Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan jeg udlåne penge til min kærestes enkeltmandsvirksomhed?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Mar 13
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

Min kæreste er besat af kropspleje, og efter flere år med forskellige ting, er hun igen vendt tilbage til et ønske om at være negletekniker. Lige p.t. laver hun negle herhjemme, og tjener ikke rigtig på det. Det hun gerne vil er, at have et kursus til at blive negletekniker, således hun får et "diplom". 

Da vi begge er på S.U. nægter banken desværre at låne hende pengene, da "det ikke er noget man kan leve af". Jeg har tilfældigvis pengene til at hun kan få kurset (12.000), og jeg overvejer at låne hende dem (vi har ikke direkte fælles økonomi, hvorfor det er mig der har penge, og ikke hende). 

Nå, men jeg vil som sagt gerne låne hende pengene, men jeg vil også gerne have dem tilbage igen - rentefrit, selvfølgelig, med mindre der er en fordel i, at der er renter på.

Kan jeg gøre det, når det er en enkeltmandsvirksomhed, eller er det bare "indskud"? 

På forhånd tak for svar.

Mvh.

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ser ingen som helst problemer i at skyde penge ind i et enkeltmandsfirma, for det har vi selv startet op med. Pengene kan skydes ind som et privat lån og så trækkes ud igen, når den tid kommer.

Der hvor jeg kunne se et problem og hvor jeg er helt blank på reglerne er:

- Kan hun få fradrag for et kursus, hvor hun lærer nye færdigheder? Jeg tror det ikke. Normalt kan man kun få fradrag for kurser, der vedligeholder og opdaterer den uddannelse og de færdigheder man allerede har. I så fald vil det jo "bare" være et privat lån.

- Kan det få indvirkning på hendes SU? Især hvis det er et privat lån, som man egentlig ikke kan tage ind i regnskabet...

Ja, ikke meget hjælp, men måske kan der komme nogen på banen, der ved lidt mere om det.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46495
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

1 du må godt låne hende penge rentefrit på anfordringslån = kortfristet lån. Det er hende du låner penge personligt og så kan hun skyde dem ind i sin virksomhed under "mellemregning" som privat indskud i status

Hun kan ikke trække kursus i ny viden fra - det må hun betale privat så på den led skal pengene som slet ikke ind i hendes virksomhed. Man kan aldrig trække ny uddannelse fra på den måde

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 24. Mar 13
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tænker ikke at hun kan få fradrag for selve uddannelsen, som I også siger. Det jeg tænker på, er om jeg kan låne direkte til virksomheden?


Hun ønsker ikke løn udbetalt så længe vi er på SU, da det kan have en ret stor indvirkning på vores økonomi, og vil derfor gerne færdiggøre sin uddanelse, og beholde pengene i virksomheden i de næste 2 år - således det er virksomheden der afbetaler lånet, og ikke hende. Håber det giver mening.

Mvh.

Tilmeldt 24. Mar 13
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Dobbeltpost

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 13:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er rimelig sikker på, at det er uden betydning, om du låner pengene til din kæreste eller til din kærestevirksomhed Neglehuset v/kæreste, også i forhold til SU'en.

I skal lave et skriftligt gældsbrev - Prøv at finde et koncept direkte på nettet. Jeg vil anbefale, at det er på anfordringsvilkår, da du gerne vil have dine penge, hvis I nu går fra hinanden.

Der er en praksis i familieforhold med at Skat nogle gange acceptere rentefri lån på anfordringsvilkår som ikke værende en gave med den tilhørende beskatning. For det første er Skat ved at trække lidt i land i forhold til denne praksis og derudover gælder praksis ikke nødv. kæresteforhold - Men pga. beløbets størrelse osv., så er jeg rimelig tryg ved, at I ikke får problemer med Skat uanset hvordan I strikker den sammen.

Det vigtigste er blot, at I får lavet en skriftligt gældsbrev, hvor din kæreste skriver under på, at hun skylder dig pengene. Det er ligegyldigt om hun skriver under som ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller som sig selv, da hun uanset hvad hæfter personligt for gælden.

Held og lykke til din kæreste med hendes business.

NB: Tror konkurrencen er meget hård for negleteknikker, da der er mange unge kvinder, som går meget op i dette - men det skal ikke holde hende fra at forfølge sin interesse.

Tilmeldt 15. Apr 13
Indlæg ialt: 11
Fra  DMR Invest Skrevet kl. 09:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Jeg kan måske hjælpe hende med at lave en rentabel forretning.

Vi har et ret interessant koncept på trapperne, hvis det er det her, hun vil.

Sig endelig til.

Tilmeldt 24. Mar 13
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 06:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi vil gerne høre mere - du må meget gerne sende mig en PB.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)