Har du har tid til at give mig lidt feedback på nystartet webshop? - Tusind tak! Hjemmesiden fik jeg kun lige færdiggjort igår. Så har derfor ingen kunder haft endnu. Skal jeg vente og se hvad facebook kan gøre for mig - jeg har valgt en aftale hvor de siger min reklame giver 2-4 klik om dagen. Eller skal der invisteres i noget reklame? Måske er der nogen i samme branche med noget erfaring? Vh Mette |
Hej Mette,
Først og fremmest kan jeg se, at du har brugt "nemmehjemmesider.dk", hvilket måske danner grundlag for de mangler, som der er på din side. Jeg vil anbefale dig, at du tog et kig på Shopify eller Wordpress/WooCommerce og i stedet for selv at rode med det, så kan du få hjælp fra et ekstern bureau også skal du fokusere på det, du er god til.
Først til dit spørgsmål:
2-4 klik på dagen tror jeg ikke, du skal forvente nogle kunder på, hvis du ikke først har en ordenligt webshop. Det er træls at genere trafik derind, hvis de bare smutter igen, fordi hjemmesiden virker utroværdig.
Forside:
- Her tror man, at du kun forhandler ét produkt.
- Billedet/logoerne/ikonerne du har indsat af betalingslløsningerne samt Post Danmark virker meget malplaceret + det er med hvid baggrund. Sørg for at brug .png uden baggrund.
Løsning: Hvis du virkelig ønsker at fremhæve ét specifikt produkt på forsiden, så vælg nogle større billeder, en sælgende tekst og noget tydelig "call to action". Jeg ser ingen "læg i kurv"-knap?
Jeg er sikker på, at rigtig mange der besøger din forside, falder fra igen relativt hurtigt.
Produkt:
Jeg kan ikke læse, hvilket materiale det er lavet i. Jeg mangler simpelthen noget information om produktet samt en tekst, som giver mig lyst til at købe tasken."Taske sort brun 280black" er ikke nok at skrive til et produkt. Hvornår har du sidst købt noget, hvor du ikke kunne læse et enkelt ord om produktet?
Generelt mangler der bare SÅ meget på hjemmesiden, f.eks. profesionelle produktbilleder, tekster, en "om os"-side, troværdighed, kontaktformular og et mere professionelt design.
Mette, du må meget gerne give mig et kald eller sende mig en mail, så skal jeg nok hjælpe dig.
Ellers ønsker jeg dig held og lykke og tillykke med lanceringen.