Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til start af ny virksomhed.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 18:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. 

Jeg står og overvejende om jeg skal starte egen virksomhed sideløbende med studie og studiejob. 

Min plan er at indkøbe partier af div. tilbehør til Smartphones og sælge videre med henblik på fortjeneste (i fremtiden tøj), men hvad kræver det af mig?

Jeg har lige fået min forskudsopgørelse ind ad døren, og hvis jeg vælger at starte virksomhed, hvilken betydning har det for mig?

Hvad skal jeg med moms? Og hvad med fragt osv? Får jeg det billigere hvis jeg opretter mig som virksomhed?

Og hvis jeg handler med en anden virksomhed? Hvem koster fragt, mig eller ham? Altså hvordan får jeg varerne hjem hvis jeg er B-2-B?

På forhånd tak

Kasper Nielsen

Fra Esbjerg
Tilmeldt 19. Jul 12
Indlæg ialt: 273
Fra  BackupBox.dk Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kasper-nielsen:

Hej. 

Jeg står og overvejende om jeg skal starte egen virksomhed sideløbende med studie og studiejob. 

Min plan er at indkøbe partier af div. tilbehør til Smartphones og sælge videre med henblik på fortjeneste (i fremtiden tøj), men hvad kræver det af mig?

Jeg har lige fået min forskudsopgørelse ind ad døren, og hvis jeg vælger at starte virksomhed, hvilken betydning har det for mig?

Hvad skal jeg med moms? Og hvad med fragt osv? Får jeg det billigere hvis jeg opretter mig som virksomhed?

Og hvis jeg handler med en anden virksomhed? Hvem koster fragt, mig eller ham? Altså hvordan får jeg varerne hjem hvis jeg er B-2-B?

På forhånd tak

Kasper Nielsen

Hej Kasper

Jeg har selv startet firmaet BackupBox sideløbende med studie på HTX. Jeg har ikke fortrudt, men der har bestemt også været tidspunkter, hvor jeg har været i tidspres. Ellers har det ikke den store indflydelse på dig som studerende udover, at du kan blive skåret i din SU, hvis du tjener for meget.

Når du nævner tilbehør til smartphones tænker jeg "no go" der er for mange der gør det. Du skal finde noget lidt mere specielt, for jeg tvivler på, at du kan gøre det meget billigere end de andre, da mange af dem netop også er studerende. Jeg valgte backup selvom, der var mange andre, fordi vi kunne være det billigste i Danmark netop fordi vi er studerende. 

Moms skal du være opmærksom på. Alt hvad du køber i DK kan du se, hvad der er moms på og det beløb kan du "få igen". Du skal huske at sætte 25% moms på dine varer, som du skal betale. Det er lettest at forklare med eksempel. Nu har jeg taget et andet produkt fordi jeg ikke kan lide tanken med smartphonetilbehør ;-) Du køber en pose kaffe for 25 kroner eks moms. Du kommer dermed til at betale 25*1,25 = 31,25 kroner. Hvis du ikke sælger nogen varer, vil du få momsen tilbage. Altså 25*0,25=6,25 kroner tilbage. Du har med andre ord de 6,25 kroner "til gode". Når du sælger skal du huske at sælge for noget mere end prisen med moms. Du kan fx sælge posen for 45 kroner inklusiv moms. Moms vil så udgøre 45*0,2 = 9. Du havde dog 6,25 kroner "til gode" så du skal betale 9-6,25=2,75 kroner i moms.

Her skal du dog huske at du skal bruge en betalingsgateway, som måske tager 2,5-3,5% af beløbet, og dette vil ofte være eks moms. Du kan dermed ikke trække noget fra. Hvis du køber fra udlandet kan du heller ikke regne med at få momspenge tilbage, men ofte kan du købe uden moms.

Fragt vil jeg anbefale GLS, hvis du kan. Hvis du kan er fordi de ikke sender varer, som let går i stykker, hvis du sender mange pakker kan du få nogle fordele ja, men du skal måske ikke regne med det i starten.

Handel med andet firma kommer helt an på, hvad i aftaler. Min far har egen butik, og der ved jeg det er meget forskelligt. Ofte er der fri fragt, hvis man køber for et hvis beløb. 

BackupBox er Danmarks billigste tilbyder af online backup

25 kroner om måneden eller 250 kroner om året. BackupBox.dk

Fra Aalborg
Tilmeldt 27. Jan 13
Indlæg ialt: 344
Fra  Trade A Lot Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var mange spørgsmål :) Jeg prøver at besvare dem alle :). Jeg kommer dog også med kommentarer til noget af det:

1. Indkøb af partier - tilbehør til smartphones:
Det lyder som om at du vil sælge B2B, men jeg tror ikke B2B inde for smartphone tilbehør er det smarteste, da de kinesiske priser er så lave i forvejen, at du ikke kan få sååå meget avance på det. Derud over er der meget stor konkurrence på B2C, så dette er også et svært marked - mit råd: find noget andet end mobil tilbehør, eller også handl med andet end det :)

2. Hvad kræver det af dig:
Hm, det kommer lige meget hvad til at kræve en del af dig. Nu driver jeg selv en handelsvirksomhed, så jeg ved det af egen erfaring. At blive b2b handler i den grad om at skaffe nogle kunder. Dette gøres i starten ved at opsøge den og reklamere for sig selv. Du kan f.eks. ringe til potentielle kunder, skrive oplag på facebook, amino eller lign. fora og sider. Du kan også tage på messer eller lign. En god ting er også at have en website, hvor dine kunder kan se sortimentet. Hvordan denne hjemmeside skal fungere, er der mange løsninger til - se min evt. her!! Du skal ikke forvente at have en ny handel hver dag i startperioden - langt fra - men hvis du knokler hårdt nok, så skal du nok stille og roligt få gang i forretningen. 

3. Betydning for dig økonomisk:
Du kan som sagt oprette mange former for virksomhed; enkelmandsvirksomhed, ApS, I/S osv. Jeg vil dog anbefale dig en enkelmandsvirksomhed til at starte med, da dette ikke kræver nogen startkapital og umiddelbart er det nemmeste at administrerer. Det eneste "dårlige" ved denne virksomhedsform er, at det ses som din personlige indtægt. Dvs. hvis du tjener for meget i virksomheden, så kan du ikke få SU, også selvom du ikke trækker pengene ud. Dette kan dog udgåes ved at køre med virksomhedsordningen, som gør at du kan lade pengene stå i din virksomhed uden det har konsekvenser for dig privat. 

Moms er noget alle cvr-registreret skal betale. Hver gang du køber noget, er der moms på (medmindre det er fra en privatperson og et par enkelte andre ting som f.eks. billetter til transport). Den varer du køber, kan du trække fra i firmaet, og du får så moms-beløbet tilbage af skat. Men hvergang du så sælger en vare, så skal du også ligge et momsbeløb på, som så skal betales til skat. Dvs. hvis du køber for 10.000 kr, ink moms, så er 2000 kr moms, som du får tilbage af skat. Du sælger så igen for 20.000 kr ink moms og du skal så betale 4000 kr til skat i moms.

Man kan godt sige at du får ting billigere når du er registreret som virksomhed, da du må trække udgifter og moms fra i firmaet - men så skal du selvfølgelig også lægge momsen til ved et evt. salg

4. Fragt og handel:
Fragt er dyrt som B2B virksomhed, da du også sender mere end ét produkt. Dog betaler køber ofte fragten, så det er ikke altid en udgift. Jeg plejer for det meste at sætte fragt pris på mine fakturaer, afhængig af hvor mange produkter der købes og hvor billigt kunden får det. Når der købes af en anden virksomhed, skal du have en faktura og det samme hvis du sælger til en anden virksomhed. Her kan jeg anbefale dinero, som er et helt udemærket regnskabsprogram og så er det gratis op til 1 mio i omsætning

Du skal også være opmærksom på, at ved B2B handel er der ikke samme rettigheder som ved B2C handel. Dog er det de færreste der ved, at hvis ikke handelsvilkårene er aftalt på forhånd, så gælder B2C vilkårene - f.eks. hvis sælger INTET nævner om der er returret eller ej, så har man som udgangspunkt 14 dages returret i B2B. Men I B2B kan man egentlig lave sine regler som man vil, så længe det aftales på forhånd eller at det oplyses inden handlen.


Jeg håber, at mine svar kan hjælpe dig. Hvis du har flere spørgsmål så skriv endelig til mig. Du er også velkommen til at skrive, hvis du søger nogle restpartier :)

Mvh. Daniel fra TradeALot
 

Er din tekst eller billede blevet kopieret?
Lad Kopieret.dk hjælpe dig med din sag - "no cure, no pay"

Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jeppe. Tusind tak for dit svar. 

Hvad mener du med at de kan trække i min SU - jeg får allerede det laveste SU overhovedet + jeg betaler skat af det jeg får, så jeg har 778 kr udbetalt, hvilket nok er det absolut laveste? :-)

Hvordan opretter jeg betaling på en hjemmeside fx? Det er jeg ikke helt inde i? :-) 

Hvad mener du med fragt med GLS? De koster vel det samme som PostDK?

Har du en god ide til andet jeg kan sælge? Jeg kan skaffe billige tøj partier, men så er det bare meget af det samme, og ikke et ret bredt sortiment jeg har med at gøre. Hvad vil du tro startkapitalen af en virksomhed som disse ville være?

Tusind tak for dit svar og hjælpen!

Fra Aalborg
Tilmeldt 27. Jan 13
Indlæg ialt: 344
Fra  Trade A Lot Skrevet kl. 20:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeppe - BackupBox:
Når du sælger skal du huske at sælge for noget mere end prisen med moms

Nej da !? Han skal da bare sælge for mere (ex moms) end produktet har kostet (ex. moms). 
F.eks. kaffen koster 25 kr ex moms (31,25 kr ink moms). Sælger den igen for 25,50 kr ex moms (31,88 kr ink moms). momsforskel på 63 øre, som betales til skat.

Det var sikkert dette du mente, men jeg synes det var lidt svært at forstå og derfor min kommentar :) 

Er din tekst eller billede blevet kopieret?
Lad Kopieret.dk hjælpe dig med din sag - "no cure, no pay"

Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 20:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel.

Tusind tak for dit svar! Er helt overrasket så hjælpsomme folk er!

Jeg må have udtrykt mig forkert, da jeg helt klart vil sælge B2C, da det er der jeg har mine forcer i forbindelse med viden og salg

Grunden til at mit første forslag er disse smartphone-tilbehør er at min lillebror, som faktisk har opfordret mig til dette, har ekstrem bred omgangskreds som kan sælge disse. Men jeg er også lidt modstander, da der findes 100 små websites hvor dette er muligt at købe rimeligt billigt (også i DK). Jeg har fx flere ting i tankerne som restpartier af tøj osv som kan sælges videre, har du andre ideer evt?

Moms og jeg har aldrig været venner, men det lærer jeg vel med vejen - jeg skal bare sælge det dyrere end jeg køber det altid til.

Men med fragt osv, sparer virksomheder penge ved PostDK fx? Jeppe foreslog mig GLS, men hvad er forskellen på dem og PostDK

Kasper

Fra Aalborg
Tilmeldt 27. Jan 13
Indlæg ialt: 344
Fra  Trade A Lot Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Kasper-nielsen:
Jeg har fx flere ting i tankerne som restpartier af tøj osv som kan sælges videre, har du andre ideer evt?

Tøj er også et svært marked, men i forhold til smartphone tilbehør, så er der masse plads på tøj markedet. Her er det dog vigtigt at finde noget folk gider at have. Evt. lave en niche eller noget specielt.  

Kasper-nielsen:
Moms og jeg har aldrig været venner, men det lærer jeg vel med vejen - jeg skal bare sælge det dyrere end jeg køber det altid til.

Det med moms lærer man hurtigt. Som udgangspunkt så når du kan finde ud af hvilken pris din varer skal have, så regn uden moms, da det er dette, som din avance bliver. F.eks. hvis du har købt noget til 100 kr ex moms, og du gerne vil have 50 kr i avance, så bliver prisen for dit produkt 150 kr ex moms. Du skal dog ALTID oplyse prisen ink moms, hvis du handler B2C. Dvs. hvis du har en webshop, så skal alle priser stå som inklusiv moms :)

 
Kasper-nielsen:
Men med fragt osv, sparer virksomheder penge ved PostDK fx? Jeppe foreslog mig GLS, men hvad er forskellen på dem og PostDK

Postdanmark lager pris for vægten, hvor GLS tager pris for størrelsen, så hvis du sælger lette (vægtmæssigt) iphone covers, så skal du nok vælge Postdanmark og hvis du sælger små pakker, som vejer meget, så skal du nok vælge GLS. Men jeg synes ikke at du skal bekymre dig om fragt på nuværende tidspunkt. Start med postdanmark, synes jeg. Det er nemmere, hvis ikke man sender sååå mange varer dagligt :) 

Mvh. Daniel  

Er din tekst eller billede blevet kopieret?
Lad Kopieret.dk hjælpe dig med din sag - "no cure, no pay"

Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 21:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvilke varer sælger du primært? Og hvad kunne evt være godt at sælge?

Fra Aalborg
Tilmeldt 27. Jan 13
Indlæg ialt: 344
Fra  Trade A Lot Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg sælger alt hvad jeg mener har potentiale, men ca. 70% af min omsætning er fra tøj :)

Er din tekst eller billede blevet kopieret?
Lad Kopieret.dk hjælpe dig med din sag - "no cure, no pay"

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)