Så længe du kun har 1 ejendom, vil jeg mene at du blot skal lade den indgå i din virksomhed.
Dit eget tømrerfirma er jo oplagt til at forestå forbedringer af de enkelte lejemål med for eks. nye køkkener, nye badeværelser, dørtelefoner, nye el-installationer m.v.
Jeg går ud fra at du vil gøre ejendommen i stand og forbedre den og derved kræve højere husleje. Der til skal du nok bruge en professionel, som kan beregne den rigtige og højeste husleje efter forbedringerne og samtidig kan hjælpe dig hvis en lejer klager til huslejenævnet og / eller boligretten.
Evt. kan ny husleje beregnes til en lejer som for eks. ønsker nyt køkken inden igangsætning.
Når du har gjort hvad der kan gøres ved den første ejendom, vil det være den højere husleje for hele ejendommen som vil medføre at du kan tjene på den.
Du skal også sørge for at have en ekspert med når du køber ejendommen til at vurdere de enkelte lejemål og til at være med til at se på hvor du kan lave forbedringer som kan medføre huslejestigninger.
Det giver i første omgang kun unødige udgifter at oprette ApS og lign. Når først banken har set at du kan håndtere køb, forbedringer, vedligeholdelse og et godt salg med fortjeneste, vil de være mere villige til at hjælpe dig, hvis du så foretager videre indkøb af ejendomme i et særligt ejendomsselskab.