Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pbs-problemer i forbindelse med overtagelse af webshop.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Oct 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 09:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle aminoer.

Jeg har lige, sammen med min kone, købt en webshop, som har nogle år på bagen, og som har et (er vi overbevist om) kæmpe potentiale.

Nu står vi over for at skulle have en betalingskortaftale med pbs, men vi kan ikke ansøge om en sådan før domænet er overdraget til os. På overdragelsesdagen kan vi så indsende vores ansøgning, og med pbs' behandlingstid på 30 arbejdsdage, kan jeg i hovedet regne mig frem til, at vores nye investering er tvunget til at ligge stille i halvanden måned, da de rare pbs'ere som skal bestemme om vi er købt eller solgt, højst samsynligt har en 5 dages arbejdsuge.

Dette vil i realiteten sige, at omsætningen i den første periode af vores tid som e-købmænd vil være nul. En stor del af shoppens faste kunder vil falde fra, og vi vil højst sansynligt havne som bundskrabere på Google.

Har nogen af Jer herinde erfaring med, hvor stor skade en e-shop vil komme til at lide, når den er inaktiv i så lang en periode? Shoppen har i dag i omegnen af 500 daglige besøgende, og er hamrende godt rangerende på Google.

Kan man med en smule held halte sig igennem behandlingstiden med bankoverførsel og postopkrævning, eller er det for 80er-agtigt?

Jeg håber inderligt, at der sidder en herinde, som har fundet de vises sten, så vi kan få lidt evigt liv ad den vej.

VH

Peter

Tilmeldt 10. Feb 08
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 09:52
Hvor mange stjerner giver du? :

I kan betale jer ud af problemet, PBS har express behandling.

Tilmeldt 22. Oct 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Trio3.

Jeg har været inde og læse på lektien hos pbs. Hasteoprettelse kan kun lade sig gøre, når det drejer sig om fysisk handelSad. Jeg ville ellers gerne have givet de 350 kr. for at holde den lavine jeg kan se ude i horisonten på afstand.

VH

Peter

Fra Slagelse
Tilmeldt 16. Dec 07
Indlæg ialt: 32
Fra  Modify.dk Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter

Det er noget rigtigt møg at det tager så lang tid.

Vi var igennem det samme for 2,5 år siden. Der valgte vi at tage i mod bankoverførsler og postopkrævning. Omsætningen faldt naturligvis en del, men vi klare det faktisk okay i forhold til vores frygt. 

Og 3 uger efter var vi klar på fuld tryk. 

Den manglende omsætning, gjorde at vi havde tid til at lave en masse ting i starten. Lave lidt ændringer på shoppen, og lære lidt om hvordan og hvorledes i forhold til leverandørerne osv. 

Så det er blot et spørgsmål om at udnytte tiden fornuftigt.

I forhold til placering hos google, ændret det ikke noget. Google kan jo ikke se om kunderne handler eller ej. 

Vi oprettet forsat nye varer, og det kan google godt lide :-) Så vores placering ændret sig overhoved ikke.

Så det tror jeg ikke du skal være bange for.

Held og lykke med den nye forretning.

Mvh Jim

Fra København
Tilmeldt 4. Oct 07
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 10:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har desværre ikke den gyldne løsning, men har selv været det samme igennem i efteråret.

Der var pbs dog rimelig hurtige, så det var egentlig kun 2 uger butikken var uden dankortbetaling.

Jeg vil ligeledes anbefale at udnytte tiden bedst muligt, så i kommer rigtig godt fra start - der er jo masser at ta' fat på, når man er nystartet.

Jeg vil også sige, at min google-placering altså ikke blev ændret på så kort tid, så det tror jeg ikke du skal bekymre dig alt for meget om - uden at jeg dog er ekspert på området....

Jeg vil anbefale dig at lave en "tilmeld dig og få besked når vi åbner igen/tager dankort igen" kampagne, hvor man kan tilmelde sin email. På denne måde kan du så forhåbentlig tilbageerobre nogle kunder med et rigtigt godt åbningstilbud :-)

Held og lykke med projektet!

Mvh Mira

 

Tilmeldt 22. Oct 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene folkens.

Som jeg ser det, er alle vore bekymringer mere eller mindre ubegrundede, så vi vil bruge tiden på at få nye varer hjem og i shoppen. Hvis vi ikke kan tjene penge i ventetiden, kan vi jo ligeså godt bruge tiden på at bruge penge Big Smile

Peter

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du snakker med PBS plejer de nu at være til at tale til fornuft.

Hvis det eneste der ikke er 100% i orden er ejerskabet af domænet bør du kunne få dem til at behandle det hele pånær den detalje og så tager det ikke meget mere end en dags tid at få aftalen i hus.

Jeg har selv prøvet at ansøge om en aftale en mandag og onsdag var vi klar til at gå i luften.

Så hvis de vil, kan de godt få jer hurtigt igennem!

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Tilmeldt 11. Jun 09
Indlæg ialt: 321
Skrevet kl. 12:42
Hvor mange stjerner giver du? :

kunne man evt. snakke med ejerne af domænet som i har købt shoppen af og evt. få det overdraget allerede nu ? så man kunne begynde med ansøgningen allerede nu... evt mod en klasul mod at i ikke må ændre på domæne instillingerne...

mvh. Anders Holm
Arbejder med Konverteringsoptimering, brugervenlighed, troværdighed, omsætningsforøgelse og hastighedsoptimering.

Tilmeldt 22. Oct 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa.

Så skete der endelig noget.

Jeg har igen haft en samtale med pbs, og nu kom jeg minsanten til at tale med en fornuftig person. Jeg skal indsende en ansøgning til dem, også selv om jeg ikke har registreringsbevis på domænet. Der skal blot skrives en kommentar i ansøgningen om, hvilken dato overdragelse af domænet sker, og så vil de godkende den del til den tid. Så går jeg ud fra, at jeg til den tid skal sende registreringsbevis til dem, hvis de da ikke overgår sig selv, og slår domænet op på dk-hostmaster.

Nu skal jeg til at udfylde ansøgning. Overdragelse af domænet skulle gerne være på plads om en uge, og ved sidste samtale med pbs, var behandlingstiden pludselig kun på 3 uger, så det lader til, at shoppen kun kommer til at ligge stille i 2 uger i stedet for de 6 uger svaret var 4 timer tidligere i dag.

Tak for de gode input. Det har givet mig ro i sindet og mod på at tage kampen op med mastodonten pbs.

VH

Peter

Fra Birkerød
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 127
Fra  Biztrader.dk gratis virksomhedsbørs Skrevet kl. 14:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lige oprettet 2 webshops, det har taget max 10 dage fra start til endeligt produkt og har pt. indsendt en tredie. Det behøver ikke tage så lang tid, når man har en kontaktperson i den anden ende fungere det rimeligt smertefuldt,specielt hvis hjemmesidden opfylder gældende krav på det tidspunkt der ansøges i forhold til information og indhold.

Biztrader.dk opret gratis salgs annoncer inden for køb og salg af virksomheder. Gratis online virksomhedsbørs.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)