Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Snak til mig!

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Sep 08
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

 

Efter noget tid i det offentlige beskæftigelsessystem har jeg fået en godt indblik i hvilke tilskud og støttemuligheder der ligger inden for det offentlige.

 

Der hvor der er store tilskudsmuligheder er for personer som på en eller anden måde har en skavank der nedsætter deres arbejdsevne, typisk en skavank der betyder at deres fysik ikke er så god. Men dette betyder jo ikke at deres hjerne og snakketøj fejler noget.

 

I den forbindelse har jeg tænkt på om der kunne være mulighed for at oprette et  Call center” som kunne specialisere sig inden for f.eks. spørgeskemaundersøgelser og omstillings-ydelser. Hvis det viser sig at der også er sælger kandidater blandt et evt. personale, kan dette jo også være noget man kan kaste sig ud i.

 

Virksomheden vil have en klar social profil, og kunderne kunne f.eks. være det offentlige som tit kigger på virksomhederne sociale profil og uden at gå i detaljer, vil en overenskomst også være nødvendig. Dette vil skabe et grundlag for kunder blandt f.eks. de faglige arbejdstager og arbejdsgiver organisationer lige som ”alm. virksomheder” vil kunne pleje den gode samvittighed.

 

Det er klart at jeg laver en klassisk fejl, jeg har en løsning, men ved ikke hvad problemformuleringen skal være. Og under alle omstændigheder skal jeg have fat i nogen der kender til Survey og call center branchen.

 

Men hvad tror du? – jeg er åben over for alle typer svar. Er det en dårlig ide? – kender du en jeg kan snakke med, som vil kunne hjælpe mig videre eller måske gerne vil være med? Er call center branchen så ”rådden at tillid i branchen er utænkelig? Osv osv!!! – alle kommentar er velkommen

 

Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Som jeg læser dit indlæg er din ide primært at du vil opnå tilskud og støtte fra det offentlige for personer med nedsat arbejdsevne.

Vend din ide om og lad callcenter og surveyområdet blive din bærende ide. Gå i gang med en forretningsplan, hvor du specielt kikker på forretningsområdets muligheder, kunder, konkurrenter, markedsanalyse og lignende. Afklar, det du kan, og find dine udeståender. Så har du noget mere præcist at gå videre med. Når du så har fået det afklaret ved du om ideen er god eller dårlig.

Hilsen Jakob

Fra København V
Tilmeldt 10. Jul 08
Indlæg ialt: 156
Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :

 lignende.

JakobN:
Vend din ide om og lad callcenter og surveyområdet blive din bærende ide

Jeg er enig med jakobn, Vi har tidligere arbejdet med såvel uddannelse af ledige som callcentre og har en del kendskab til matchgrupper og dets lignende, vores aktiviteter er ikke i den branche længere, men hvis du har spørgmål om det ene eller andet hjælper jeg dig gerne videre......

Reglerne for medarbejdertilskud er relativt komplicerede, men det virker som om du selv har et kendskab til branchen...... skriv mig en mail, hvis du vil have mere info

dbh

Jesper

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 21:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Du vil klart støde ind i nogle problemer med tilskudsreglerne, hvis du baserer din virksomhed udelukkende på tilskudsberettiget arbejdskraft.

Jeg vil derfor foreslå dig at vende problemstillingen om.

Du skriver, at du har løsnignen, men ikke noget problem. Jeg læser faktisk mellem linierne, at du har problemformuleringen, nemlig at du ønsker at hjælpe folk med nedsat arbejdsevne til et arbejdsliv. Det er en ædel og sund tanke. Du har oven i købet skitsen til et projekt, som kan være med til at løse dit problem. Hvis jeg stod i den situation, ville jeg nok skrue et projekt sammen og finde finansieringen via en offentlig samarbejdspartner. På den måde vil du sikre din egen indtjening i projektet, selvom der pludselig skulle komme en ændring i tilskudsreglerne (og tro mig - det gør der).

Egon Olsen ville have formuleret det nogenlunde sådan her:

Du skal bruge:

  • En offentlig samarbejdspartner, som kan visitere personerne og levere noget af betalingen
  • Én eller flere puljer eller fonde, der kan finansiere projektudviklingen og opstarten
  • En privat samarbejdspartner, som har forstand på det, I skal beskæftige jer med (et prof. callcenter)
  • En projektbeskrivelse
  • En projektleder - hvis ikke du kan løse den opgave selv
  • En masse tid

 

mvh Hans

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)