Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Erhvervslejeloven?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg har en forretning i et butikscenter på 1. sal, problemet er er at der nu i laaang tid har stået masser af lokaler tomme, så nu har udlejer besluttet at der skal være 30 kontorer istedet for butikslokaler. Må de det? Jeg har jo lejet mig ind og betaler den dyre husleje netop fordi det er et BUTIKSCÉNTER.

Spørgsmål 2: Udlejer har også beluttet at fjerne de 4 rulletrapper der fører op til 1. salen, så der fremover kun er en elevator i centret og ellers må kunderne finde mig ude fra gaden via nogen trappeopgange, som ikke er ved centrets hovedindgang. Kan det virkelig være rigtig at udlejer kan slippe af med sådan nogle væsentlige ændringer, som kommer til at påvirke min omsætning negativt. De må da skulle betale en kompensation ville jeg mene. Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig.

På forhånd tak

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jun 08
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 11:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Deluxe

En fuldstændig korrekt og fyldestgørende besvarelse af dit spørgsmål forudsætter en nærlæsning af din lejekontrakt.

Umiddelbart vil jeg dog mene, at erhvervslejelovens § 26 hjælper dig. Der står følgende:

Udlejeren har uanset en eventuelt aftalt uopsigelighed ret til at foretage ændringer i det lejede og ændringer af ejendommen, selv om dette berører lejerens brugsret, såfremt ændringerne ikke væsentligt og varigt  ændrer det lejedes identitet, jf. dog stk. 2.
Lejeren kan, når udlejeren foretager ændringer efter stk. 1, stille krav om, at lejen skal nedsættes, hvis ændringen medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien af det lejede for lejeren.

Du vil derfor formodentlig kunne komme igennem med et krav om nedslag i lejen som minimum. Jeg foreslår derfor, at du skriftligt retter henvendelse til udlejer herom. Du er velkommen til at sende mig en PB, hvis du måtte ønske bistand i forbindelse hermed.

Vh Peter - Advokat Århus

Tilmeldt 20. Apr 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det hurtige svar, jeg har læst den omtalte paragraf og forstår det med huslejen, men ændringerne som udlejer foretager gør det jo nærmest umuligt at drive forretning fra 1. salen, så jeg synes de slipper nemt, hvis det kun drejer sig om huslejenedsættelse.

Venlig hilsen

DELUXE

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jun 08
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Alt afhængig af hvad der står i din lejekontrakt vil jeg også mene, at forudsætningerne for jeres aftale er så væsentligt ændret, at du kan være berettiget til at anse aftalen som misligholdet fra udlejers side.

Det er lidt et spørgsmål om strategi i forhold til udlejer, idet jeg går ud fra, at du også har investeret midler i dit lejemål, som kan være relevant at finde en aftale omkring i forbindelse med, at I eventuelt skilles.

Jeg ville dog bestemt overveje at gøre dette synspunkt gældende i forhold til udlejer.

Vh Peter

Fra Rungsted Kyst
Tilmeldt 5. Aug 08
Indlæg ialt: 81
Skrevet kl. 22:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Deluxe

Jeg kender ikke de fulde omstændigheder vedr. dit lejemål, ombygning m.m. - men en anden måde at anskue tingene på er, at der opstår mulighed for udlejning af 30 kontorer, der (formentligt) vil trække potentielle kunder gennem centret. Blandt disse vil måske være personer, der normalt ikke kommer i centret.

Sat i forhold til, at du skriver, at der gennem længere tid har været en del tomme lejemål i centret, er det måske ikke en dårlig ide med kontorer(?).

Omvendt ser jeg et problem mht. forringelsen af adgangsvejene til 1. salen og dermed til dit lejemål.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere rådgivning er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Kirsten Dalum

DALUM LAW CONSULTING s.m.b.a.

www.dalum-law.dk

    

Dalum Law Consulting smba  - et stærkt fokus på erhvervslejeret

www.dalum-law.dk  

 

 

Tilmeldt 20. Apr 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 23:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for de gode råd. Jeg vil i første omgang sende udlejer en skriftlig anmodning om huslejenedsættelse og se hvad der kommer ud af det, så må jeg tage den derfra.

Venlig hilsen

Deluxe

Fra Rungsted Kyst
Tilmeldt 5. Aug 08
Indlæg ialt: 81
Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Deluxe

Det var så lidt!

Jeg håber for dig, at udlejer er indstillet på, at indgå i en givende dialog. Skulle du på et senere tidspunkt ønske assistance, er du velkommen til at kontakte mig.

God weekend.

Med venlig hilsen

Kirsten Dalum

DALUM LAW CONSULTING s.m.b.a.

www.dalum-law.dk

 

Dalum Law Consulting smba  - et stærkt fokus på erhvervslejeret

www.dalum-law.dk  

 

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)