Det er fuldkommen uacceptabelt for både mig, mange andre danskere og ikke mindst en masse Amerikanere, at der nu iværksættes det der vist må være verdens største bistandsprojekt - rettet mod den så absolut rigeste del af befolkningen. Det er omvendt Robin Hood i en grad så jeg har svært ved at finde ord for det.
Helt groteskt er det i USA, hvor bred solidaritet bestemt ikke står øverst på agendaen. Millioner af Amerikanere er rigtig fattige, børn får ikke den skolegang de skal, og syge dør af sygdomme som vi andre kan overleve med. Men når de fucker op i banksektoren - så er alle milliarderne der pludselig. Tænk engang hvor meget god undervisning eller folkesundhed man kunne skabe for 3600 milliarder?
Hvorfor er der altid penge til krig og forkælede rigmænd og aldrig til dem der virkelig har brug for det? Hvorfor bliver flertallet ved med, som vi har gjort i årtisinder, at lade os tage i røven af magteliten?
Hvis banksektoren er SÅ fundamental vigtig for vores verden, som sektoren gerne selv vil have os til at tro - ligeså vigtig som anden infrastruktur, så bør vi nationalisere det! Jeg vil hellere have en flok røvkedelige socialdemokratiske embedsmænd til at passe bankforretningerne, end de spillellidderlige fjolser bankerne har udstyret sig selv med i dag.
At nogle, særligt i USA, bruger argumentet om at det skam er en investering, når de nu "køber sig ind" i sektoren er en joke! Ja, fuck en fed investering - alle de lån ingen andre vil have blandet op med lidt krakkede bankrester. Fed investering! Tvangsinvestering. Lad os smide 3600 milliarder efter det ... Og så siger de at iværksætteri er for risikofyldt at låne penge ud til ...!
Den anstændige del, hvilket jeg mener er flertallet, af den borgerlige såvel som den røde fløj må finde sammen og gøre op med finansektorens grådighed. Det kan ingen af siderne forsvare! Det kan ingen af os længere leve med. Os - flertallet af helt almindelige og anstændige mennesker.
Der må nye strammere love til, og om muligt skal nogle af de milliarder banklederne har trukket ud føres tilbage. Og så skal de under stram administration. De har med al tydelighed vist, at de ikke formår at holde sig på måtten. Grådighed er blevet den altdominerende drivkraft i deres virke. Når de ikke selv kan finde ud af at begrænse det, så må vi andre - det flertal som de nu beder om at ryde op efter sig.
For der ER ingen tvil om hvor ansvaret for det her ligger - det ligger jo ikke hos dig og mig, den lille iværksætter, funktionæren eller skolelæreren. Det ligger hos de banledere, som er rendt med kassen og efterladt regningen til os. Det skal vi ikke finde os i! Der er intet i grundloven, der forhindre at vi kan komme efter dem - og det bør vi!
Stod det til mig burde en stor del af de bankledere ind og brumme sammen med Brixtofte og Riskjær - bare lidt længere.