Kære Amino'er,
Jeg sidder og roder med, at få styr på det med selskabsskat etc. - Og det er ikke lige min stærke side, så jeg håber I kan hjælpe mig.
Selskabsskat:
Jeg har et selskab med X antal kr. i overskud og selskabet (IVS'et) har haft X antal kroner i overskud i 2014 samt i 2015. På nuværende tidspunkt har jeg endnu ikke angivet noget beløb i selskabskat, da jeg simpelthen har været forvirret over hvordan og hvorledes.
1) Skal regnestykket laves på denne måde: X kr. overskud i 2014 * 24,5 % (Selskabskat takst i 2014) + X kr. overskud i 2015 * 23,5 % (Selskabskat takst i 2015).
2) Hvis ovenstående er korrekt, skal det beløb så blot angives et sted på skat.dk - skal mellemregningerne ikke angives nogle steder?
3) Efter angivelsen på SKAT.dk, formoder jeg, at jeg blot får en regning på beløbet, som jeg skal betale og efter jeg har betalt bogføre jeg dette beløb på henholdsvis: "Selskabskonto" og modkontoen "Bank"
4) Ville det fremadrettet være mere fornuftigt at angive "Acconto selskabsskat" på forhånd? Hvis ja, hvordan fungere det så?
Det er første gang jeg sidder og roder med det, så håber nogen kan hjælpe og svare tilbage på "Mit niveau" ;-)
PFT og god søndag aften! :)
1) Hvis det er dit 1. regnskabsår og det kører fra 2014 og frem til 31/12-2015, så hedder indkomståret 2015 og du skal afregne skat af dit SKATTEMÆSSIGE RE`SULTAT x 23,5 %.
2) Du angiver dine saldi i et menu punkt på selskabets TastSelv side. Du skal have styr på et par ting inden du kommer så langt dog. Dette vedr. opgørelsen af dit skattemæssige resultat. Du kan ikke bare tage dit regnskabsmæssige resultat før skat og forvente dette er det samme. De mest almindelige korrektioner vedr. repræsentationsomkostninger (kun 25 % fradrag), tilbageførsel af afskrivninger og beregning af skattemæssige afskrivninger, tilbageførsel af skattemæssige gebyrer og renter (=ej fradrag i skatten). Når disse korrektioner er foretaget, kan tallene tastes ind (flere af disse skal netop tastes som en del af din selvangivelse). Yderligere er det over-/underskud herefter, som der beregnes skat på baggrund af.
3) Når skatten er indberettet på skat forfalder den først 20. november (+renter frem til denne dato...). Dette vil automatisk fremgå som en postering på din skattekonto - husk og checke denne regelmæssigt for skyldige poster mv.!
4) Skat udsender selv A/C opkrævninger (se skattekontoen). Det er dog muligt, at indbetale yderligere frivillig hhv. den 20. i marts (du modtager et mindre tillæg) og november (du får en lille ekstra omk. ved ekstra indbetaling her - dog billigere end rentetillæg).
5) Sambeskatning. Når der er tale om et sambeskatningskred, vil det øverst liggende selskab være administrationsselskab. Underliggende selskaber anses alle som datterselskaber og disse skal alene indgive en række mindre oplysninger, mens administraitonsselskabet skal indgive en selvangivelse, som angiver den samlede skat for hele sambeskatningskredsen.
Ud fra dit begrænsede kendskab til ovenstående forhold vil det nok være anbefalingsværdigt, at smide lidt efter en med lidt større indsigt (revisor eller dygtig bogholder med skattekendskab), som kan kontrollere det hele er gjort korrekt.