Hej Amino! Først og fremmest vil jeg gerne starte med at sige et stort HEJ til alle jer herinde! Og allerede på forhånd takke for alt den hjælp og rådgivning jeg er sikker på at I kan give mig det næste stykke tid. Min situation er i øjeblikket, at jeg er i gang med at starte egen virksomhed. Jeg gør det sammen med en anden, og vi har derfor valgt at gøre det som et interessentselskab. Ingen af os har den store erfaring med at føre regnskab. Jeg kan dog trække på min bror, som var selvstændig og selv ordnede den daglige bogføring - det eneste han brugte revisor til var årsregnskabet. Vi vil gerne gøre bogholderiet så let som muligt for os selv. Det skal lige siges, at vi begge kører Mac som styresystem. Derfor har vi snakket om at få et online bogføringssystem. Har kigget lidt på e-conomic samt e-moms. So far er min favorit helt klart e-moms, da det er let og lige at gå til. Så er der nogen der har erfaring med e-moms - hvad synes I om det? Det ekstra dejlige, er at e-moms selv fører momsregnskab så man let og overskueligt ved præcist hvad man skal indberette til skat. Ydermere giver den også en en årsrapport. Her tænker jeg så, eftersom det er et I/S vi starter og det ikke er lovpligtigt med en revisor - ville det så ikke være mest optimalt for at spare penge det første år at undlade en revisor? Idéen med vores virksomhed er en slags konsulentvirksomhed. Sammenlign det med en bryllupsarrangør (det er noget i den retning). Vi tager en fast timeløn. Skal vi så betale lønsumafgift eller opkræve moms af timelønnen? Lad os igen tage bryllupsarrangør-eksemplet. Hvis en bryllupsrrangør skal indkøbe eksempelvis borddekoration til et bryllup, vil det så være mest hensigtsmæssigt at købe produktet til vores virksomhed, og derefter sælge det videre til samme pris? Eller blot modtage pengene "udenom" firmaet og klare indkøbene for kunden (er det lovligt?) På forhold rigtig mange tak!
Med venlig hilsen Rasmus Frederiksen |
Jeg har lige undersøgt og fundet ud af, at vi ikke skal betale lønsumsafgift. Her er et link til SKAT hvis der er andre der skulle være interesseret i at læse om det :)