Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Endnu et godt tilbud på billig annoncering på Min-mave.dk

Side 3 ud af 4 (33 indlæg)
Tilmeldt 28. Jan 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Er annoncemarkedet flygtigt? Se side 10 i denne opgørelse.

http://www.fdim.dk/downloads/Markedsstat2007inklforside.pdf

Jeg snakker ikke om at man skal lægge nye formater på siden, men de eksisterende Adsense-pladser kan med fordel laves til almindelige skyscrapers.

Aviserne taber penge for tiden - ja. Men det er bredt set over hele mediespektret. Deres online-annoncering kører stadig med overskud (måske ikke lige her i januar), der så skal dække underskuddet fra print. De store nyhedsmedier er i øjeblikket desperate - netop fordi der findes så gode alternativer online. Deres priser kommer til at styrtdykke, selvom de alle melder ud, at de vil fortsætte deres nuværende prisstruktur. Vinderne er nichesites som f.eks. min-mave, hvor der er så gode segmenteringsmuligheder. Derudover vil affiliate-netværk samt sites, der tilbyder CPC også gå fremgang i møde.

Men når det så er sagt, så er jeg enig i, at det primære fokus for min-mave lige nu nok bør være på site-design osv.

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 14:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Når der er begrænsede midler - og når man i modsætning til aviserne ikke bliver støttet med 1,5 milliarder kroner om året, ja så må der prioriteres. :)

Hvis man har været i markedet så mange år som mig så er det tydeligt bevist at online annoncemarkedet er EKSTREMT flygtigt, forstået på den måde, at man ikke kan regne med at den indtægt man oparbejder er stabil. Pludselig ændrer markedet sig, som det er sket flere gange før - og så kan størstedelens af ens indtægter forsvinder stort set fra den ene uge til den anden.

Prøv bare at spørge dem der levede fedt af f.eks. AdSense for bare 8 måneder siden, hvordan de har det i dag :)

Tilmeldt 3. Nov 08
Indlæg ialt: 60
Skrevet kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Smukke Birgit

Jeg har været super glad for den trafik jeg har modtaget fra min-mave de sidste pr. måneder - Så 1000 tak for denne mulighed - Jeg er på igen og tager med kyshånd imod dit tilbud :)

Forøvrigt har jeg lige stemt på min.mave.dk som vinder af brugerprisen på http://ehandelsprisen.dk/index.php/brugerprisen hvor du helt velfortjent ligger i top 10.

Ha det fortsat smukt du :)

Sif

Tilmeldt 1. Sep 08
Indlæg ialt: 1468
Skrevet kl. 15:35
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Tilmeldt 3. May 07
Indlæg ialt: 46
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Goffdahl,

Med rimelig stort kendskab til mediebranchen og iøvrigt reklamebranchen som indkredser sig om den, så er fdim en god forening at drage til for de lidt større spillere på markedet. De mindre spillere har ikke en annonceindtægt der kan svare sig til at melde sig ind. Specielt deres såkaldte besøgs-tillæg er fuldstændig vanvittigt for et community-site som min-mave.dk .

Jeg har selv været salgschef for et niche-site i fødevarebranchen og oplevet hvor ringe marketingschefer og reklamebureau'er er til at danne sig et overblik. Jeg vil faktisk påstå at de i mindst 50% af tilfældene i deres position er decideret inkompetente til at udføre deres arbejde. Det vigtigste for en marketingschef er slesken og invitationer til diverse arrangementer. Det er hovedprioritet nr. 1 for dem, og det vil jeg så også medgive det er. Men når deres 2. prioritet (opsøgende mediesøgning og statistikberegning + kendskabet til sin egen branche) så bliver prioriteret som nærmest ikke-eksisterende, så er det svært at komme ind på livet af dem. Det skræmmende eksempel er nok en fyr som jeg havde haft adskillige samtaler med, og jeg så en dag foreslog at vi skulle mødes inde på Nimb til en frokost, og jeg lagde den store pung ud. Hvad tror du så mødet endte med? En ordre. Fantastisk, men hvor skræmmende det end er så er det faktum for de fleste kampagnebookere.

Så min bøn, og jeg håber ikke at du ikke er en del af dem jeg omtaler, at i får ryddet op i jeres måde at arbejde på og begynder igen at opsøge de interessante medier. Og det er ikke bare nok at skrive "gravid" i google og så konstatere at min-mave.dk ikke kom frem (hvilken den gør... men som eksempel). I bliver sgu' nødt til at gøre jeres arbejde om det så kræver lidt opsøgende arbejde - De reklamebureauer som idag er begyndt at tjene penge igen det er en hel del af måden. Nemlig at hjælpe sin kunde og har udført et stykke rigtig godt arbejde og fundet de små kroge. Ikke bare sidde foran diverse statistik-sites uden nogen basis-viden for branchen what-so-ever...

 

Well, det var så mine 10 cents og så beklager jeg Birgit - Men det var for at sætte dine priser i perspektiv. Jeg synes faktisk de er rimelig godt modsvarende for hvad du kan kræve af det her marked lige pt. Gode priser får kunderne til at strømme til, og får de en god respons samtidig med du oplever den vækst som du gør, så kan du også løbende tillade dig at sætte prisen op på dine annoncer. Så jeg ønsker dig god vind med dit site. Det er skæppe-godt! Og hold fast du har styr på dit koncept; alle annonce-indtægter går til udvikling. Du er en stjerne på iværksætterhimlen. Keep up the good work!

Mvh

Niels Christensen

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 13:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for den svada, Niels :)
Desværre stemmer den alt for godt overens med min oplevelse af medieindkøber-branchen. Indenfor mit område - markedsføring i søgemaskiner, fatter de stadig kun 10% (men nu har de jo også "kun" haft 10 år til at lære det! hehe). Resultatet er, at bittesmå bureauer som mit eget, snupper deres kunder for næsen af dem, når kunderne til sidst finder ud af at det der med søgemaskiner altså er en vigtig brik i online markedsføringen.

Dertil kan så lægges en generel manglende forståelse for de medier de køber annoncer på. Kunne de voldtage brugerne gjorde de det - og efterlod dem blødende og skrigende i vejkanten - so to speak. Jeg oplever næsten ingen respekt, indlevelse eller forståelse for de medier de køber ind hos. Det handler bare om, for enhver pris, at proppe så meget ned i halsen på brugerne at de til sidst brækker sig.

Derfor mener jeg også, at det for et site som Min Mave, som strategisk mål, er langt bedre at sigte mod i sidste ende ikke at være afhængig af reklamer. I stedet for bør der - som Birgit også er i gang med, fokuseres på at øge loyaliteten og brugen af sitet og så udnytte den kommercielle værdi af den loyalitet på måder der harmonerer og uderbygger de strategiske mål bedre. Og der er som sagt ting på vej, som jeg er overbevist om dels vil give Min Mave langt større indtægter end nu og samtidig med dette gøre brugerne gladere. Det er en sund strategi :)

 

Fra Herning
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 875
Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu spørger jeg af ren uvidenhed (ikke noget nyt i det) og lidt uden for emnet.

Flere har åbenbart stemt på  Min-Mave.dk til E-handelsprisen, fint nok.

Men hvad har Min-Mave.dk at gøre med e-handel ?

Jeg tænker på E-handel som shops med VISA, Dankort osv.

Hvis nu siden får flest stemmer, men ikke indeholder decideret E-handel, klinger det så ikke lidt hult ?

Mvh.

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

eHandelsprisen klinger i forvejen meget hult og med Search Prisen gik det helt galt. De er gået fra "useriøst" til noget man bør holde sig langt fra.

Fra Herning
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 875
Skrevet kl. 18:28
Hvor mange stjerner giver du? :

OK.

Nu lysner det Smile

Mvh.

Tilmeldt 28. Jan 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 18:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Niels,

Først og fremmest vil jeg mene, at det er decideret forkert, at FDIM kun er for de større spillere på markedet. Jeg vil så absolut mene, at et site som min-mave har den helt ideelle størrelse i forhold til at blive medlem af FDIM. Hvis besøgstallene beskrevet i første post nogenlunde stemmer, så rækker det altså til en top 60 på FDIMs liste, hvilket jeg personligt mener, gør at min-mave ikke er en af de mindre spillere. Jeg er helt enig i, at et nystartet site med 3000 unikke besøgende på månedsbasis ikke bør melde sig ind.

Nu vi snakker besøgstal - mange medier oplyser nogle fuldstændig absurde tal til os medieindkøbere. Det eneste vi kan forholde os til er FDIMs tal, da vi er sikre på, at det er reelle tal. I fatter ikke hvor mange medier, der opgiver fuldstændige urealistiske tal til os. F.eks.

"Vi har 5000 unikke besøgende om ugen"

"Men hvor mange om måneden?"

"Ja det må jo så blive ca. 20.000"

Derfor kan vi ikke bruge udtalelser fra medier til særlig meget. Sjovt nok så er FDIMs tal altid kun hvad der svarer til max ½ af mediernes egne estimater.

Du skriver, at du har et stort kendskab til mediebranchen, og du skriver at marketingchefer og reklamebureauer er inkompetente i forhold til overblik over medieindkøbsmuligheder. Reklamebureauer har absolut intet med dette at gøre. Og i langt de fleste tilfælde har marketingchefer heller intet med denne disciplin at gøre. Dette bliver klaret af mediebureauer. Det er mediebrureauernes opgave at holde sig up to date med hvilke muligheder der findes - en relativt umulig opgave i forhold til den tid man har som indkøber! Normalt har man utrolig begrænset tid til at lave en plan til en kampagne, og der er bestemt ikke altid tid til meget opsøgende arbejde. Hvis der er tid, så tænker man selvfølgelig andelredes og prøver at undersøge alternative mediemuligheder. Hvis ikke så foretager man en kørsel på de valgte parametre i statistikprogrammet og foretager medievalg ud fra dette +  egne eller kollegers tidligere erfaringer + medier man lige kan ihukomme. Det er mediernes ansvar, at de bliver taget i betragtning i denne forbindelse. Langt de fleste ved godt dette, og der er flere måder at være i mediebureauernes bevidsthed:

Vær på FDIM (evt onlineguiden) - Absolut det vigtigste!

Lav opsøgende salg - Gør noget ud af at vise de forskellige bureauer, hvem I er, og hvad I kan. Tag ud og præsenter jeres produkt, hvis I får mulighed for det. Hold indkøberne ved ilden hele tiden. En af min-maves største konkurrenter ringer mig op ca. hver 14 dag for at lave opsøgende salg og få mig til at huske sitet - super irriterende, men det gør da, at jeg netop husker det.

Leflen for indkøberne - du omtaler selv dette punkt, og jeg kan kun understøtte din teori. det foregår i stor stil, og det er der en grund til - det virker. Desværre kan man sige, da det ikke er den ideelle situation. Men det er mennesker, der foretager beslutningerne, og der skal ikke megen psykologisk forskning til at påvise en sammenhæng mellem personlige preferencer. Hvis man er i tvivl om et eller flere medier, så ringer man altså til den sælger, man bedst kan lide. Sådan er det bare. Så sent som i går var jeg til et fuldt betalt heldagsarrangement hos et medie. Umiddelbart vil jeg ikke mene, at jeg har ændret preferencer af den grund, men jeg er sgu ikke sikker på, at min underbevidsthed giver mig ret.

Jeg vil gerne til sidst lige påpege, at jeg absolut intet har med FDIM at gøre, hvis nogle synes, at min omtale af dem virker som blatant reklame :) 

Side 3 ud af 4 (33 indlæg)