Jeg ved ikke om jeg kan spørge om det her, eller om jeg kan få nogle svar ud af det, da det måske kan virke lidt personligt for nogle. Men jeg står og gerne vil starte min egen webshop og vil derfor gerne have en ordentlig hjemmeside. Dog gider jeg ikke at være for naiv og tage den første og den bedste hjemmesidedesigner der dukker op på google.
Hvor meget bruger i ca. på at have en hjemmeside oppe og hvor meget skal jeg evt. forvente at give? Jeg kiggede på DanaWeb og der ligger det sig på ca. 7.000 kr,- for et år.
Hvis der er nogle informationer jeg mangler at fortælle er i velkommen til at spørge.
Prisen på en hjemmeside eller webshop for den sags skyld afhænger af flere faktorer. Bl.a. hvor meget du selv er i stand til at udføre af arbejdet (såsom at ligge produkter op o. lign.). Ligeledes skal der også tages højde for om dit design skal være lavet fra bunden eller om du reelt vil gøre brug af nogle allerede eksisterende templates med diverse tilpasninger til dit brand.
Hertil kommer også, om du vil bruge en hosted løsning (som Dandomain), eller en Open Source (woocommerce, Prestashop, Magento for blot at nævne nogen få) Ved en hosted løsning skal du ikke bekymre dig om at skulle opdatere den bagvedliggende kode el. lign, da eksempelvis DanDomain klarer det for dig. Open Source derimod skal du selv stå for opdateringen heri, men det giver også en række fordele - bl.a. at du er frit stillet til at tage din webshop og flytte den over til en anden hosting udbyder, hvis ikke du er tilfreds med den nuværende.
Så for at gøre det kort; så er prisen ikke noget der kan slynges ud uden at der gives flere informationer om din kommende webshop.
Held og lykke med projektet, Mvh. Casper
Hjemmeside, webshop, vedligeholdelse og support - Toftec sikrer en høj kvalitet på dine webopgaver.
Altså jeg tror uden problemer jeg kan lære at ændre "simple" ting som at ligge produkter ind og ændre i diverse tekster, og designet behøver ikke at være lavet fra bunden, men kan godt laves ud fra en skabelon. Dog bør den bare ikke ligne en anden for meget.
Hvis jeg har forstået det rigtigt vil det så sige at DanDomain sørger for en Backup i tilfælde af "hackere" el. lign? Jeg tror ikke selv vi kan stå for opdatering, dog kan jeg da heller ikke med 100% sikkerhed fortælle om vi i fremtiden vil eller kan komme til at flytte over til en anden hosting udbyder, men jeg tvivler stærkt.
Du kan få hjemmesider i alle prislag fra gratis skabeloner og op til mange tusinde ... :) En enkel hjemmeside med unikt design kan du nok få til priser omkring 5-10000 kr. plus moms.
Jeg ved ikke, om du har valgt system - kan anbefale WordPress. Du skal også tage stilling til, om du vil have responsive design, hvor designet tilpasser sig forskellige skærmstørrelser. Er dyrere. Men kan bestemt anbefales!
Men vigtigere end pris er, at du ser dig godt for. Tjek webdesigneren, se anbefalinger, eksempler på hans arbejde, og hvis der skal betales forud, så lav evt. en aftale om at betale halvdelen først og halvdelen efter levering. Få alle aftaler på skrift, og sørg for at sikre dig en "vi arbejder til du er tilfreds-klausul."
Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper
Jeg vil også anbefale dig at lave din hjemmeside i CMS-systemet Wordpress. Det er ganske nemt at arbejde i og så findes der et hav af gratis eller betalte designs, som du frit kan vælge imellem og måske få en programmør til at tilrette efter dine behov.
Altså jeg tror uden problemer jeg kan lære at ændre "simple" ting som at ligge produkter ind og ændre i diverse tekster, og designet behøver ikke at være lavet fra bunden, men kan godt laves ud fra en skabelon. Dog bør den bare ikke ligne en anden for meget.
Hvis jeg har forstået det rigtigt vil det så sige at DanDomain sørger for en Backup i tilfælde af "hackere" el. lign? Jeg tror ikke selv vi kan stå for opdatering, dog kan jeg da heller ikke med 100% sikkerhed fortælle om vi i fremtiden vil eller kan komme til at flytte over til en anden hosting udbyder, men jeg tvivler stærkt.
mvh, Junes
Ja, hvis du vælger en løsning som DanDomains hostede løsning, vil de også stå for backup og vedligehold af webshoppens programmering - Dog ikke dine oprettede varer og deslige. Så igen, det afhænger af dit behov og hvor meget du selv er i stand til / hvad du vil købe dig fra i stedet. Der blev for nogen tid siden skrevet denne guide (Webshop-bibelen: Hvilken platform skal jeg vælge?), som måske vil svare på nogen af dine spørgsmål.
Hjemmeside, webshop, vedligeholdelse og support - Toftec sikrer en høj kvalitet på dine webopgaver.