Bliv gratis medlem
|
det er ikke noget med og være griske og gøre, det er jo nok ikke noget hente, der er bare nogle uenigheder mellem os, som jo vi skulle bestemme vis vi havde arvet/ eller arver, men officelt var de gift, dog var separtionspapairene sendt og skrevet under af begge parter, men det er ikke skrevet noget testamente, så vis jeg forstår dig ret siger du hun ikke arver men derimod hans far fordi der er ikke er skrevet noget i testamentet,
og ja vis hun ikke havde bedt om blive separeret for 14 dage siden, så var der jo ikke noget uretfærdigt i hun fik dem. men vis man ville separeres er der jo en grund, nemlig man ikke ønsker og bo sammen mere. så hvorfor skulle hun bestemme alt og arve alt efter han er død, han kunne ikke bruges da han levede, men kunne godt da han var død? |
Som andre, vil jeg sige at det kommer an på, om separationen var gået igennem, før han afgik ved døden - og det lader det altså ikke til at den var. Dermed står hun som arving.
Jeg kan forstå, at du og din familie selvfølgelig er kede af, at din onkel er død - og det kan virke som ekstra salt i såret, at en kvinde der muligvis lige havde såret din onkel, står til at få penge ud af hans død.
Men jeg ville opfordre jer til at holde snuderne for jer selv. Det eneste du får ud af den kurs du er på nu, er endnu en sag om en familie der bliver totalt splittet over en arvesag, fordi alles følelser sidder helt uden på tøjet.
fritte112:han kunne ikke bruges da han levede, men kunne godt da han var død?
Et perfekt eksempel på følelser, der bliver helt ude a proportioner, på grund af sorg.
Det er meget dramatisk fremført - men hun havde jo altså været gift med manden i en del længere tid, end hun havde valgt ikke at være det. Der har jo været dyb kærlighed dér. Det virker utroligt naivt at sige, bare fordi et par bliver separeret, efter at have været gift i en årrække, så er al kærlighed mellem dem total ophørt, og vedkommende "kan ikke bruges mere".
Det er meget dramatisk fremført - men hun havde jo altså været gift med manden i en del længere tid, end hun havde valgt ikke at være det. Der har jo været dyb kærlighed dér. Det virker utroligt naivt at sige, bare fordi et par bliver separeret, efter at have været gift i en årrække, så er al kærlighed mellem dem total ophørt, og vedkommende "kan ikke bruges mere".
Det er et spørgsmål om lovgivning, og du gør det til et spørgsmål om følelser, hvilket ikke kan bruges til noget. Hvad hvis de ikke havde ansøgt om separation? Hvad hvis de blot havde skændtes? Hvad hvis hun havde sagt noget ondskabsfuldt til ham, som mennesker der elsker hinanden og bor sammen, somme tider gør - ville det så også være unfair, at hun skulle have pengene? ("Når nu hun hadede ham") ?
Du siger selv, at der ikke er ret meget at komme efter - så lad dog sagen ligge - lad dog hende arve, hvad der er (med mindre hun vælger at afstå).
Hvis din morfar, der ellers ville være arving har lyst til at tage sagen op - så lad ham gøre det - I andre, skal gå en stor bue udenom det lort. Det kommer i virkeligheden ikke jer ved.
Opret bruger