Havde du nu læst tråden, så havde du måske set sammenhængen, jeg beklager jeg generer dig med mit opslag. Jeg svarer faktisk følgende: Dandomain var egentlig den jeg satsede på, men blev meget overrasket over den kræver en masse tillægsprodukter plus en programmørhvis det skal tilpasses mine ønsker. Jeg får svaret det kan gøres for 189,- hvilket jo er meget misvisende, da jeg allerede har dortalt at med mine ønsker starter noget højere samt kræver en programmør. . Herefter kommer det svar du ikke fanger, da du ikke læste tråden før du svarede.
Jeg vil gerne fortsætte med at bruge min tid på at sætte dig ind i tråden, men for os alle ville det altså være noget hurtigere, hvis du selv lige læste tråden igennem ;-) |
Hej Knud,
Jeg ved ikke om det er blevet skrevet, men det smarteste ville være at lave en kravspecifikation på de komplekse prismodeller du har.
Hvis der er andet på din webshop som du har en fornemmelse af, at det er lidt specielt, så få det beskrevet, gerne i powerpoint. Og gerne beskrevet så en person uden nogen som helst forståelse, ville kunne forstå hvordan det skal programmeres.
Typisk, når der kommer meget komplekse leverings- eller betalingsmodeller, kan det tage meget lang tid at forstå, for en programmør, hvordan en webshop har arbejdet, gennem mange år. Det er nemt for webshopejeren at forklare, men kan være ekstremt svært at programmere.
Når du har den beskrivelse af dine pris- og leveringsmodeller, kan du arbejde udfra samarbejdspartnere, dvs. hvis du starter med at kigge på f.eks. ShipMondo (tidligere Pakkelabels) og tænker "Ok, det er en god samarbejdspartner". Hvilke integrationerne har de? Det er Magento, Dandomain osv. Er der flere samarbejdspartner du tænker du vil bruge, så se hvilke shops de understøtter.
Så kan du kontakte f.eks. et Magentobureau og få et tilbud på websitet inkl. hosting, support og opstart. Der vil nok være en medium/stor udgift i starten hvis dine prismodeller er meget komplekse. Men det er jo en engangsinvestering.
På Amino vil du nok få tilbud eller forslag om webshopssystemer, hvor den som foreslår det sælger systemet. Jeg kan desværre se at mange foreslår dig systemer uden overhovedet at spørge ind til dine prismodeller, hvilket er det allerstørste issue med din nye løsning, så kan men ikke bare anbefale et system og sige det er nemt og billigt uden at kende kundens meget specifikke behov, det er en ommer, fordi det kan gå hen og blive max besværligt i virkeligheden.
Umiddelbart ville jeg selv foreslå dig at udvikle i uCommerce eller Magento, fordi de kan kodes op til præcis det du ønsker, samtidig er de skalerbare. Så skal du bare finde den rette host og det rette bureau. Jeg tror du vil komme bedst afsted med en Magento i dette tilfælde. (Jeg arbejder ikke selv med Magento/PHP, men jeg ved at det kan tilpasses til den enkelte kunde). Prøv at tage fat i Kim (fra denne tråd), eller TRIC (https://www.tric.dk/) som jeg har arbejdet med på et tidspunkt, du har altid ret til at få en pris, baseret på din kravspecifikation. Der findes mange Magentoudviklere i Danmark.
Kan du ikke selv udarbejde en kravspeficikation, kan bureauet også hjælp med det.