Beregningen er forkert. Ikke bare med hensyn til motionskortet. Skatten skal beregnes af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis vi ser bort fra det forhold er det som sådan rigtigt nok at motionskortet trækkes fra igen når man opgører hvad der udbetales netto efter skat:
I eksempel 1 bør lønnen være 10.400 kr. hvorefter der er 5.200 kr. til udbetaling men da man selv betaler motionskortet er der 4.800 tilbage, præcis som i eksempel 2.
Der hvor man evt. kan hente noget med arbejdsgiverbetalt motionskort er hvis der her opnås en kollektiv rabat men samtidig må man formode at man ikke bare kan hoppe ind og ud af ordningen (så dør arbejdsgiveren i administration og der kan også ligge nogle bindinger i en firmaaftale).
Nej. Den udregning gælder ikke for alle ting, medarbejderen vælger. Alle ting kan betales via bruttolønsordningen, men nogle af dem skal beskattes bagefter hos den enkelte medarbejder, f.eks. fittness, mens andre ikke skal, f.eks. pendlerkort, skolebøger og massageordninger.
Det er jo derfor man kan dele personalegoderne op. Dem der beskattes krone for krone, inkl. fittness hvor der ikke vil være nogen fordel ved at lave en bruttolønsordning og dem der beskattes med skematiske værdier, eller slet ikke beskattes. Fri telefon hører i sidstnævnte kategori. Da beskatningen udgør 3.000 kr. årligt vil det være en fordel at lave en bruttolønsordning på fri telefon hvis udgifterne til telefon m.v. er højere end 3.000 kr. årligt