Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan sælger jeg mine produkter til en butik?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 21. Jun 13
Indlæg ialt: 25
Fra  Pura Utz Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer.

Jeg har et spørgsmål omkring hvordan jeg skal opsøge butikker mhp at sælge mine produkter til dem. Jeg er ikke helt klar over, hvad en butik forventer af mig..

- Skal jeg komme med en tydelig salgsopstilling?

- Skal jeg medbringe mine produkter? (nogle er ret store)

- Hvordan regner jeg en rimelig salgspris ud således, at begge parter får en rimelig gevinst/fortjeneste? 

- Hvordan er det mht til returret på produkterne fra butikkens side? Kan de returnere dem til mig hvis de ikke får dem solgt?

Jeg har egentlig mange tanker omkring det, så hvis du sidder derude med nogle gode tips, erfaringer eller ideer, så ville det være dejligt at høre dit input!

På forhånd tak,

Anna

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Feb 11
Indlæg ialt: 373
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

HVORFOR SKAL DU SKRIVE DIN OVERSKRIFT MED CAPSLOCK??

Grib knoglen og ring til mulige købere af dit produkt, og hav en kort pitch klar som skal vække deres interesse. Den må ikke være for lang og detaljeret - det er ret svært at huske detaljer på et produkt man ikke kender over telefonen. Alle større kæder har en indkøber, indkøbschef el. lign. og det er dem du skal rette henvendelse til. Når du har overstået din pitch spørger du om du må komme ud og fremvise det, eller om de foretrækker en email. Foretrækker de en email, så husk at sig du vender tilbage om x antal dage som en opfølgning, hvis de ikke har svaret. 

Din salgspris er fuldstændigt umulig for os at sige noget om, da vi ikke ved hvad du sælger. Men gider butikkerne ikke købe dine produkter kan du være sikker på 1 af 2 ting - enten har du et skod produkt, eller også er du for dyr. Kig på dine udgifter i forbindelse med produktet, og se hvad lignende produkter koster. Slår du ikke igennem på helt fantastisk kvalitet, så skal du i hvert fald ned på deres pris-niveau, og research gerne lidt på hvad butikkerne har af avance på det, så du ved det inden du kontakter dem.

Ved B2B har man ingen returret, men hvis produktet har fejl/mangler kan de selvfølgelig returneres til dig. Så hvis de ikke får solgt ud af dine produkter, så skal du ikke tage dem tilbage. Nogle virksomheder tilbyder dog at købe deres gamle partier tilbage for en del under købsprisen.

Anmeldelser af Slyngevugger - Moonboon Slyngevugge, Membantu Slyngevugge, Nonomo Slyngevugge - Slyngevugge Motor, Slyngevugge Stativ. Alt om slyngevugger!

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu ved jeg ikke, hvilke produkter, du sælger og hvilken slags forretning, du derfor vil henvende dig til.

Men ja, som oftest er det et spørgsmål om at komme ind i den enkelte forretninger og vise/demonstrere sine produkter. Helst fysisk, men ellers på billeder, modeller, prøver etc.

Prissætningen er jo enhver iværksætters store udfordring, men du skal jo sådan set kalkulere, hvad du selv vil tjene, og så lægge de forskellige udgifter (til f.eks. salgsledet) oven i. Hvis der så er kunder, der vil betale det, har du ramt den rigtige pris Smile. Jeg ved ikke, hvad en butik normalt beregner sig for salget af et produkt. Måske andre her inde kan svare på det.

Returret er noget, du og butikken aftaler indbyrdes. Typisk vil det være sådan, at hvis du ikke tilbyder returret, vil din kunde (butikken) være meget mere forsigtig med at aftage produkter. Typisk kun tage ganske få stykker (hvis overhovedet) og så bestille flere, hvis der er salg i det. Mage butikker vil måske ligefrem sætte den betingelse, at du sætter produkter ind gratis og at der så afregnes efter salg.

Da, du siger, det er store ting, tænker jeg umiddelbart, at det ikke er en dagligvare som du bare lige kan afsætte  til indkøbsafdelingen i en stor kæde som Coop eller elgiganten el.l.

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 14:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus S. von Arenstorff:
Ved B2B har man ingen returret, men hvis produktet har fejl/mangler kan de selvfølgelig returneres til dig. Så hvis de ikke får solgt ud af dine produkter, så skal du ikke tage dem tilbage. Nogle virksomheder tilbyder dog at købe deres gamle partier tilbage for en del under købsprisen.

Jeg er meget enig med dig Claus, den der findes altså en del forretninger, der tager varer ind til salg men forlanger returret på varerne. Det kommer an på, hvilken slags varer det drejer sig om. I mindre specialforretninger kan man finde mange forskellige måder at sælge andres produkter på. Både kommissionssalg, returret osv.

Tilmeldt 21. Jun 13
Indlæg ialt: 25
Fra  Pura Utz Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus. 

Tak for dit input. Jeg er gået gang med at skrive pitch og salgsopstilling :)

Anna

Tilmeldt 21. Jun 13
Indlæg ialt: 25
Fra  Pura Utz Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Birte.

Tak for dit svar.. Jeg er nu gået igang med at forberede pitch og en salgsopstilling. Og så må jeg jo bare forsøge mig :-)

Anna

Tilmeldt 26. Jun 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anna

Tillykke med din nye virksomhed/aktivitet. Du skal ud på "landevejen" og afsætte dine produkter - noget af det mest udviklende, men også mest krævende du kan byde dig selv som iværksætter.

Med hensyn til det praktiske omkring returret og priskalkulationer - og om produkterne bør medbringes eller ej, er der sikkert mange der ved bedre end jeg. Men brug din sunde fornuft. 

Men - for mig lyder det som om det er første gang du skal ud og sælge. Pas på ikke at give tekniske/juridiske omstændigheder al opmærksomheden - for hvis du ikke forstår eller har lært det opsøgende salgs grundregler kan det blive den største udfordring af dem alle.

Her er et par basale tips inden du banker på døren hos kunderne:

Skal du lære salgets kunst ved "learning by doing" mens du er ude ved kunderne, tager det et halvt liv og kan have kostet dig virksomheden. Så find dig en seriøs udbyder der kan træne dig i salg. Se dig godt for, de dyreste er ikke altid de bedste. Du skal lære salg fra bunden - ikke "tips, tricks og fiduser" fra et DAMP-ramt konsulent-orakel der tror at alle kunder er svagt begavede. Men tag ikke fejl, de grundlæggende principper for opsøgende salg skal læres og kan du finde nogen erfarne sælgere at sparre med i dit netværk, er det ideelt.

Den største kunst i salg er at forstå magtbalancen mellem sælger og køber. Køber har magten. Så enkelt er det. Forstå det - og du får mange gode år sammen med dine kunder. Ordet service kommer i øvrigt af det latinske ord servus der betyder slave. Blot til eftertanke (og smil)
 
Find din målgruppe og lær hvordan de driver forretning - og hvordan dit produkt kan medvirke til øget indtjening og kundetilfredshed hos dem.

Lær alt om hvor dit produkt skiller sig positivt ud fra konkurrenterne. Jo mere dit produkt er unikt og værdifuldt jo større avance kan du indkalkulere.

Vær et service-menneske hele vejen igennem. Vær en professionel leverandør, der står bag sine produkter og holder sine aftaler.

Lav altid besøgsaftaler og lær at præsentere dig selv og dit produkt på en måde der får kunderne til at se fordelen ved at mødes med dig. (Indtjening/flere kunder)

Husk at salg er spørgsmål - om spørgsmål. Lær at stille spørgsmål på en måde så det bliver en god samtale med din kunde - og ikke et forhør. Lær at lytte når kunden svarer. Lær at påskønne indvendinger og spørgsmål fra kunden - det er vejen til ordren. Husk at fortælle om fordelen og værdier før du fortæller om prisen.

Husk at spørge efter ordren - men først når du ved du har gjort du dit arbejde ordentligt. Hvis du får ordren - så tillykke, du har fået kunde. Husk at holde hvad du har lovet og hvad der er aftalt. Følg op i de næste 20 år. Hvis det ikke lykkes -  tillykke, du har fået en kunde som du bare ikke har solgt til endnu - så følg op.

Håber du kan bruge disse få, men velmente råd. Held og lykke med projektet.

De bedste hilsner

Poul

Fra Fredericia
Tilmeldt 14. Sep 09
Indlæg ialt: 167
Fra  PlusConcept Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anna,

Jeg har hjulpet andre med at få deres produkter på markedet og ved hvad butikkerne spørger til. Kan også hjælpe med at beregne udsalgspris samt lave salgsoplæg. 

Du kan sende mig en PB, så kan vi evt. finde ud af noget. 

Jeg har en hjemmeside, hvor du kan læse lidt mere og finde mine kontakt data.
www.plusconcept.dk

Ha en fremragende dag :-)

//Henrik Eriksen 

//Henrik Eriksen - PlusConcept

Salg. Promotion. Event. Marketing.

Fra Århus
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 378
Fra  Thomsen Business Information Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anna

På din profil ser det ud som om du sælger fair trade brugskunst ting fra Guatamala? Når du selv importerer varerne, kan du starte med at vælge hvilken salgskanal, du vil bruge. Du kunne måske sælge dine ting til andre end butikker? Læs her om salgskanaler

Som du skriver, skal du have fastsat en pris, på dit produkt, læs her om fastsættelse af pris.  Læs også om kalkulation af pris.

Når du laver aftaler med en anden virksomhed har du aftalefrihed, så butikken har ikke nødvendigvis returret, hvis de ikke sælger dine ting. Det er dig, der beslutter, om det er en service du giver butikken. 

mvh

Mogens

Tilmeldt 21. Jun 13
Indlæg ialt: 25
Fra  Pura Utz Skrevet kl. 15:36
Hvor mange stjerner giver du? :

TUSIND TAK for dit fyldestgørende svar Poul! 

Jeg har taget mange noter, og er i fuld gang med at forberede mig på min første tur :-)

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)