For år tilbage drev jeg et forlag hvor vi udgav månedsmagasiner i hele Skandinavien. Det er en af de mest likvid krævende brancher du kan komme ind i. Eks. tager det 4 måneder fra du distriburer et magasin i Sverige og til der afregnes betaling. Det vil sige at du betaler for tryk og produktion 4 gange inden du ser dine første penge fra løssalget. Vi klarede den ved at bygge det langsomt op, og med meget store leverandør kreditter. En leverandør gav os 2. mill. i kredit, hvor banken max. ville låne os 60.000 på en kassekredit. Hele samarbejdet med banken, var et langt forhindringsløb. Vi solgte på et tidspunkt forlaget, og der gik så ikke mere end et par måneder, så ringede de fra banken og spurgte om vi ville låne nogle penge. Her stod jeg med nogle gode mill på kontoen, og så ringede de og spurgte om jeg ville tage et lån??? Så jeg holder mig også helst uden om dette. Det er et valg, hvis du vil vækste, så kig på bundlinien, og spørg dig selv om det er sliddet og bøvlet værd. Hvis ja, jamen så må du også tage forhindringsløbet, og respekt for det. Men jeg vil hellere undvære og sove roligt. |
Hej
Jeg tror faktisk at hvis man nu bare gad læse de betingelser bankerne yder lån på, så ville der ikke være ret mange lånere der sov roligt om natten.
Det er lidt overraskende at høre, at folk stadig er af den overbevisning at de lånebetingelser de selv har skrevet under på, ikke gælder for lige netop dem selv. De fleste erhvervsdrivende ville jo nok betakke sig for, hvis de udstedte fakturarer af kunderne blev betragtet som vejledende og generelle, og ikke gældende for netop deres handel. Hvorfor så meget anderledes, fordi det er en bank?
Det er forbavsende at der er så meget fokus på SMBA, APS, VSO osv. -mens det er sjældent at læse om spørgsmål omkring hvordan en finansieringsordning kunne skrues sammen. Langt de fleste lønmodtagere står i minus på deres bankforretninger, - en lav indlånsrente kombineret med gebyrer for snart sagt hvad som helst, betyder for de fleste at det rent faktisk koster penge at have en alm. lønkonto.
Rigtig mange butikker tilhørende ikke-etniske danskere er finansieret helt og aldeles uden om de danske banker, og har været det i en lang årrække, - ihvertfald kender jeg til det fra tiden omkring de Vietnamiske bådflygtninge og frem til idag. Den "finanskultur" bunder i at man ikke kunne drømme om at nøjes med at få 1% i banken, hvis man kunne få 2% hos naboen. At naboen så ikke skulle slippe 4% i banken gør det til en win-win, - og det behøvede man altså ikke Skousen til fortælle.
Så det er bare at åbne øjnene for mulighederne.
/Michael