Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

"Aflønning" af frivillige i "Naturalier"

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Feb 08
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en forretning, hvor jeg ind imellem har brug for et "designteam" til at lave noget dekoration ud af mine produkter.

Jeg ved at andre i samme branche gør brug af "designteams" og at disse personer er ulønnede. Det foregår typisk sådan at "designteamet" modtager de nye materialer, hvorefter de producerer noget heraf, som så bliver udstillet i butikken. Normalt får "designteamet" deres ting tilbage efter endt brug i butikken. Overskydende materialer må de beholde.

Tit tager "designteamet" også med på messer og hjælper evt. med at afløse på standen, mod at få billettet foræret.

Det eneste betalingsmiddel der som sådan er, er at de får de nye varer før andre samt typisk 10-25% rabat i butikken.

Jeg ønsker nu også at gøre brug af et "designteam" og det er ikke noget problem at finde interesserede folk, jeg vil bare gerne være sikker på, at jeg ikke gør noget ulovligt, da jeg ikke kender reglerne omkring frivillige.

 

Tak for hjælpen :-)

 

 

 

Tilmeldt 23. Aug 06
Indlæg ialt: 360
Skrevet kl. 15:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

NyIForum:

Tit tager "designteamet" også med på messer og hjælper evt. med at afløse på standen, mod at få billettet foræret.

Det eneste betalingsmiddel der som sådan er, er at de får de nye varer før andre samt typisk 10-25% rabat i butikken.

 

Du må gerne sælge varene til dem til kostpris (altså din købs pris). hvis vi snakker større rabatter end det vil SKAT nok anse det som løn (og det skal dermed beskattes).

NyIForum:

Jeg ved at andre i samme branche gør brug af "designteams" og at disse personer er ulønnede. Det foregår typisk sådan at "designteamet" modtager de nye materialer, hvorefter de producerer noget heraf, som så bliver udstillet i butikken. Normalt får "designteamet" deres ting tilbage efter endt brug i butikken. Overskydende materialer må de beholde.

Hvis du mener at du forære dem materialerne, så er det løn (og skal dermed beskattes).

 

Mvh.

Benjamin

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 16:12
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Der er intet lovligt grundlag for at aflønne uden skatteregistrering enten i form af a eller b skatteregistrering eller faktura.

Du spørger om noget som ligger i grænselandet mellem vennetjeneste og sort arbejde, der færdes man lovløst. I loven er der ingen bagatelgrænse.

De beste hilsener

Finn

Tilmeldt 21. Feb 08
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 22:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres bidrag.

Så er jeg glad for at jeg spurgte herinden først og ikke gik i samme fodspor.

Jeg kom bare til at tænke på, hvor forskellen mon så er, når jeg f.eks. rasler ind for en god sags tjeneste og får en taske, sodavand, kage, kaffe og biografbilletter som tak. Hvis der ingen bagatelgrænse er, så er det vel også sort arbejde? Eller skal beskattes?

Hvad kan jeg så gøre, hvis jeg gerne vil gøre brug at et frivilligt "designteam"? Så er der kun muligheden med at give dem rabat? I princippet kan de vel købe materialerne til 50 øre? Altså købe det, som de selv har lavet ud af mine materialer, samt det overskydende materiale. Forståes der hvad jeg mener?

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :

NyIForum:
Så er der kun muligheden med at give dem rabat? I princippet kan de vel købe materialerne til 50 øre? Altså købe det, som de selv har lavet ud af mine materialer, samt det overskydende materiale.

Forskellen er, at det i praksis er accepteret, at eksempelvis vennetjenester og socialt arbejde ikke beskattes.

 

Tilmeldt 21. Feb 08
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Ingen bud?

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ikke fordi vi ikke vil svare dig, men dine spørgsmål er ude i gråzonen, det ved du sikkert også godt. Råd og vejledning på et offentligt forum kan kun og bør kun være inden for lovens rammer.

Som virksomhed har du lov til at afholde udgifter til dekoration og udsmykning mv. i forbindelse med salg af dine produkter. Du har også lov til at udskifte/kassere denne dekoration eller udsmykning med jævne mellemrum. Udgiften bør stå i et fornuftigt forhold til virksomhedens omsætning, hvis du er i tvivl så rådgiv dig med din revisor.

De bedste hilsener

Finn 

Tilmeldt 21. Feb 08
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, så tror jeg du misforstår mig Finn.

Det er netop fordi jeg IKKE vil risikere at gøre noget ulovligt, eller at det bliver betragtet som sort arbejde. Det er jeg ikke interesseret i. Det er også derfor at overskriften er med "".

Jeg ved bare intet om frivilligt arbejde og synes ikke jeg kunne google mig frem til et fornuftigt resultat. Jeg ved derimod, hvad praksis er og ville derfor høre om det er lovligt, ellers vil jeg ikke give mig i kast med at finde nogle frivillige på de vilkår.

Og da materialeprisen vi snakker om, ikke ville komme op over 100 kr om måneden, så tænkte jeg at der måske var en bagatelgrænse og det er der åbenbart ikke.

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

100 kr om måneden er ikke meget, men du kan ikke give nogen form for løn uden skatteregistrering.

Du har lov til at give rabat til kunder efter dit valg, rabatten bør normalt ikke overstige din avance, med mindre der er tale om defekte varer, bare så du ikke kommer i klemme.

Materialer til dekoration kan du indkøbe, bruge og kassere - når det er disse små beløb vi taler om. Skulle der være en glad person, som kunne bruge noget af din kasserede dekoration  i containeren efter du har smidt det ud, det tror jeg ikke du kan komme galt af sted med.

De bedste hilsener

Finn

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)