Dette spørgsmål er sikkert sat før, men ----- jeg er i gang med et nyt projekt, hvor jeg skal bruge et domæne, mailhotel, webshop mv. Der findes freeware løsninger og der findes løsninger hvor du køber dig til produkterne.
Hvad er jeres erfaring, og hvad kan I anbefale.
Jeg har ingen erfaring med design af hjemmesider og webshops, men regner med at kunne finde ud af de mest basale forhold via vejledninger etc.
Hvilken form for indløsning skal jeg vælge - paypal eller via Nets?
I første omgang forventer jeg en begrænset handel via webshoppen, men løsningen skal være skalerbar.
Som jeg plejer at sige så er det altid en god idé at prøve forskellige e-handelsløsninger, inden man beslutter sig for hvilket system man vil bruge. Der er for og imod at bruge OpenSoruce vs. betalte løsninger. Jeg har selv personligt valgt at arbejde udelukkende med ScanNets betalte løsning Webshop2, da mine kunder dermed ved at der står et seriøst firma bag systemet, som sørger for hosting, fri dansk support og flere programmører der udvikler til shoppen hver eneste uge. Så er du som webshopejer fri for at tænke på om shoppen går ned/bliver hacket, eller om der nu er en ny opdatering, man skal have lavet.
Men som sagt, vil jeg foreslå at du prøver forskellige systemer og ser hvilket der har de funktioner du har behov for og hvilket der virker nemmest at arbejde med.
Jeg kan selvfølgelig være behjælpelig med en gratis Demo af Webshop2, hvis du kunne tænke dig at se det system.
Hvis du vil i gang med din webshop uden at hyre ekstern hjælp, men heller ikke selv har nogen erfaring med programmering og design, så ville jeg vælge en hosted løsning som fx Scannet eller DanDomain.
Du binder dig til en fast månedlig udgift, men til gengæld får du et produkt der fungerer mere eller mindre out-of-the-box, og som er forholdsvis skalérbart.
Rent teknisk vil jeg til enhver tid mene at en open source-løsning som eksempelvis Prestashop eller Magento, er bedre end de hostede løsninger, men ulempen er at du skal betale en udvikler for at sætte det op for dig, og igen hver gang du har brug for hjælp.
I forhold til valget mellem PayPal og Nets, så vil det næsten altid kunne betale sig at få en dankort-indløsningsaftale. Dels pga. PayPals gebyrer, og dels fordi du simpelthen skaber mere salg ved at kunne tage imod Dankort.
Jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på SmartWeb. Du får fri support, danske hjælpe-videoer og manualer. Prisen starter fra 299 kr. pr. måned. Du kan prøve en gratis demo her: http://www.smartweb.dk/demo/