Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Overdaragelse af enkeltmandsvirksomhed pga. sygdom

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Apr 10
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 11:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'ere

Jeg står i en lidt kedelig situation hvor min far er blevet alvorligt syg. Han er indehaver af en enkeltmandsvirksomhed.

Mit ønske er at virksomheden skal fortsætte uanset om han bliver helbredt eller ej. Jeg har 2 søskende og har ikke mulighed for selv at køre virksomheden videre med min nuværende økonomi (jeg er studerende).

Min far og min mor er ikke gift og min mor står som ejer af hus, bil osv.

Hvis de bliver gift således at min mor overtager virksomheden, så skal hun ikke risikere at miste hus og bil.

Mit eget forslag er at de bliver gift og vi får lavet virksomheden om til et ApS, så overtager min mor det hele fra min far og risikerer "kun" 125.000 kr, hvis han skulle gå hen og dø af sygdommen.

I den nuværende situation kan virksomheden godt køre uden alt for meget indblanding fra min fars side. Han har brug for ro og skal derfor ikke belastes med alle mulige ting. Derfor prøver jeg sammen med min mor at få det til at køre ved siden af sygdomsforløbet, så han har noget at komme tilbage til hvis han bliver rask eller at vi kan køre det videre efter ham.

Jeg er ikke afvisende for at køre det videre selv, men kan det overhovedet lade sig gøre når jeg har 2 søskende? Det skal også være uden personlig hæftelse fra deres side af.

Mit spørgsmål er, hvad er den bedste løsning? Og der må gerne komme en lille "vejledning" til hvordan det gøres i praksis.

Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 15:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest gør det mig ondt, at høre, at din far er syg. Det lyder som en hård tid for hele familien.

Den måde du fremstiller er da i hvert fald en mulighed. Det er lidt svært at råde dig med så sparsom info omkring virksomheden og lignende forhold. Såfremt i omdanner virksomheden til et ApS, så hæfter i, i hvert fald ikke med mere, end hvad der er indskudt i virksomheden. Selskabsloven er desuden for nylig blevet ændret, således at kapitalkravet til stiftelse af et ApS nu alene er 80.000kr, og ikke længere 125.000kr. Ved omdannelse af enkeltmandsvirksomhed er der dog visse omkostninger såsom vurdering af de aktiver, der allerede er i virksomheden. Vil tro, du kan få et bud, samt råd for relativt billige penge, hos en kyndig revisor eller en dygtig advokat.

For lige, at sikre mig, at du ikke har misforstået noget mht. det begrænsede ansvar, så vil jeg lige understrege, at bare fordi, kapitalkravet til et ApS er 80.000kr, så er dette ikke ensbetydende med, at du alene kan miste 80.000kr. Du kan miste, alt hvad du har indskudt i virksomheden, samt hvad du har kautioneret for personligt. Det vil sige, at hvis virksomheden har aktiver for 1,2mio. DKK, f.eks. en bil, nogle telefoner, et depositum til leje af kontorlokaler, eller whatever, så vil en evt. kreditor kunne få udlæg i alle disse ting. Huset og privatbilen osv. vil virksomhedskreditorer selvfølgelig ikke kunne røre som du selv siger.

Ved ikke om det gav svar på noget, men tror du vil få flere svar hvis du uddyber problemet en smule.  

Ellers vil jeg ønske jer held og lykke og håber da, at din fars tilstand bedrer sig.

VH

Tilmeldt 6. Apr 10
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret. Ja, det er meget hårdt, men miraklernes tid er ikke forbi!!

Jeg troede at man risikerede 125.000 kr (som nu er blevet til 80.000 kr) udover aktiverne i virksomheden. Forstår jeg dig ret, at hvis vi ligger virksomheden om, så mister vi "kun" aktiverne i virksomheden i tilfælde af at det skulle gå galt, hvis der ingen personlige kautioner er?

Det er tale om en mindre håndværkervirksomhed med ca. 6 ansatte (det svinger lidt alt efter hvor travlt der er). Der er rigtig meget at lave i virksomheden for tiden.
Desværre har min far haft meget travlt og har ikke fået rykket for de ubetalte faktura. Derudover er der en ordre som er gået galt, så der er en gæld på ca. 800.000 i virksomheden (med minus på kassekredit). Der er dog ubetalte faktura som kan dække dette beløb, hvor vi håber at få nogle af pengene hjem igen. Aktiverne i virksomheden er et et par gamle biler, en del værktøj og nogle lagervarer. Bygningerne er lejede.

Vil vi overhovedet kunne skifte til ApS når vi har en gæld på 800.000 uden at skulle kautionere for det? Ved godt det er svært at svare på når der ikke er flere oplysninger, men er det helt udelukket?

Hvad ændres ved måden man driver virksomhed på når man skifter fra enkeltmandsvirksomhed til ApS?

Hvordan ser det ud for kunderne og leverandørerne når man skifter fra enkeltmandsvirksomhed til ApS?
Vil dette blive opfattet som et svaghedstegn?
Er der nogle lovmæssige forhold som ændres i forhold til kunder og leverandører når man skifter til ApS?

Og er der generelt noget man bør være opmærksom på når man driver ApS i forhold til enkeltmandsvirksomhed både fordele og ulemper?

Nu ved jeg ikke om jeg har stillet spørgsmål, som der kan skrives tykke bøger om Big Smile

Fra Nykøbing Sj.
Tilmeldt 16. Feb 08
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 18:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bifrost,

Det er ikke sandsynligt at banken overfører kassekreditten til et APS uden at I skal afgive selvskyldner kaution - hvilket betyder at I nok ikke slipper for gælden på de 800.000,-

Det samme kan man risikere med leverandørerne - der sikkert gerne vil have Aps'et son kunde men nok ikke "bare" vil flytte saldoen - men prøv at høre dem ad.

Forpligtelser overfor kunderne vil være de samme - en advokat kan formentlig svare nærmere omkring krav om erstatning for allerede udført arbejde.

Den største forskel er formentlig at privat- og firmaøkonomi skal være helt adskilt.

God bedring til din far

JH

 

Cir-IT er Airboss partner - Vi gør din hverdag nemmere!
AirBoss - er et af de ældste økonomisystemer på det danske marked.

 

Tilmeldt 6. Apr 10
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 19:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Min far har noget fast ejendom, som er betalt. Ville man evt. kunne kautionere med det alene og så omdanne til et ApS? Aktiverne i virksomheden og værdien for ejendommen kan godt dække gælden og så er der vel ingen risiko for at min mor mister hus og bil osv, så er det "kun" min fars ejendom og aktiverne i virksomheden, som vi kan miste.

Fra Nykøbing Sj.
Tilmeldt 16. Feb 08
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Det er næsten kun banken der kan svare på det - men du er nødt til at forberede dig grundigt til det møde - og medbring gerne din revisor/advokat - eller dem begge - det koster lidt - men kan være en god investering.

Hvis ikke du har revisor/advokat - så find en til at rådgive dig/hjælpe dig eller få talt tingene igennem med.

JH

Cir-IT er Airboss partner - Vi gør din hverdag nemmere!
AirBoss - er et af de ældste økonomisystemer på det danske marked.

 

Fra København
Tilmeldt 28. Dec 09
Indlæg ialt: 1827
Fra  TDOmedia Skrevet kl. 23:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil bare lige skrive det gør mig ondt at høre din far er syg og jeg syntes jeg lige ville skrive held og lykke med fremtiden.. Jeg håber først og fremmest din far bliver rask, hvis ikke så håber jeg i får det hele på plads.

 

 

Mvh. Thomas

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bifrost

Ked af at høre om denne situation, men håber det bedste for din far og familien, så I kommer flot tilbage.

Jeg har med interesse læst dit indlæg og resten af tråden, som er et klassisk eksempel på, hvordan sygdom rammer på et ubelejligt tidspunkt.

Den løsning der skal findes nu, skulle også findes alligevel alene af den grund, det skal være en forberedelse til et generationsskifte eller salg af virksomheden. Det er nu en gang lettere at sælge et selskabet end et enkeltmandsfirma.

Jeg vil i første omgang foreslå en skattefri virksomhedsomdannelse, således overdragelsen til et ApS sker uden afregning af eventuelle skattemæssige avancer på aktiverne.

Dette vil også gøre et efterfølgende salg lettere, idet man kan vælge at sælge hele virksomheden eller alternativt dele af den i form af anparter, hvor det typisk kan være allerede ansatte i virksomheden, som kunne have en interesse i dette.

En omdannelse af et enkeltmandsfirma til ApS opfattes oftest af omverdenen som en helt normal udvikling, idet dette er et tegn på en styrkelse af virksomheden. Ved at medtage en bankgæld i selskabet, så undgår man ikke en personlig kautionsforpligtelse, ligesom det er valgfrit om man vil lade en ejendom indgå i denne omdannelse.

Den daglige drift af virksomhed i selskabsform adskiller sig ikke fra enkeltmandsfirmaet, udover alle hævninger i selskabet ikke kan lade sig, idet indehaveren på lige fod med andre ansatte, skal have udbetalt løn med fradrag af skatter og lignende.

Der vil i denne forbindelse være nogle åbenlyse fordele ved et selskab, idet man selv kan bestemme sin løn og udbytte m.v., hvilket kan medføre en større mulighed for optimering af ens skatteforhold.

Jeg kan kun bifalde de anbefalinger som går på at få hhv. en advokat og revisor med på banen til en optimal rådgivning.

Iøvrigt kan en skattefri virksomhedsomdannelse laves med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2010.

Hilsen

Tonny

Tilmeldt 6. Apr 10
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 22:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for alle de venlige tanker Smile

Jeg må hellere få aftalt et møde med vores revisor og prøve at ligge en plan med ham. Han er informeret om situationen og har kendt min far i mange år, så han vil helt sikkert gerne hjælpe det han kan uden kun at tænke på penge.

- Tonny kan du fortælle lidt mere om hvad en skattefri virksomhedsomdannelse går ud på? Denne verden er helt ny for mig.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)