Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mangler lidt rådgivning om enkeltmandsvirksomhed, løn samt skat.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Kolding
Tilmeldt 15. Dec 11
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer. Jeg mangler lidt hjælp til at få de sidste brikker på plads ang. løn samt skat i en enkeltmandsvirksomhed.. Jeg forstår det 90%, men jeg mangler bare lige de sidste 10%.. 

Lad os antage at jeg har en butik som åbner 1. Januar.

Den har efter 1. Februar omsat for 20.000kr.

De fiktive udgifter lyder således:

Husleje incl. vand varme osv: 7500kr. incl. moms

Varer: 5500kr. incl. moms

Moms: 5000kr. (Uden der er fratrukket købsmoms)

Når det er betalt, så står der 2000kr. på kontoen, og sikkert meget mere da købsmomsen jo ikke er fratrukket udgifterne.

Når jeg så 1. Februar gerne vil have løn til mig selv, kan jeg så tage de 2000kr og proppe i lommen?

Skal jeg betale skat af dem sidst på året, eller tæller den private hævning med som en udgift i regnskabet lige som f.eks husleje, og indgår derfor ikke som en del af overskuddet, så overskuddet først er udregnet EFTER den private hævning er foretaget?

Jeg ved godt der står rigtig meget info omkring det, men det er sku lidt svært af finde rundt i... Håber i kan hjælpe :-)

Fortsat god aften.

Mikkel

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Det korte svar er, at med en enkeltmandsvirksomhed betaler du personlig skat af dit overskud. Så nej, du kan ikke bare hæve de 2000 kr. - i hvert fald ikke uden at skulle af med nogle af dem igen næste år. 

Private hævning som 'løn' tæller ikke som udgift i virksomheden i en enkeltmandsvirksomhed.

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Fra Kolding
Tilmeldt 15. Dec 11
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 17:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Så hvis jeg i løbet af året har hævet 100.000kr. fra firmaet, og har et fradrag på 42.000kr., så skal jeg betale skat af de 58.000kr via. min personlige skat?

Eller er firmaets skat og min skat den samme?

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeps. I realiteten er din virksomheds økonomi, i en enkeltmandsvirksomhed, fuldstændig den samme som din private økonomi. Din virksomhed og dig som person, er en og samme ting. 

Det er kun hvis du vælger at benytte virksomhedsskatteordningen at reglerne er anderledes, men der vil jeg anbefale dig at rådføre dig med revisor eller lign. økonomi kyndig.

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 17:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil i øvrigt lige tilføje: Det har intet at gøre med hvor meget du har hævet. 

Hvis din virksomhed har overskud på 150.000 kr. men du kun har hævet 1 kr. til dig selv, så betaler du stadig personlig skat af de 150.000 kr. du har i overskud.

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Fra København Ø
Tilmeldt 28. Nov 12
Indlæg ialt: 33
Fra  Tasteriet ApS Skrevet kl. 18:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Dine hævninger har betydning, hvis du lader dig beskatte efter virksomhedsskatteordningen, men hvis ikke så læs her 

https://billysbilling.dk/blog/2013/04/17/løn-i-en-enkeltmandsvirksomhed

Fra Taastrup
Tilmeldt 27. Oct 08
Indlæg ialt: 152
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jákup

I linket du henviser til, og under 'Virksomhedens penge er dine penge', må du gerne uddybe følgende:

"Pengene på bankkontoen kan du i princippet bruge til det, du har lyst til, da du, som tidligere beskrevet, ikke betaler skat af de penge du trækker ud til dig selv, men af virksomhedens overskud, som jo ikke bliver påvirket af, hvor meget du trækker ud af kontoen."

Betyder det, at jeg kan reducere virksomhedens overskud, dermed mindske min skat, ved at trække penge fra kontoen til mig selv uden samtidig at betale skat af de penge, jeg trækker ud?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Leon Nielsen

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 22:24
Hvor mange stjerner giver du? :

LeonN:
Betyder det, at jeg kan reducere virksomhedens overskud, dermed mindske min skat, ved at trække penge fra kontoen til mig selv uden samtidig at betale skat af de penge, jeg trækker ud?

Nej. Den tekst du citerer er skidt formuleret. 

Alt der hedder private udtræk har intet med dit resultat at gøre.

Jeg prøver en lille sammenligning her. :-)
Hvis du er ansat som bager og får 24.000 kr. i løn før skat. En dag dumper alle 24.000 kr. ind på din konto og du skal ved årets udgang selv sørge for at betale din skat. Hvis du inden da køber et fladskærms TV til 10.000, så der nu står 14.000 kr. på din konto, så ændrer det ikke på at du skal betale skat af de 24.000 du oprindeligt fik i løn.

Dine kontante hævninger i din virksomhed foregår udelukkende i din bankkonto - og i din balance i regnskabet. Det har absolut intet at gøre med dit resultat - og det er dit resultat (uanset om det er positiv eller negativt) du skal indberette når du udfylder din selvangivelse og skal betale skat.

En undtagelse til ovenstående er hvis du benytter virksomhedsskatteordningen. Men som sagt  vil jeg råde til dig at snakke med en revisor, før du begiver dig ud i sådan en omgang. 

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Fra Taastrup
Tilmeldt 27. Oct 08
Indlæg ialt: 152
Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nikolaj

Nikolaj Dam Larsen:
Hvis du inden da køber et fladskærms TV til 10.000, så der nu står 14.000 kr. på din konto, så ændrer det ikke på at du skal betale skat af de 24.000 du oprindeligt fik i løn.

Dette giver mere mening. Tak for svar.

Med venlig hilsen

Leon Nielsen

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

LeonN:
Tak for svar.

Det var så lidt. :-) Jeg døjede selv med netop det her da jeg lige startede op - inden jeg fik banket det i hovedet af et par aminoer. :-) Jeg lærte især rigtigt meget via www.anettesand.dk der drives af en med-amino. :-) 

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)