Sameje/Udlejning af bolig imellem 3 søskende 3 Spørgsmål. 1. Hvis vi vælger beskatning efter VSO, kræver der så CVR nummer? Ved det ikke er tilfælder hvis man er alene, men hvordan forholder det sig når vi er 3? 2. Boligen står rigtigt på Skat med 33% ejerskab til hver, men renten fra Realkredit er angivet med det fulde beløb for hver af os. Er det korrekt eller skulle der have været angivet 33% af renten til hver (Feltet er gråt og kan ikke rettes). 3. Skal beløbene angivet til Skat i rubrik 11, 117 etc. deles i 3 eller angiver vi hver især det fulde beløb for virksomhed som så automatisk bliver delt i 3 henset til ejerskabet? |
JohnAZ:1. Hvis vi vælger beskatning efter VSO, kræver der så CVR nummer? Ved det ikke er tilfælder hvis man er alene, men hvordan forholder det sig når vi er 3?
VSO kræver ikke cvr nummer.
Men i forhold til VSO er spørgsmålet om den ordning overhovedet kan vælges, det kommer an på hvordan i har tænkt jeg at drive det her boligudlejning; eks. hvem laver arbejdet? hvor meget arbejde? hvor mange lejligheder?
Endelig kommer spørgsmålet om I alle kan vælge VSO eller det kun er én eller to af jer. VSO er ikke noget i vælger i fællesskab, det er noget hver enkelt vælger for sig selv.
JohnAZ:2. Boligen står rigtigt på Skat med 33% ejerskab til hver, men renten fra Realkredit er angivet med det fulde beløb for hver af os. Er det korrekt eller skulle der have været angivet 33% af renten til hver (Feltet er gråt og kan ikke rettes).
Når I til sin tid laver regnskabet kan i kun få en andel af renterne i fradrag - hvilket så igen afhænger af den interessentaftale i har i mellem jer.
Normalvis plejer man godt at kunne rette sin forskudsopgørelse på det punkt, men om noget specielt gør sig gældende i jeres tilfælde ved jeg ikke - uanset ville jeg kontakte Skat og få rettet forskudsopgørelsen, hvis den er decideret forkert.
JohnAZ:3. Skal beløbene angivet til Skat i rubrik 11, 117 etc. deles i 3 eller angiver vi hver især det fulde beløb for virksomhed som så automatisk bliver delt i 3 henset til ejerskabet?
I skal angive jeres ideelle andel i felterne, da beløbene i felt 111, 112 og 117 er dem i hver især bliver beskattet af.Men med tanke på i måske gerne vil anvende VSO - så kan jeg ikke sige tydeligt nok; Find en revisor til at hjælpe jer!