Det handler ikke om god reklame elle det modsatte. Det handler heller ikke om at jagte nogle. Jeg prøver bare på at sige at man skal passe på ikke at hænge sig for meget i begreber.
Det der her spørges om er nogle begreber/udtryk som dækker over købe- og salgsretter, og -særligt når vi taler medarbejdere - optionsprogrammer eller aktieløn. Det har jeg da noget erfaring i men det jeg prøver på at sige er at enhver fom for købe-, salgsretter og optionsprogrammer skal laves individuelt (fra firma til firma).
Lad mig prøve at illustrere det.
Det der efterspørges kan laves på flere måder. Virksomheden har nogle nøglemedarbejdere som man godt vil fastholde og på sigt optage som medejere af virksomheden - eller af nogle nye delaktiviteter - hvis ellers tingene arter sig som forudsat. Det kan ske enten ved køb af aktier eller ved forudgående udstedelse af køberetter (call options) eller tegningsretter (put options).
Man kan vælge en løbende aktietildeling hvor en del af lønnen (max. 10% i DK) ydes i form af såkaldte 7H aktier (friaktier). Dette er klart den mest fordelagtige form for medarbejderen kombineret med en bruttolønsordning, fordi medarbejderen først undergives beskatning når/hvis de erhvervede aktier sælges. Omvendt egner ordningen sig ikke hvor vi taler om erhvervelse af aktieposter af betydelig værdi i og med at man kun kan få op til 10% af sin årsløn. Herudover er det virksomheden der betaler gildet i og med at virksomheden ikke er fradragsret for de aktier som tildeles.
Man kan også vælge at tildele medarbejderen en købsoption hvor de får ret til at købe aktier til en forud fastsat kurs. De bliver så lønbeskattet på udnyttelsestidspunktet (ligningslovens § 28), hvis optionen udnyttes. Det giver normalt et problem i og med at denne skat oftest kun kan finansieres på en måde (salg af nogle af aktierne). Virksomheden får fradrag for den udgift der er forbundet med favørkurselementet.
Hvilke modeller man skal vælge - der er jo også varianter og kombinationer, afhænger i høj grad af tidshorisonten, forventningerne til udviklingen, og investeringens størrelse.
Disse regler er i sig selv kompliceret men det bliver endnu mere kompliceret når man samtidig godt vil sikre sig at medarbejderen ikke skal kunne udnytte sine optioner ved fratræden forud for exercise, eller der er tale om ordninger som rækker udover Danmarks grænser, jf. at reglerne ikke er ens.
Uanset hvilken af disse ordninger man vælger løber man ofte ind i det problem at medarbejderne skal erhverve aktierne personligt og finansiere købet af private midler. De kan ikke købe via et selskab da favørkurselementet retter sig mod personen (medarbejderen). Det betyder også at der udløses avanceskat ved et senere salg til et selskab da en sådan overdragelse skal ske til handelsværdier.
Etablering af selskab ved skattefri aktieombytning forudsætter at medarbejderen - eller medarbejderne hvis flere går sammen - skal erhverve mere end 50% af aktiekapitalen og det ses sjældent. Herudover kan de ikke få gælden med over i selskabet.
Derfor skal man altid holde disse modeller op imod at medarbejderen køber aktier på normal vis via et nystiftet selskab.
Uanset hvordan man gør det skal man være opmærksom på at en medarbejder - der erhverver i selskabsform - minimum bør erhverve 10% da aktierne ellers bliver omfattet af generelt skattepligt på avancer og udbytter. En del af grundtanken bag erhvervelse i selskabsform er jo netop at selskabet kan afdrage på gælden vedr. købet og derved finansiere købet via efterfølgende udbytteudlodninger fra driftsselskabet.
Jeg vil måske anbefale at man køber Erik Banner Voigts (Deloitte)bog om Aktieløn da den har mange aspekter med og også en del eksempler. Jeg kan dog ikke lige huske hvornår den sidst er udgivet. Dvs. om den er helt ajour set i forhold til lovgivningen.
.
Bliv gratis medlem
Opret bruger