Hej Amino, Her kommer et klassisk spørgsmål og er klar over at det er svært at besvare. Derfor vil jeg prøve at beskrive min tvivl så godt som muligt. Er en ung studerende på 22 år, som er i gang med en bachelor på universitetet i Kolding. Ved siden af det arbejder jeg som SEO Account Manager i et webbureau. Ved siden af disse ting, har jeg påbegyndt et webshop projekt. Har fået lavet hjemmesiden og er i gang med SEO og linkbuilding. Nu er jeg så kommet til selve oprettelsen af virksomhed, så jeg kan få bestilt varer hjem og egentlig begynde salget. Her er nogle af mine spørgsmål/bemærkninger, som måske kan hjælpe i forhold til rådgivning: - Vil gerne undgå at det går ud over min egen personlige SKAT og løn. Får udeboende SU på mit hovedkort og løn på B-kort. Det skal ikke gå ind og påvirke disse ting, da det er dem jeg lever af. - Skal kunne importere produkter fra Kina (Så skal vel importregistreres?) - Hvis jeg skal have IVS, hvor kan i så anbefale at få en erhvervskonto. Min bank (Nordea) har tilbudt mig en erhvervskonto for 1200 kr. i oprettelse og 75 kr. om måneden. Det er ret dyrt og er sikker på andre banker kan gøre det billigere, men vil lige høre jeres anbefalinger. - Det er et hobby projekt til udvikling af kompetencer inde for online markedsføring (arbejder som nævnt hos et webbureau) og virksomhedsdrift. Regner med at kaste omkring 5-10.000 kr. i projektet inde for en periode på 6-12 måneder. Det afhænger lidt af mine muligheder for at spare op. Der er derfor heller ikke tale om udsigter til en stor omsætning. Ved ikke om dette kan have en betydning? Har så vidt muligt prøvet at beskrive hvem jeg er, hvilken position jeg er i og hvad jeg forventer af projektet. Min chef har anbefalet IVS, men syntes det er en lidt besværlig proces og syntes at min bank skal have lidt for meget for at lave en erhvervskonto. Er IVS dog den bedste mulighed for mig, så arbejder jeg videre med den løsning. Håber der er nogle flinke amino'er der har tid og lyst til at hjælpe! God sommer og nu vil jeg nyde en kold øl og Touren ;-)
|
Du skal importregistreres, det kan man enten som Enkeltmandsvirksomhed eller IVS.
Du har vel været inde og læse om fordele og ulemper ved begge to?
(forsikringer, regnskab, hæftelser, skat, moms, osv)
Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordningen, burde ikke gå ud over din SU.
Heller ikke IVS, når der ikke tages løn.
Erhvervskonto kan du måske få billigt der hvor du allerede har bank.
Jeg skiftede til Jyske Bank, da de kunne give mig gratis privat, og kun 200 kr. om året i erhvervsbank.