. Man kan så vælge at indføre NemID validering, men så er det nok lettere bare at lukke butikken med det samme. Vi kan nok ikke forvente at Nets og pengeinstitutterne selv synes at det er interessant at løse det problem, og da der ikke kan høstes stemmer på det, er det heller ikke noget der interesserer politikerne
Tro mig der bliver gjort virkelig meget fra kortselskabernes side, da for meget misbrug i sidste ende kan have en meget negativ indvirkning på deres brand. Hvis man sammenholder misbruget med omsætningen, så taler vi promiller og rent faktisk falder misbruget i forhold til omsætningen. Det hjælper bare ikke den enkelte forretning som bliver ramt af misbrug, og i 2012 udgjorde Internetmisbrug alene på Dankort omkring 16 millioner. Dertil kommer så sager som den der startede denne tråd, som jo netop ikke er på Dankort. Så der er ingen tvivl om, at uanset hvordan man vender og drejer det så er svindel et problem for mange forretninger.