Hej :) jeg er lidt i tvivl om hvordan man skriver ordinære afskrivninger efter SL § 6 ind på sin forskudsopgørelse, når man har en hobby virksomhed. Sagen er den at, jeg har en ven der er onlinestreamer (Twitch streamer) og personen tjener penge via donationer og reklamer på streamen, penge som selvfølgelig er 100% skattepligtige. Der er så sket det, at min ven har købt nyt pc-udstyr (CPU mm.) for 5.000 kr. for at optimerer/sikre kvaliteten af streamen, og dette pc-udstyr blev indstalleret i januar 2018. Da twitchstreaming anses som hobbyvirksomhed ifølge dette bindende svar fra skat, ( http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2174903 SKM2015.297.SR) så vurder jeg derfor at udstyret kan afskrives efter statsskattelovens § 6, fordi udstyret er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (donations pengene). Ifølge den juridiske vejledning 2018 C.C.2.4.5.9 (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2084001) er afskrivningsmetoden efter statsskatteloven lineær, bunden og pro anno. Jeg har vurderet at udstyret kan holde i 4 år, og hvis afskrivningen sker lineært over 4 år (2018-2021) vil der blive afskrevet 1.250 i år 2018 (5.000/4 = 1.250) Mit spørgsmål er så hvor det skal skrives ind henne??? skal min ven blot nedsætte sin "virksomheds" overskud med 1.250 kr. i hans forskudsopgørelse eller er der en afskrivnings rubrik et sted??? (ps. afskrivningen på 1.250 kan sagtens rummes i det forventede overskud) Håber i vil hjælpe mig, og komme med feedback hvis i mener der er noget jeg har misforstået. :) Mhv. Jakob |
Din ven kan selvfølgelig fratrække udgiften til computeren, og han kan fratrække det totale beløb i samme år.
Det forventede resultat skal angives i felt 250 på forskudsopgørelsen og siden hen i rubrik 20 på årsopgørelsen.
Nævnte felter er hvis der er tale om hobbyvirksomhed, spørgsmålet er selvfølgelig om det er tilfældet..
I fratrækker de fradragsmæssige udgifter i virksomhedens indtægt og angiver dette. Der skal ikke angives andet end dette, men efterspørger SKAT regnskab, skal han selvfølgelig kunne fremvise dette..