Jeg har indgået dette væddemål med en kammerat, der omhandler hvem der hurtigst når en indtjening på 25.000 kr. Tidsgrænsen hedder 1. december, og vi må ikke bruge mere end 5.000 kr. Indtjening skal ske via internettet, og der er ingen grænser for hvilken slags hjemmeside vi må opbygge. Så det kan både være affiliate, adsense, køb og salg af diverse varer.
Grunden til dette indlæg er at jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal kaste mig ud i, da jeg er forholdsvis grøn på dette punkt… :) Og umiddelbart synes jeg 25.000 kr. lyder af meget for en begynder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad nogle af jer erfarne onlineiværksættere tænker om denne situation? Kom gerne med et tip eller to, så jeg bliver ledt i den rigtige retning på vej mod sejr! :)
Mvh Tobias Lund Nielsen
Ps. Gevinsten ved væddemålet er noget jeg meget gerne vil vinde, og omvendt noget jeg helst ville undgå at skulle af med :)