Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan påvirker lån til varelager ens resultat / skat?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Nov 23
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

Nu ved jeg ikke om jeg formulerer det korrekt, da regnskab er helt nyt for mig, men dette har undret mig i længere tid:

Hvis jeg fx. låner 200.000 DKK til min ApS, som køber varer ind for de penge - Jeg omsætter ingenting i det år, og vi rammer nu årsafslutningen og lageret tælles op, som stadig har en værdi på 200.000kr. Virksomheden har derfor 200.000kr. i aktiv - vil varelageret så ikke figurere på en måde, så det bliver talt med som et overskud i virksomheden, som der derefter skal beskattes af, selvom ApS stadig har en gæld på 200.000kr. til mig?

På forhånd tak.
Fra Aarhus
Tilmeldt 9. Mar 10
Indlæg ialt: 695
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Kort svar: Det påvirker ikke resultatet på nogen måde. 

Langt svar: De 200.000 du låner ind står som et lån i regnskabet under passiverne.

Værdien af varelageret står som et aktiv. De resterende kontanter (antaget, at du ikke har købt varer for alle 200k) står så som kontanter (aktiv). 

Først når du sælger en vare, har du omsætning, som tæller med i skatteregnskabet. I samme omgang flytter du (rent regnskabsmæssigt) den solgte vare fra varelageret til vareindkøb. Den omkostning (vareindkøbet) kan du så trække fra i skatteregnskabet. 

Få evt. din bogholder/revisor til at tegne det op for dig, så du kan se hvordan pengene bevæger sig mellem de forskelige konti i dit regnskab 👍

Vh Anders Eiler

Founder @herodesk.io

Herodesk er et simplere og billigere helpdesk system til danske iværksættere og webshops.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jan Leung:
Hej,

Nu ved jeg ikke om jeg formulerer det korrekt, da regnskab er helt nyt for mig, men dette har undret mig i længere tid:

Hvis jeg fx. låner 200.000 DKK til min ApS, som køber varer ind for de penge - Jeg omsætter ingenting i det år, og vi rammer nu årsafslutningen og lageret tælles op, som stadig har en værdi på 200.000kr. Virksomheden har derfor 200.000kr. i aktiv - vil varelageret så ikke figurere på en måde, så det bliver talt med som et overskud i virksomheden, som der derefter skal beskattes af, selvom ApS stadig har en gæld på 200.000kr. til mig?

På forhånd tak.

jo du låner det 200.000 kr (som du taber hvis firmaet ikke kan betale tilbage og uden fradrag) og det ændrer intet ved resultatet. Det sker ved 200.000 ind i bank og modpost er kortfristet gæld  begge i status som ikke påvirker resultat

Køb af varelager er så bare bytte af 200.000 kr værdi penge med 200.000 lagerværdi - begge i status - så dit resultat vil, hvis du intet har solgt og ikke har rigtige udgifter, være 0 - så du beskattes ikke af lånet

lånet kræver lillelånebrev og en rente svarende til hvad selskabet skulle give i f.eks banken, mindst 8% som du beskattes af og selskabet jo har fradrag for¨

Du skal sætte dig meget ind i regnskab inden du kommer igang med det her, for ellers kan du slå dig frygteligt, jeg ville bruge en online bogholder

Du kan også overveje letlæst e.bog Introduktion til regnskab, som vil kunne hjælpe dig meget uanset regnskabsprogram

https://jh-e-books.blogspot.dk/2015/11/regnskab.html

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 30. Nov 23
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej begge,

Mange tak for jeres svar - jeg tror også jeg ved, hvad der har forvirret mig.

Varerne med værdi 200k har jeg selvfølgelig bogført som varekøb, men jeg har endnu ikke lavet varelagerregulering / optælling, som jeg jo gør en gang om året. Jeg tænker at det dermed ikke længere påvirker resultatet.

Ift. renter - jo selvfølgelig, men hvor man jeg se hvad markedsrenten er? Nu nævnes der 8% og i en anden tråd nævnes der 7,5% - jeg er selvfølgelig kun interesseret i at belaste min virksomhed så lidt som muligt økonomisk.

Pft. og rigtig god weekend.
Fra Aarhus
Tilmeldt 9. Mar 10
Indlæg ialt: 695
Skrevet kl. 12:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jan Leung:
Ift. renter - jo selvfølgelig, men hvor man jeg se hvad markedsrenten er? Nu nævnes der 8% og i en anden tråd nævnes der 7,5% - jeg er selvfølgelig kun interesseret i at belaste min virksomhed så lidt som muligt økonomisk.

Der findes ikke ét rigtigt svar på det. Man skal kunne retfærdiggøre hvorfor renten er, som den er. Et godt udgangspunkt er din kassekredit i banken, justeret for risiko. Hvis der er høj risiko for, at pengene ikke betales tilbage, kan man argumentere for højere rente. Tilsvarende omvendt. 

Lav et kvalificeret bud. Lad være med at overdrive det. Få en revisor til at godkende det ifm. dit årsregnskab 👍

Vh Anders Eiler

Founder @herodesk.io

Herodesk er et simplere og billigere helpdesk system til danske iværksættere og webshops.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jan Leung:
ft. renter - jo selvfølgelig, men hvor man jeg se hvad markedsrenten er? Nu nævnes der 8% og i en anden tråd nævnes der 7,5% - jeg er selvfølgelig kun interesseret i at belaste min virksomhed så lidt som muligt økonomisk.

Markedsrenten er det som din bank f.eks vil have for lånet. Kan man ikke finde den er den disconto + 4 som pt er ca 8% men skat KAN beskatte en af en højere rente, uden man får den - hvis det måtte være klart, at selskabet ikke kunne låne på markedet til de 8%

Det er så faktisk skattemæssigt en meget god måde at få penge ud af selskabet på så du kan jo bare låne selskabet lidt ekstra så det har til renten

Jan Leung:
Varerne med værdi 200k har jeg selvfølgelig bogført som varekøb, men jeg har endnu ikke lavet varelagerregulering / optælling, som jeg jo gør en gang om året. Jeg tænker at det dermed ikke længere påvirker resultatet

Ja når du tæller op og flytter fra indkøb til værdi varelager i status fjerner du udgiften og påvirkning af resultat for lager