Jeg føler at jeg har ideerne, men når jeg deler dem med familie, venner og bekendte, så står jeg tilbage med en tom følelse, for de ser ikke de samme muligheder som jeg gør, men er de i virkeligheden muligheder eller er jeg helt ved siden af? Når jeg bliver spurgt ind til hvilken uddannelse jeg vil starte på til sommer, siger jeg formegentlig at jeg vil læse til fysioterapeut, fordi det er vigtigt for mig at kunne hjælpe andre mennesker. Og det er det virkelig, men jeg ville langt hellere gøre det ved at donerer en procentdel af det jeg tjener på mit eventyr til velgørenhed. Inde i mit hoved er jeg serieiværksætter på trods af at jeg aldrig har iværksat noget, men jeg føler at jeg har ideerne og mere end noget andet gejsten og den brændende lyst. En idé jeg på tidspunkt gik med var følgende: - Et produkt aller Just-Eat, men designet til frisørbranchen. (Men er der overhovedet interesse for det?) Ikke ifølge dem jeg har snakket med, men har de ret? På det sidste har jeg stærkt overvejet at importere tre typer armbåndsure produceret af bambus, træ osv. Personligt synes jeg selv at de er super fede. Jeg har lavet lidt research på produktet og det virker ikke synderligt udbredt i Danmark, så jeg tænkte at det måske kunne være forsøget værd, da jeg hellere ikke har en formue liggende til opstart, så den kunne være en fin start, så jeg kunne smage på iværksætter livet og måske kunne det gå helt godt. Jeg har virkelig mange ideer ligende omkring branding og slagsmetoder af netop dette produkt, men er jeg på dybt vand? Er jeg den eneste der føler/har følt sådan? Kom meget gerne med jeres råd, alt bliver taget imod med åbne arme. Skal jeg bare springe ud i det? Fortsat rigtig god dag til jer alle Vh Rasmus |
Hej Rasmus :)
Jeg har selv haft det sådan. Ingen støttede mig i mine ideer, bortset fra min kæreste. Mine forældre er ikke interesseret i at høre om mine projekter, trods jeg er igang. Min far mener at, fordi jeg har fået en søn i en tidlig alder, at jeg skal finde et job og være der resten af min dage (Dog ikke sådan formuleret). Men min kæreste har sagt go for det hele vejen, og jeg startede rigtigt, da jeg fik min søn. Nu galt det fanme om at finde ud af hvad jeg ville.
Og nu spørger jeg dig: Hvis du køber de armbåndsure, stifter et enkeltmandsvirksomhed, og går i gang, hvad er det værste så der kan ske?
Hvis du ikke gør noget ved det, hvordan vil du så have det på dit dødsleje? Livet er så kort til at fokusere på andres meninger. Jeg er stoppet med det, efter jeg så hvordan det påvirker mig! Gå igang for pokker!
Du kan altid skrive til mig: cecilia-johanne@hotmail.com. Jeg er selv kun lige kommet igang, men jeg har også været mit igennem inden!
Mvh Cecilia Rasmussen :)